- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
483

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blyforgiftning (Saturnismus) - Blyglans, den vigtigste Blymalm, bestaar af Svovlbly, PbS

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Blanding med Mundhulens Spyt gennem
Fordøjelsesorganerne og resorberes let under
Dannelsen af Blyalbuminater ved dets Forbindelse
med Organismens Æggehvidestoffer. Derefter
afsættes Blyet i Legemets forsk. Organer
(Hjerne, Lever, Nyrer) og kan udskilles med Urinen.
B. er desuden iagttaget under andre Forhold,
kan f. Eks. ske gennem Drikkevandet, der ved
Passagen gennem Ledningerne optager Bly fra
disses Sammenlodninger. B. er ogsaa set ved
Nydelsen af Mel i Tilfælde, hvor Møllestenenes
Ujævnheder var blevne udfyldte med Bly, ved
Forfalskning af Vin med Blysukker, ved
Nydelsen af Konserves, ved Brugen af Pudder,
Sminke, Haarfarve, Snustobak (indpakket i
blyholdigt Staniol) og paa endnu flere Maader.
Saavel metallisk Bly som alle dets Forbindelser kan
give Forgiftning. Hyppigst fremkaldes denne
dog ved Blyhvidt og Mønje. Modtageligheden
for B. er stor hos alle, og om nogen Tilvænning
er der ikke Tale. Anfald af B. indfinder sig
tværtimod særlig hos dem, der engang har
overstaaet Forgiftningen, ikke alene, medens de
endnu er under Blyets Paavirkning, men endog
lang Tid efter. B. griber dybt ind i Ernæringen.
Appetitten formindskes, der indtræder hurtig
Afmagring. Huden bliver tør og faar en bleg,
graalig kakektisk Farve (Blykakeksi,
Blyanæmi). I Munden indfinder sig en sødlig
Smag, og fra Mundhulen udstrømmer en
raadden Lugt. Paa Tandkødet findes i Alm. en
graalig Rand langs Tænderne, den saakaldte
Blysøm, og Tandkødet bliver svullent og blødende.
Sammen med disse Symptomer optræder
hyppig Blykolik (Malerkolik), anfaldsvis
optrædende Smerter i Underlivet, udgaaende fra
Navleegnen, ofte meget heftige, forbundne med
en Indtrækning og Spænding af Underlivet, der
kan blive haardt som et Bræt, og samtidig en
haardnakket Forstoppelse. De lindres ved Tryk
og er ligesom fl. af B.’s Symptomer tilbøjelige
til atter at indfinde sig med kortere ell.
længere Mellemrum. Der optræder heller ikke
sjælden Smerter i Ledene (Blyarthralgi),
navnlig i Underekstremiteterne, medens de
ligeledes ikke usædvanlige Lamheder
(Blylammelse) væsentlig angriber Overekstremiteterne,
specielt Underarmenes Strækkemuskler.
Undertiden ses en Sitring af hele Legemet, Tremor
saturninus
, Anæstesi af Huden, af
Sanseorganerne (Blyblindhed, Blydøvhed) og hyppigst af
Fingrene, som hos Typografer. Ogsaa Hjernen
paavirkes, saa at der indtræder Hovedpine,
Søvnløshed, Delirier, Svimmelhed
(Encephalopathia saturnina) ell. Kramper
(Blyepilepsi). Indvirkningen paa Karsystemet viser sig
ved den haarde, spændte og langsomme Puls,
paa Nyrerne ved en kronisk Nyrelidelse,
hvorved B. kan faa en vis Lighed med Gigten
(Arthritis).

