- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
482

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blücher, Gebhard Leberecht, Fyrste af Wahlstadt, preuss. Generalfeltmarskal, (1742-1819) - Blydioxyd (Blyoverilte, Blysyre) PbO2 - Blyeddike, Blyekstrakt (Solutio Subacetatis plumbici, Acetum saturninum) - Blyekstrakt, se Blyeddike. - Blyepilepsi, se Blyforgiftning. - Blyfalerts, d. s. s. Bournonit. - Blyfluorid, Fluorbly, PbF2 - Blyfolie, se Blyplader. - Blyforbindelser, organiske, se Metalforbindelser, organiske. - Blyforgiftning (Saturnismus)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Overkommando. B. førte under denne General
Preusserne ved Lützen og Bautzen, overfaldt under
Tilbagetoget den fr. Division Maison ved
Haynau og vandt her en Sejr, der virkede stærkt
oplivende paa Hær og Folk. Efter
Vaabenstilstanden fik han Overkommandoen over den
omtrent 100000 Mand stærke schlesiske Hær.
26. Aug. vandt han ved Katzbach en glimrende
Sejr over Macdonald, trængte Fjenden ud af
Schlesien, gik 3. Oktbr over Elben og tvang
derved den uvirksomme svenske Kronprins til
Fremrykning. 16. Oktbr slog han Marmont ved
Möckern, gik i Forening med Kronprinsen af
Sverige over Parthe og trængte den 19. ind i
Leipzig. Kort efter udnævntes han til
Feltmarskal. 1. Jan. 1814 gik han med den
forstærkede schlesiske Hær over Rhinen ved Kaub,
besatte Nancy d. 17., slog Napoleon ved La
Rothière 1. Febr og trængte langs Marne frem
mod Paris. I Dagene 9.—14. Febr blev B.’s
adskilte Korps imidlertid slaaede af Napoleon,
og kun med store Tab lykkedes det B. at
komme tilbage til Châlons. Medens Napoleon
vendte sig mod Schwarzenberg, greb B. igen
Offensiven, gik ved Soissons over Aisne,
forenede sig med det fra Belgien kommende
Bülow’ske Korps, sejrede 9. Marts over Napoleon
ved Laon og rykkede nu med Schwarzenberg
paa ny frem mod Paris. 29. Marts forenedes
Hærene foran denne By, 30. stormedes
Montmartre, og 31. holdt de Allierede deres Indtog
i Byen. Efter Krigens Slutn. blev han til Minde
om Sejren ved Katzbach udnævnt til Fyrste af
Wahlstadt og forlenet med store Godser i
Schlesien. Under en Rejse til England og ved
hans Tilbagekomst til Preussen blev der ydet
ham de største Æresbevisninger; Universitetet
i Oxford udnævnte ham til Doktor, og i
Preussen betragtedes han som Hærens og Folkets
Nationalhelt. — Ved Krigens Genudbrud blev
han Øverstbefalende for den 150000 Mand
stærke Hær i Belgien. Det lykkedes Napoleon
at overraske Preusserne inden deres Forening
med den eng. Hær, og B. blev slaaet ved Ligny
16. Juni. B. styrtede med Hesten og undgik
med Nød og næppe Fangenskab. Tilbagetoget
mod N. for at forene sig med Wellington
lededes af B.’s Generalstabschef Gneisenau, og den
preuss. Hær indtraf 18. Juni om Aftenen til
Waterloo, tids nok til at afgøre Kampen.
Forfølgelsen blev ledet med stor Energi, og
allerede 7. Juli rykkede B. for 2. Gang ind i Paris.
Ved Fredsunderhandlingerne spillede B. ikke
saa fremtrædende en Rolle som Wellington, og
han tog sig det nær, at Frankrig ikke blev
føleligere straffet, og at Preussen ikke
opnaaede større Fordele af sine Sejre. Efter
Fredsslutningen trak B. sig tilbage til sine Godser i
Schlesien. Hvad der særlig udmærkede ham,
var hans Friskhed og Energi, hans ubøjelige
Tro paa den gode Sag og hans aldrig svigtende
Haab. Folket og den menige Soldat forgudede
ham, og han forstod ved faa og djærve Ord at
formaa Soldaterne til de største Anstrengelser.
Mindesmærker for B. er rejste i Rostock,
Breslau og Berlin. (Litt.: v. Unger, »B.« [Berlin
1907—08]).
B. P. B.

