Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - blænde er et Ord, der er beslægtet med blind - Blænder, Plade med en i Reglen cirkelrund Gennemboring (ringformet Plade) - Blænding, d. s. s. Blænder (s. d.). - Blændglas, d. s. s. Helioskop. - Blændklap (Søv.), et tæt Dæksel, der anbringes foran Lysglas og Skylighter - Blændværk, Iagttagelse, som et Menneske mener at have gjort, men som ved nærmere Prøve viser sig at være urigtig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
man føler sig ikke mere blændet. Kommer man
omvendt fra stærkt Lys ind i et mørkt Rum,
føler man, at man er blændet og intet kan
se, og først lidt efter lidt vænner Øjet sig til
Mørket (adapteres). Blænding fremkommer
altsaa ved stærk og pludselig Skiften af Lysets
Styrke. En Del Blændingsfænomener kan
opfattes som en Træthed af Nethinden, og man
har i de senere Aar ved Blænding kunnet
paavise forsk. fysiol. Processer i Nethinden, hvis
Bet. dog endnu ikke er fuldstændig godtgjort.
Bl. Blændingsfænomenerne spiller
Efterbillederne (s. d.) en betydelig Rolle. Ved den
saakaldte Sneblindhed (s. d.) har det vist sig, at
den væsentligst skyldes Lysets kem. virkende
Straaler.
G. N.
Blænder, Plade med en i Reglen cirkelrund
Gennemboring (ringformet Plade), som
anbringes i optiske Instrumenter tværs paa
Instrumentets Akse for at tilbageholde de Straaler,
som man ikke ønsker at have til at medvirke
ved Billeddannelsen. B. er vigtige Bestanddele
af de optiske Instrumenter, hvor de har ret
forskelligartede Funktioner. I Kikkert- og
Mikroskoprør maa saaledes anbringes B.
med en
Gennemboring
kun lidt
mindre end
Rørdiametren for at
tilbageholde
de Straaler,
der træffer
Rørvæggen
og
reflekteres af denne
hen mod
Okularet,
idet det er
meget vanskeligt at sværte Rørets Indre saa mat
sort, at det ikke reflekterer en Del af disse næsten
strejfende indfaldende Straaler. — Inde i et
Mikroskopokular og foran et
Kikkertokular (mellem dette og Objektivet),
nemlig der, hvor det reelle Billede falder, som
Objektivet danner, anbringes en B.
(Synsfelt-B.), hvis Gennemboring netop er saa stor,
at den kun lader Straaler slippe igennem fra
de Punkter af Billedet, der kan sende fuld
Lysmængde ind i Øjet; derved opnaas, at hele det
Billede, man paa een Gang kan overse (hele
Synsfeltet), ses i samme Klarhed. Da der intet
reelt Billede dannes i er Teaterkikkert
(Galilei’s Kikkert), kan man ikke deri anbringe en
Synsfelt-B., saa dens Billeder er omgivne af en
lyssvagere Rand, hvor Klarheden aftager
udefter, saaledes som man let ser, naar Kikkerten
rettes mod en jævnt lysende Grund (graa
Himmel). I Synsfelt-B. i en Kikkert
anbringes Traadkors, Mikrometer o. l., og i et Mikroskop
Okularmikrometret. — I fotografiske
Objektiver anbringes B. i Reglen inde i det
sammensatte Objektiv, altsaa mellem de
Linsesystemer, hvoraf det bestaar, saaledes altid i
de symmetriske Dobbeltobjektiver, hvor B.
sidder midt mellem de to ens Halvdele af
Objektivet; sjældnere anbringes den foran
Objektivet. B. tjener her til at regulere den
Lysmængde, som fra hvert Punkt af Genstanden
samles i det tilsvarende Billedpunkt paa den
fotografiske Plade, idet denne Lysmængde er
proportional med B.-Aabningens Areal (smlg.
Aabningsforhold). B.-Aabningen maa derfor
kunne varieres; det opnaas i Reglen ved at
anvende en Iris-B. (se Fig.), dannet af en Del
tynde Metal- ell. Ebonitplader (i Fig. findes 7),
hvis ene Ende er fæstet i en fast Metalring B.,
medens den anden Ende er fæstet i en anden
Metalring, der kan drejes inden i den første
ved Haandtaget A; drejes A opad, bliver
B.-Aabningen større. Ellers har man B. af forsk.
Størrelse til at stikke ind i Objektivet ell. en
drejelig Plade med Gennemboringer af forsk.
Størrelse, der kan drejes hen foran Objektivet.
Naar B.-Aabningen indsnævres, saa
Lysmængden forringes og Ekspositionstiden forøges, faar
Objektivet tillige større Evne til at afbilde
Genstande i forsk. Afstand tilstrækkelig skarpt
samtidig paa den fotografiske Plade (større
»Dybde«). Et Punkt afbildes kun skarpt paa Pladen,
naar den tilsvarende Lyskegle fra Objektivet
netop har sin Spids (sit Toppunkt) paa Pladen;
falder Spidsen lidt foran ell. bagved, bliver
Billedet en Lysplet, nemlig Skæringsfladen
mellem den fotografiske Plade og Lyskeglen ell.
dens Forlængelse. For en bestemt Indstilling af
Pladen vil kun Punkter i en bestemt Afstand
afbildes skarpt paa den, alle fjernere og
nærmere Punkter vil give Lyskegler, hvis Spids
ligger henh. foran og bag ved Pladen, men jo
mindre B.-Aabningen er, desto smallere er
Lyskeglen fra et bestemt Punkt, og desto
længere kan dens Spids falde uden for Pladen,
uden at Lyspletten bliver saa stor, at
Uskarpheden bliver kendelig. B. til Regulering af
Belysningen anvendes ogsaa i Mikroskopet, hvor
den anbringes under Belysningsapparatet
(Kondensoren) ell. ved svage Forstørringer, hvor
Kondensor ikke bruges, under Objektet; i
Reglen anvendes Iris-B.
H. M. H.
 |
| Iris-Blænder. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