Den kroniske B. er sjælden dødelig, men en
meget langvarig og haardnakket Lidelse, og jo
længere den har bestaaet, desto mindre er
Udsigterne til fuldstændig Helbredelse, der ellers
indtræder, naar Patienten unddrages den
skadelige Indvirkning af Blyet og underkastes en
passende Behandling. Denne bestaar i
smertestillende Midler, især Opium, mod Kolikken og
Arthralgien, amer. Olie o. a. Afføringsmidler
mod Forstoppelsen, varme Omslag paa
Underlivet, varme Bade og Svovlbade, elektrisk
Behandling af Lamhederne, kraftig Kost og
styrkende Midler som Jern og Kinin. For at
paaskynde Blyets Uddrivelse af Organismen
anvender man Jodkalium. Den forholdsvis
sjældne akutte B. behandles bedst med Udtømning
af Maveindholdet ved Mavepumpe og
Indgivelsen af svovlsure Salte (Glaubersalt, eng. Salt),
der fælder Blyet og derved gør det uskadeligt.
Hovedvægten maa dog lægges paa
Forebyggelsen af Forgiftningen. Arbejdere i Fabrikker,
hvor Bly tilvirkes ell. anvendes, maa udvise en
stor Renlighed med deres Person, maa ikke
ryge Tobak ell. indtage Maaltider i
Arbejdslokalerne, før hvert Maaltid vaske Hænderne
og skylle Munden. Indaanding af Blystøv kan
for en Del undgaas ved et Slags Respirator for
Munden. Arbejdsrummene maa være store,
luftige og stærkt ventilerede. Tilvirkning af
Konserves o. l. bør ikke ske i blyholdige Redskaber,
blyholdigt Materiale ikke anvendes til
Indpakning af Fødevarer, Tobak o. s. v. (Litt.:
Tanquerel des Planches, Traité des
maladies de plomb
[1839]; Hitzig, »Studien über
Bleivergiftung« [1868]; Heubel, »Pathogenese
und Symptome der chron. Bleiverg.« [1871];
Hirt, »Die Krankheiten der Arbeiter«
[1871—78]).
(A. F.). H. I. B.

Blyglans, den vigtigste Blymalm, bestaar af
Svovlbly, PbS, ofte med smaa Mængder andre
Metaller indblandede; særlig vigtig er det, at B.
ofte indeholder en ringe Mængde Sølv, hvorved
den tillige bliver den vigtigste af alle
Sølvmalme; Sølvmængden kan gaa op til 2 %, men
er i Alm. mellem 0,01 og 0,3 %. B.
krystalliserer regulært oftest i Terningoktaedre, men
kan ogsaa være mere fladerig. B. spalter
overordentlig stærkt efter Terningfladerne.
Haardheden er 2 1/2, Vægtfylden 7 1/2; Farven er
blygraa med sort Streg. Glansen kraftig
Metalglans. B. er et alm. Mineral paa Malmgange og
Malmlejer af forsk. Art; i de øvre Partier,
nærmest Jordoverfladen, er den i Alm. omdannet
til forsk. iltholdige Forbindelser, Karbonat,
Sulfat m. m. I Danmark er B. fundet i ganske
ringe Mængde i Nexø Sandsten; i noget større
Mængde i Grønland i Kryolitten ved Ivigtut. I
Skandinavien findes B. paa en Mængde forsk.
Steder; særlig berømt er fra gl Tid den
sølvholdige B. ved Sala, der dog nu næsten er
opbrugt. Langt større Bet. har den store Mængde
Forekomster af B. i Tyskland, England,
Frankrig, Spanien og navnlig Amerika; det er
særlig den uhyre Sølvproduktion her, der har
trykket Sølvpriserne ned, saa at man nu har
maattet opgive mange Miner i Europa, som tidligere
har kunnet drives med Udbytte (ang.
Blyproduktionen, se Blymalme).

B.’s Mineralgruppe; nær beslægtet med
B. er forsk. andre Mineraler, der ligeledes
krystalliserer regulært:

Selenbly (Clausthalit), PbSe, fra Harz.

Tellurbly (Altait), PbTe, fra Altai.

Sølvglans (Argentit), Ag2S, er en ret
vigtig og meget rig Sølvmalm (for den rene
Forbindelses Vedkommende 87 % Sølv).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0533.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free