Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides / 494 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blændværk, Iagttagelse, som et Menneske mener at have gjort, men som ved nærmere Prøve viser sig at være urigtig - Blænkere, de nærmest Fjenden værende Sikringsdele for Tropper under Bevægelse - Blære (vesica) kaldes i Anatomien hule Organer - Blære - Blære benævnes en Utæthed i Metaller, navnlig Jern og Staal - Blærebetændelse (Cystitis, af Cyste, en Blære) er den allerhyppigste af alle Blæresygdomme

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Natur, dels formedelst den normale
menneskelige Iagttagelsesevnes ejendommelige Natur
bliver opfattede som noget andet, end hvad de
virkelig er. Eks.: Teaterdekorationer,
Taskenspillerkunster, Luftspejlinger. Til B. maa ogsaa
henregnes de saakaldte »optiske Bedrag«, der
fremkaldes ved forsk. Figurer og Mønstre. I
hosstaaende Figur ses saaledes de to vandrette
Linier svagt buede, men dette er B.; thi ved
en Lineal ell. ved at sigte ned ad dem
overtyder man sig om, at de er rette Linier.
Saadanne Figurer tjener i Videnskaben til at
udrede de Fejl, hvormed vore finere
Synsiagttagelser er behæftede. Jævnlig opstaar B. ved
tilfældigt Sammenspil af forsk. Omstændigheder.
Sten og Træstubbe kan, set fra bestemt Sted
under særlig Belysning, tage sig ud som levende
Væsener; Maanelyset kan give vaade Sten Glans
og Spil som Metaller. Af sligt B. har
Folkeovertroen suget rig Næring. Naar Forblændelsen
hæves, uden at den falske Iagttagelse kan
forklares paa naturlig Maade, opfattes B. gerne
som foraarsaget ved overnaturlige Væseners
magiske Kunster, Koglerier. I
Folkebevidstheden er, ell. var, i det mindste tidligere,
Kogleri og B. derfor næsten sammenfaldende
Begreber.
Alfr. L.

Blændværk.

Blænkere kaldtes tidligere de nærmest
Fjenden værende Sikringsdele for Tropper under
Bevægelse, saavel under Fremrykning som
under Tilbagegang. 2 og 2 B. hørte i Reglen
sammen og dannede en Blænkerrode.
Blænkerroderne udsendtes fra Troppene (se
Avantgarde og Bagdækning) ell. fra
den saakaldte Blænkerreserve, en lille
sluttet Afdeling, der marcherede i ringe
Afstand fra B. Antallet af udsendte Roder og
Afstanden mellem disse indbyrdes og fra
Troppene afhang af Vaabenarten, Terrainet og
Dagstiden. De dannede undertiden foran den
marcherende Styrke en Kæde med indbyrdes
Forbindelse og havde til Opgave: at iagttage
Terrainet og melde, hvad de bemærkede m. H.
t. Fjenden; at paase, at ingen Uvedkommende
gik gennem Blænkerkæden; at afvise fjendtlige
Smaapatrouiller, og under Fremrykning tillige
at afsøge Terrainet for at undersøge, om der
fandtes fjendtlige Tropper. — Den
Blænkerrode, der under en Fører udsendtes paa den
Vej, Troppen fulgte, kaldtes For(Bag)spids.
— De B., der udsendtes til Siden af
Marchretningen, kaldtes Sideblænkere. En
enkelt Mand, der udsendtes for at holde
Forbindelse mellem Sikringsdele, benævnedes
Mellemblænker. Den Tjeneste, der tidligere
udførtes af B., udføres nu af Patrouiller.
B. P. B.

Blære (vesica) kaldes i Anatomien hule
Organer, der tjener til foreløbig Opbevaring af
forskellige Kirtelsekreter, som periodisk
udstødes ved Sammentrækning af B.’s Vægge (se
Urinblære, Galdeblære,
Sædblærer). En Særstilling indtager Fiskenes
Svømmeblære.
S. B.

Blære. De forskellige større Pattedyrs
rensede, oppustede og tørrede Urinblærer
anvendtes navnlig tidligere til at binde over Krukker
med Syltetøj o. l., men er til dette Brug næsten
helt fortrængte af det billigere Pergamentpapir,
der er lige saa lufttæt som B. Disse finder
derimod stadig Anvendelse til Opbevaring af
Svinefedt og forarbejdes ofte til Tobakspunge. Af
forskellige Fisks Svømmeblære koges Lim,
saaledes paa Island af den isl. Torsks B.
(Sundmaver) og i Rusland af Størens B. (se
Husblas).
K. M.

Blære benævnes en Utæthed i Metaller,
navnlig Jern og Staal. Blæredannelsen har
forskellige Aarsager; dels fremkommer den ved,
at det flydende Metalbad opsuger Luft, som
ved Størkningen ikke har kunnet undvige —
ligesom Luftblærerne i naturlig Is — dels ved
kem. Reaktioner mellem Metalbadet og dets
Omgivelser (Smelteapparat, Formen), endelig
Ved Reaktioner i Metallet selv. B. i Staalet
holdtes af mange for at skyldes Kulilte, men
det er i de senere Aar paavist, at de væsentlig
skyldes Kvælstof og Brint.
(F. W.). E. Th.

Blærebetændelse (Cystitis, af Cyste eller
κύστις [gr.], en Blære) er den allerhyppigste af
alle Blæresygdomme. Man har i Tidernes Løb
opstillet en stor Mængde forsk. Aarsager til
B.’s Fremkomst, idet det for den umiddelbare
Betragtning saa ud, som om snart en i Blæren
liggende Sten, snart Nydelsen af et ell. andet
irriterende Fødemiddel gav Anledning til
Sygdommen, medens den til andre Tider optraadte
hos Mennesker med Snæverhed i Urinrøret
(Striktur) ell. ved Svulst af Blærehalskirtlen
(Prostataforstørrelse) og atter undertiden viste
sig hos Kvinder efter foreg. Fødsel; ogsaa
Afkølinger har faaet Ord for at være et
Aarsagsmoment til B. Men ligesom man for
Betændelserne overhovedet mere og mere har faaet Øjet
op for, at Infektion (Smitstoffers Paaførelse)
er at anse for den egl. Aarsag, og at alle andre
Momenter kun er anden Rangs Aarsager,
saaledes ved man nu med stor Bestemthed, at B.
i hele Hovedmassen af Tilfælde er fremkaldt
ved Indbringelse og videre Udvikling af
saadanne Smitstoffer (Bakterier), som ogsaa andre
Steder vækker Betændelse. Det var Traube,
der for mere end en Menneskealder siden først
ret henledede Opmærksomheden herpaa, og
senere har Pasteur udviklet Tanken videre;
man har dernæst i Urinvejskirurgien mere og
mere arbejdet med denne Antagelse for Øje,
men dog stadig uden at have nøje Kendskab
til, hvilke Smitstoffer det drejede sig om. Først
i de senere Aar har talrige Forskere søgt ved
nøjagtigere Undersøgelser end de tidligere at
finde Smitstoffets Natur, og det er ogsaa
lykkedes gennem Arbejder af Albaran og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>