Blydioxyd (Blyoverilte, Blysyre),
PbO2, Blyets højeste Ilte, skal forekomme som
Mineral, Plattnerit, ved Leadhills i Skotland.
Det fremstilles ved Behandling af Mønje med
fortyndet Salpetersyre: Pb3O4 + 4HNO3 = PbO2
+ 2Pb(NO3)2 + 2H2O; det dannes ogsaa ved
Tilledning af Klor til alkaliske Blyopløsninger,
ved Indvirkning af Klornatron paa saadanne
Opløsninger, og særlig rent ved Indvirkning af
en klar Klorkalkopløsning paa en varm
Opløsning af Blyklorid. Det efter de sidstnævnte
Metoder fremstillede Produkt kan yderligere
renses ved Behandling med fortyndet
Salpetersyre. B. danner et mørkebrunt Pulver af
Vægtfylden 8,9—9,1, ved Ophedning afgiver det Ilt
og spaltes ved høj Temp. i Ilt og Blyoxyd. Ved
Opvarmning med Saltsyre udvikler det Klor
under Dannelse af Blyklorid, ved Opvarmning
med Svovlsyre danner det Blysulfat under
Iltudvikling. — B. kan betragtes som Anhydridet
af en ubekendt Syre, Blysyre, thi det kan
opløses i en varm, koncentreret Opløsning af
Kaliumhydroxyd; af denne Opløsning
udkrystalliserer ved Afkøling farveløse Krystaller af
Sammensætningen K2PbO3.3H2O, der dog
sønderdeles af Vand i Kaliumhydroxyd og B. (se
Blymellemilte). B. finder tekn. Anvendelse
f. Eks. i Tændstikfabrikationen.
(O. C.). R. K.

Blyeddike, Blyekstrakt (Solutio
Subacetatis plumbici
, Acetum saturninum), er en Opløsning
af basisk eddikesurt Blyilte. Den fremstilles
efter den danske Farmakopé ved at digerere 17
Dele eddikesurt Blyilte (Blysukker) og 5 Dele
Sølverglød med 78 Dele destilleret Vand, saa
længe indtil alt Sølverglød er opløst paa en
ringe Rest nær, som dernæst fjernes ved
Filtrering, og der faas da en klar, farveløs
Vædske af alkalisk Reaktion af Vægtfylde 1,165—1,170.
Udsat for Luftens Adgang udskiller B. et hvidt
Bundfald af kulsurt Blyilte. B. anvendes i
Farverierne, i Fotografien og til udvortes Brug i
Medicinen, til Blyvand etc. Ved den kem.
Analyse benyttes B. meget som Fældningsmiddel for
mange organiske Stoffer, særlig Garvesyre.
Filtrerpapir, fugtet med B., benyttes som Reagens
for Svovlbrinte.
E. K.

Blyekstrakt, se Blyeddike.

Blyepilepsi, se Blyforgiftning.

Blyfalerts, d. s. s. Bournonit.

Blyfluorid, Fluorbly, PbF2, faas af Blyoxyd
og Fluorbrinte ell. ved Fældning af en
Opløsning af et Blysalt med en Opløsning af
Kaliumfluorid. Det er hvidt, næsten uopløseligt i Vand,
men opløseligt i Salpetersyre.
(O. C.). R. K.

Blyfolie, se Blyplader.

Blyforbindelser, organiske, se
Metalforbindelser, organiske.

Blyforgiftning (Saturnismus),
Malersygdom, er p. Gr. a. Blyets udstrakte Anvendelse
en ikke sjælden Lidelse. Den er sjældnere akut,
da optrædende under Billedet af en
Gastro-enteritis; langt hyppigere er den kronisk og findes
som saadan især hos Arbejderne i Blyværkerne
og i Blykamrene i Svovlsyrefabrikkerne, hos
Vand- og Gasarbejdere, Skriftstøbere,
Typografer, Porcelænsarbejdere, Malere. Blyet optages
her dels gennem Aandedrætsorganerne, dels ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0532.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free