- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
485

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blyhvidt er en af de mest benyttede hvide Farver - Blyhvidtplaster er Blyplaster med Tilsætning af Blyhvidt. Finder kun ringe Anvendelse. - Blyhvidtsalve er en Blanding af 7 Dele Blyhvidt med 13 Dele Svinefedt. - Blyhydroxyd,Blyiltehydrat, Pb(OH)2 - Blyilte, d. s. s. Blyoxyd. - Blyjodid, Jodbly, PbJ2 - Blyjord, se Aragonit. - Blykabel er en isoleret elektrisk Ledning - Blykakeksi, se Blyforgiftning. - Blykammer anvendes til Fremstilling af Svovlsyre - Blykammerkrystaller, se Svovlsyre. - Blykamre, se Piombi. - Blykarbonat (normaltkulsurt Blyilte), PbCO3 - Blyklorid, Klorbly, PbCl2 - Blykobbeaa, se Bornholm. - Blykolik, se Blyforgiftning. - Blykromat, se Kromsyre. - Blylammelse, se Blyforgiftning. - Blylasur, d. s. s. Linarit. - Blylegeringer, se Bly. - Blymalme, Forbindelser, hvoraf der udvindes Bly - Blymellemilte, Pb3O4

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I Medicinen bruges B. til Blyhvidtsalve,
ungventum hydratocarbonatis plumbici,
bestaaende af B. og Benzoefedt, og til
Kamfersalve, u. hydratocarbonatis plumbici
camphoratum
, Blyhvidtsalve og Kamfer. Rent B. skal
kunne opløses fuldstændig i fortyndet
Eddike- og Salpetersyre og i Natron. Det forfalskes
undertiden med Tungspat, Kridt, Gips, Blysulfat
og Benmel.
K. M.

Blyhvidtplaster er Blyplaster med
Tilsætning af Blyhvidt. Finder kun ringe Anvendelse.
E. K.

Blyhvidtsalve er en Blanding af 7 Dele
Blyhvidt med 13 dele Svinefedt.
E. K.

Blyhydroxyd, Blyiltehydrat, Pb(OH)2, dannes
ved Fældning af en Opløsning af et Blysalt med
en Alkaliopløsning som et hvidt Bundfald, der
er uopløseligt i Ammoniak, men opløseligt
baade i Opløsninger af Kalium- og
Natriumhydroxyd og i Syrer. B. forholder sig altsaa baade
som en Syre og som en Base, d. v. s. kan paa
den ene Side danne Brintioner (PbO’’ + 2H.), paa
den anden Side Hydroxylioner (Pb’’ + 2OH1), er
altsaa amfoter. B. tiltrækker Kulsyre fra
Luften, er noget opløseligt i Vand, og Opløsningen
reagerer alkalisk. Ved Opvarmning til 145°
spaltes B. i Blyoxyd og Vand.
R. K.

Blyilte, d. s. s. Blyoxyd.

Blyjodid, Jodbly, PbJ2, fremstilles ved
Fældning af en Opløsning af et Blysalt, f. Eks.
Blynitrat med Kaliumjodid. Det faas da som et
gult, tungtopløseligt Bundfald, der kræver 1235
Dele koldt Vand ell. 194 Dele kogende Vand
til sin Opløsning. Af den varme Opløsning
udskilles det ved Afkøling i smukke guldglinsende
Blade. Det smelter ved Ophedning og stivner
igen efter Afkøling til en hornagtig Masse.
(O. C.). R. K.

Blyjord, se Aragonit.

Blykabel er en isoleret elektrisk Ledning
som er særlig beskyttet mod Fugtigheds
Indtrængen ved et tæt Hylster af Bly. Man skelner
imellem blank, asfalteret og jernbaandsarmeret
B. Blank B. til Benyttelse ved elektriske
Lysanlæg, bestaar inderst af en Kobberledning af
en ell. fl. Traade, omspundet af et Lag af Jute.
Bomuld o. l., som er tørret i et lufttomt Rum
og drænket i en flydende Isolationsmasse. Uden
om dette Lag presses under højt Tryk et tæt
Hylster af Bly paa et Par mm’s Tykkelse.
Asfalteret B. har uden paa Blyhylstret en
Beklædning af et Asfaltlag og derudenpaa en med
Asfalt gennemtrængt Jute- ell. Hampebevikling.
De jernbaandsarmerede B. er asfalterede B.,
som er omvundne med i Reglen 2 Lag
spiralsnoede Jernbaand, som atter er omgivne med
et Lag af asfalteret Jute ell. Hamp. B. bruges
meget saavel til Telefonkabler som til
Belysningskabler og til elektriske Ledninger,
bestemte for Strømme med høj Spænding.
Abs. L.

illustration placeholder
Jernbaandsarmeret Blykabel.


