Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blyglans, den vigtigste Blymalm, bestaar af Svovlbly, PbS - Blyglas, d. s. s. Anglesit. Se tillige Glas. - Blyglasur, se Glasur. - Blyglætte (Massicot), et Mineral, PbO - Blygult, Gulblymalm, se Wulfenit. - Blygummi (Plumbogummit), et Mineral - Blyhornmalm, d. s. s. Fosgenit. - Blyhvidt er en af de mest benyttede hvide Farver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Findes undertiden, f. Eks. ved Kongsberg, i
veludviklede Krystaller, mest Terninger, ingen
Spaltelighed; Konsistensen ejendommelig
metallisk, saa Mineralet kan skæres i Spaaner med
en Kniv. Haardheden 2, Vægtfylden 7,2—7,4;
Farven er mørk blygraa. Spiller særlig Rolle
som Sølvmalm paa en Del amer. Forekomster.
Det er den samme Forbindelse, der dannes,
hvor Sølvgenstande paavirkes af
svovlbrintholdig Luft.
Aguilarit, Ag2(S,Se), fra Meksiko.
Selensølv (Naumannit), Ag2Se, fra Harz.
Eukairit (Selenkobbersølv), (Ag,Cu)2Se,
fra Skrikerum i Småland, Chile m. m.
Tellursølv (Hessit) fra Altai.
Crookesit, der indeholder det sjældne
Grundstof Thallium (Cu,Tl,Ag)2Se, er
muligvis en mek. Blanding, findes ved Skrikerum i
Småland.
O. B. B.
Blyglas, d. s. s. Anglesit. Se tillige Glas.
Blyglasur, se Glasur.
Blyglætte (Massicot), et Mineral, PbO;
i Reglen jordagtige, gullige ell. rødlige Masser.
Findes kun nogle faa Steder; undertiden er den
dannet som vulkansk Udbrudsprodukt.
O. B. B.
Blygult, Gulblymalm, se Wulfenit.
Blygummi (Plumbogummit), et
Mineral, PbO,2Al2O3,P2O3,9H2O; krystalliserer
heksagonalt, men optræder mest i nyreformede
Masser af meget forsk. Farve og med
gummilignende Glans. Findes enkelte Steder sammen
med andre Blymalme.
O. B. B.
Blyhornmalm, d. s. s. Fosgenit.
Blyhvidt er en af de mest benyttede hvide
Farver. Det har været kendt og beskrevet for
2200 Aar siden af Dioskorides og er dengang
blevet fremstillet væsentlig paa samme Maade
som nu, men fandt kun Anvendelse i Medicinen.
Dets virkelige Sammensætning er imidlertid
først paavist 1774 af Bergmann, der fandt, at
det bestod af basisk Blykarbonat, 2PbCO3 +
PbO2H2; det viser sig dog, at Forholdet mellem
Mængden af Blykarbonat og Blyhydroxyd kan
variere en Del. Til Fremstilling af B. er der
foreslaaet og har der været forsøgt en næsten
utallig Mængde Fremgangsmaader, men kun faa
af dem har holdt sig i Længden; her skal kun
de vigtigste Metoder beskrives i deres
Hovedtræk. Ved den holl. Metode lader man
Dampe af Eddikesyre indvirke paa Bly,
hvorved der dannes basisk Blyacetat, som dernæst
under Paavirkning af Kulsyre omdannes til B.
Blyet udstøbes til tynde Plader, der rulles
sammen til løse Spiraler; disse nedsættes i
Stentøjskrukker, i hvis Bund der er fyldt Eddike,
saaledes at Blypladerne dog ikke dypper ned i
denne, idet de hviler paa en fremspringende
Kant noget over Bunden. En Mængde saadanne
Krukker nedsættes i store, murede Rum, hvis
Bund er belagt med Gødning; oven paa
Krukkerne lægges Lægter og derpaa et løst
Brædelag, derover igen Gødning, hvorpaa sættes et
nyt Lag Krukker o. s. fr. Ved den Gæring, som
snart indtræder i Gødningen, stiger Temp.
