Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blæksprutter (Cephalopoda Cuvier), den højest udviklede Klasse af Bløddyrene - Blækstift, se Blyant og Blæk. - blænde er et Ord, der er beslægtet med blind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
afrevne Arm beskreves i sin Tid som en
Indvoldsorm (Hectocotylus), medens man senere
var tilbøjelig til i den at se en stærkt
omdannet, dværgagtig Han. Betydelig Kønsforskel i
Størrelse findes bl. a. hos »Papirsnækken«
(Argonauta argo L.). Æggene afsættes enten
gruppevis, hvert Æg omgivet med en fastere Skal,
ell. i Slimmasser. Forvandling findes ikke; men
saa længe Fostret endnu er indesluttet i
Ægget, er det udstyret med en ud- og indvendig
Blommesæk (Fig. 3).
I en Hule paa Rygsiden af Kappen, i
Virkeligheden en Indposning af Huden, findes hos
de 10-armede B. en saakaldt Skal (gladius).
Denne er en langstrakt, tynd »Horn«plade,
oftest med et smalt Skaft og Udbredninger paa
Siderne ell. med en kræmmerhusagtig Hulkop
paa den bageste Ende; hos Sepiaslægten er det
her meget brede Hornblad paa Rygsiden
beklædt med en nopret Kalkskorpe og paa
Bugsiden udstyret med en tyk, svampet og bladet
Kalkmasse. Hos Spirula findes en spiralformig
oprullet (Fig. 4) Perlemorsskal med ganske frie
Vindinger og forsynet med en Mængde
konkave Tværbunde og et om Nautilernes Sifo
mindende System af smaa Kalkrør. Fortidens
ægte B. havde for en Del Skaller af samme
Bygning som de nulevende Slægters, men
adskillige havde dog mere kombinerede
Skalformer (se f. Eks. Belemniter). Om
Argonautens Skal se ndf. — B. er uden Undtagelse
Havdyr; talrigst er de repræsenterede i
Tropehavene, men de findes ogsaa i arktiske Egne;
de fleste er vel Kystdyr, men de færdes ogsaa
stimevis i det aabne Hav, og adskillige,
deriblandt de største og de ejendommeligste
Former, tilhører store Havdyb. Saa godt som alle
er vældige Rovdyr, og mange udfolder en stor
Snildhed ved Efterstræbelsen af deres Bytte.
Enkelte opnaar en meget betydelig Størrelse,
saaledes findes i Kbhvn’s zool. Museum
Levninger af fl. kæmpemæssige B., laartykke
Armstumper med Sugekopper, hvis Diameter er 25
à 30 mm, en enkelt Tentakel af c. 8 m’s
Længde m. m., og troværdige Beretninger taler om
endnu større Skabninger af denne mærkelige
Dyreklasse. Underligt er det da ikke, at der
er vokset Sagn op om disse Dyreskikkelser
(Nordboernes »Kraker«); at ogsaa de Søuhyrer,
som i sin Tid strandede ved Europas Kyster,
varslende Verdens snare Undergang, og som
afbildedes og beskreves som »Sømunke«,
rettelig maa tydes som B., har Jap. Steenstrup
paavist.
B. tjener til Føde for mange større Havdyr,
Albatrosser, Fisk, Hvaler; i Kaskelottens Mave
findes ofte Tusinder af B.-Næb. Flere spises
ogsaa af Mennesker. »Blækket« finder Anvendelse
som Farvestof, Sepiaskallen som Poleremiddel.
De 8-armede B. (Octopoda) (Fig. 5) har 8
kraftige Arme og en kort plump Krop;
Sugekopperne er siddende og mangler Hornring. Til
denne Afdeling hører Slægten Octopus, den alm.
»Ottefod« med to og Slægten Eledone med en
enkelt Række Sugekopper hen ad Armene,
begge mere krybende Kystformer, som bygger
en Slags Rede af Sand og Sten, og som
bevæger sig mere krybende end svømmende;
endvidere den mærkværdige »Papirsnække«
(Argonauta argo L.). Hos denne B. er Hannen
dværgagtig lille, men ellers en normal Ottefod;
Hunnen derimod udmærker sig ved, at de to
øverste Arme er strakte bagud og forsynede
med to hindeagtige Udbredninger, der omgiver
Kroppen, og som paa deres indadvendte Side
afsondrer en tynd, sammentrykt og
baaddannet Kalkskal, der tjener til Beskyttelse for
Legemet, og hvori Æggene opbevares.
De 10-armede B. (Decapoda) (Fig. 6—7) har
en langstrakt Krop, forsynet med et Par
vandrette Finner, 8 forholdsvis korte og to meget
lange Arme, stilkede Sugekopper, forsynede
med Hornring og en indvendig Skaldannelse.
Til denne Afdeling hører Lægesepia’en (Sepia
officinalis L.) fra Middelhavet, væsentligst
Kystdyr, Kæmpe-B. (Architeuthus), Spirula o. m. fl.
De ægte B. optræder først i Trias med de
saakaldte Belemnitter, som navnlig i Kridtet
har talrige typiske Repræsentanter, men som
alle dør ud med Kridttiden; Sepia-lignende
Former er kendte fra Juratiden. (Litt.:
Férussac et d’Orbigny: Hist. nat. des
Céphalopodes [Paris 1835—45]; Vérany, Mollusques
méditerranéens [Bd I, Céphalopodes, Genève
1847—51]; Bronn, »Klassen und Ordnungen
des Thierreiches« [Bd 3, »Cephalopoden«,
Leipzig 1869]; Tryon, Manual of Conchology, Bd
I [1879];. Hoyle, Rep. on the Cephalopoda,
Zool. of Challenger, Hæfte 44 [London 1886]).
(H. J. P.). C. M. S.
 |
| Fig. 6. Krogblæksprutte (Gonatus Fabricii). |
|
| Fig. 7. Tiarmet Blæksprutte (Rossia glaucopis). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