Blykakeksi, se Blyforgiftning.

Blykammer anvendes til Fremstilling af
Svovlsyre efter den ældre, dog endnu i stor
Udstrækning udførte, saakaldte B.-Metode (se
Svovlsyre). B., hvori en Del af Reaktionen
mellem Svovlsyren, Kvælstofilterne og
Vanddampen foregaar, danner store aflange Rum,
hvis Loft, Vægge og Gulve bestaar af Blyplader,
der bæres af et — ydre — Skelet af Træbjælker
ell. Jernkonstruktioner, hvortil Pladerne er
fæstede ved fastloddede Blylapper. Blypladerne
er nogle mm tykke, Bundpladerne noget
tykkere end de øvrige; Bunden er ikke i fast
Forbindelse med Sidevæggene, men er ført
skaalformigt op uden om disse, og Svovlsyren, som
dækker Bunden, danner en »Vandlaas«, der
afspærrer de i Kamrets Indre værende Luftarter
fra den ydre Luft. B. er ofte meget store,
oftest fl. Tusinde Kubikmetre, i Reglen danner
3—6 et System, forbundet med vide Blyrør.
Carl J.

Blykammerkrystaller, se Svovlsyre.

Blykamre, se Piombi.

Blykarbonat (normalt kulsurt Blyilte),
PbCO3, findes i Naturen som Cerussit (se
Aragonit). Det kan faas ved at lede Kulsyre
til en fortyndet Opløsning af Blyacetat. Om det
basiske B., se Blyhvidt.
(O. C.). R. K.

Blyklorid, Klorbly, PbCl2, findes i Naturen
som Cotunnit og sammen med fosforsurt
Blyilte som Pyromorfit. Det fremstilles ved
Fældning af en Blysaltopløsning med fortyndet
Saltsyre ell. en Natriumkloridopløsning og danner
efter Omkrystallisering farveløse Naale af
Vægtfylde 5,8, der opløses i 135 Dele koldt Vand
og i c. 30 Dele kogende Vand; til Opløsning
kræver B. 1636 Dele svagt saltsyreholdigt Vand,
saaledes at en vandig Opløsning af B. fældes
ved Tilsætning af fortyndet Saltsyre, fordi B.’s
Opløselighedsprodukt overskrides ved
Tilsætning af Cl-ioner. I koncentreret Saltsyre er B.
let opløseligt, fordi der dannes en opløselig
Forbindelse af PbCl2 og HCl. B. smelter let og
stivner efter Afkøling igen til en hornagtig Masse
(Hornbly); det absorberer Ammoniak og smelter
let sammen med Blyilte under Dannelse af
Oxyklorider (se Blyoxyklorid).
(O. C.). R. K.

Blykobbeaa, se Bornholm.

Blykolik, se Blyforgiftning.

Blykromat, se Kromsyre.

Blylammelse, se Blyforgiftning.

Blylasur, d. s. s. Linarit.

Blylegeringer, se Bly.

Blymalme, Forbindelser, hvoraf der
udvindes Bly; langt den vigtigste er Blyglansen, men
der eksisterer en Mængde andre.
Blyproduktionen var i Midten af 1880’erne c. 1/2 Mill. t,
men er senere steget meget stærkt, saa at den
1910 var 1132000 t; heraf har de forenede
Stater 372. Spanien 192, Tyskland 158, Meksiko
126 Tusinde t. De fleste B. er tillige Sølvmalme
(se Blyglans).
O. B. B.

Blymellemilte, Pb3O4, fremstilles i det store
ved Ophedning af Blyoxyd ell. af Blyhvidt til c.
450° paa Herd i Flammeovne under Luftens
Adgang; det er et rødt Pulver, der ved
Ophedning til højere Temp. atter afgiver Ilt og gaar
over til Blyoxyd, PbO. Ved Behandling med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0535.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free