meget stærkt og holder sig med temmelig
stærke Svingninger omkr. 40—50°. Herved vil
Eddiken fordampe og angribe Blyet, og den ved
Gæringen udviklede Kulsyre vil omdanne det
basiske Blyacetat som nævnt. Efter 4—6 Uger
er alt Blyet, med Undtagelse af en tynd
indvendig Kerne, omdannet til B., der afbankes,
males, slemmes og sigtes. Ved Gødningens
Gæring udvikles noget Svovlbrinte, der giver det
færdige B. en mørk Tone, og for at undgaa
denne Ulempe erstatter man ofte Gødningen
med brugt Garvebark, hvorved dog Processen
tager noget længere Tid. I St f. Spiraler af Bly
anvendes undertiden støbte Gitre, der lægges
oven paa Krukkerne. Ved den tyske
Kärnthner- ell. Klagenfurthermetode
ophænges de støbte Blyplader i store, murede
Rum, ind i hvilke man først leder
Eddikedampe, som Regel fremstillede ved Kogning af
Eddike i en Kedel udenfor, og derefter, naar
Blypladerne er blevne varme, tilleder Kulsyre.
Man har ogsaa sat en saadan Fabrik i
Forbindelse med en Spritfabrik og da benyttet den i
Gærkælderen udviklede Kulsyre. Ved den fr.
ell. Clichymetoden opløses Sølverglød
(Blyilte, PbO) i Eddike, hvorved faas en
Opløsning af basisk Blyacetat, og igennem denne
ledes Kulsyre, fremstillet paa en af de nys
nævnte Maader. Ved den eng. Metode
udrøres Sølverglød med en Opløsning af Blyacetat
til et fugtigt Pulver, der under stadig
Omrøring udsættes for Indvirkning af Kulsyre. P.
Gr. a. B.’s store Giftighed, der navnlig viser
sig, naar man i længere Tid er udsat for det
fine Pulvers Indvirkning gennem Indaandingen,
og ved dets Fasthæftning paa Huden, maa alle
Arbejder, hvorved Støv kan opstaa, foregaa i
særlig dertil konstruerede, lukkede Apparater,
ligesom en kraftig Ventilation af
Arbejdsrummene er nødvendig. Det efter de forsk. Metoder
fremstillede B. viser en meget forsk. Evne til
at »dække«, og daarligst i denne Henseende er
det efter Clichy-Metoden fabrikerede, rimeligvis
p. Gr. a. sin mere løse, krystallinske Struktur,
der ogsaa bevirker, at det opsuger mere Olie
end det »tyske«. Genstande, der er malede med
B., bliver i en svovlbrinteholdig Atmosfære
efterhaanden brune ell. sorte, og i alm. Luft faar
Blyhvidtmaling med Alderen en gullig Farve,
hvilket skyldes endnu ikke fuldt forklarede
Forandringer ved Olien, maaske Dannelsen af
metallisk Bly ved det i Olien indeholdte
Glycerins reducerende Virkning. Man
blander undertiden B. med det tunge og meget rent
hvide Tungspat for at fremstille en billigere
Vare, og ofte sker denne Blanding i bestemte
Forhold, der i Handelen betegnes med
bestemte Navne og Numre. Kremserhvidt
kaldes det rene B., der kommer i Handelen i
Form af afstumpede Kegler ell. uregelmæssige
Stykker, der ofte er meget faste og haarde p.
Gr. a. et Indhold af Blyacetat, som dog ikke
maa findes i B., der skal bruges til
Kunstnerfarver. Venetiansk Hvidt bestaar af lige
Dele B. og Tungspat; Hamburger Hvidt
af 1/3 B. og 2/3 Tungspat. For at dække en fra
Fabrikationen stammende gullig Tone faar B.
undertiden en ringe Tilsætning af Berlinerblaat,
Indigo ell. Kønrøg. B. anvendes baade som
Vand- og Oliefarve, i sidste Tilfælde udrevet
med Linolie, Valmueolie ell. ufarvede fede
Fernisser, samt til forsk. Slags Kit, Emailler o. a.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
