Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blumhardt, Johan Christoph, (1805-1880) - Blumner, Martin, tysk Musiker (1827-1901) - Blunck, Ditlev Conrad, dansk Maler, (1799-1853) - blunder (eng.), Misgreb, Fejl. - Blunderbøsse, gl Flintbøsse af stort Kaliber, med fortil stærkt tragtformet udvidet Løb - Bluntschli, Johann Caspar, schweizisk-tysk Retslærd og Politiker, (1808-1881)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Blumhardt, Johan Christoph, f. 1805
i Stuttgart, d. 1880, blev Præst i Möttlingen
1838. hvilket Embede han nedlagde og købte
Svovlbadet Boll ved Göppingen 1852, hvor han
til sin Død virkede som Læge ved
Haandspaalæggelse og Sjælesorg. Hans »Samlede
Værker« udkom 1886 i Karlsruhe. (Litt.:
Zündel, »J. Ch. B.« [Zürich, 5. Opl. 1887. overs. i
Udtog paa Dansk af A. Kjølhede, Kbhvn
1886]).
L. M.
Blummer, Martin, tysk Musiker
(1827—1901), var Elev af S. Dehn, blev 1876 Dirigent
for »Berliner Singakademi« og vandt i denne
Stilling samt ved sine Kompositioner (mest
Korværker i kirkelig Stil, Oratorier, Kantater,
Tedeum, Motetter etc.) en saadan Anseelse, at
han inden for det kgl. Kunstakademi steg til
Forstander for Mesterskolen for Komposition.
Han har skrevet »Berliner Singakademi«’s
Historie (1891).
W. B.
Blunck, Ditlev Conrad, dansk Maler, f.
i Nærheden af Itzehoe 22. Juni 1799, d. i
Hamburg 7. Jan. 1853. Han kom 15 Aar gl til
Kunstakademiet i Kbhvn og arbejdede der til
1827; privat undervistes han desuden af
Eckersberg. Allerede 1823 vakte et større Billede af
ham, »Christian IV’s Syn paa Rothenburg«,
Opmærksomhed og blev købt til den kgl.
Malerisamling i Kbhvn; 1826 tilkendtes den mindre
Guldmedaille ham for »Den unge Tobias vender,
ledsaget af Englen, tilbage til sine Forældre«,
og to Aar senere fik han den store for
»Profeten Elias og Enken i Sarepta«; saa rejste han
til Italien i Haab om det akademiske
Stipendium, der ogsaa blev ham tildelt 1829. Fra
Rom, hvor han blev i 9 Aar, hjemsendte han
1832 »Ezechiel’s Syn« (Kgl. Malerisamling i
Kbhvn); efter sin Tilbagekomst blev han
agreeret (egl. Medlem blev han aldrig) paa »Noah
i Arken« (Thorvaldsen’s Museum). De to
sidstnævnte Billeder vidner om ikke ringe
Kompositionsevne og ejer en vis Kraft i Udtrykket,
men i Farven er de haarde og konventionelle.
De store Forventninger, man havde knyttet til
B., blev ikke fyldestgjorte; efter at han i Beg.
af 1840’erne havde forladt Danmark — en Tid
levede han i Wien — blev hans Arbejder mere
og mere maniererede; fl. af dem er tomme
Allegorier, saaledes »De fire Menneskealdere«, der
nu findes paa Kronborg. 1848 tog B. Tjeneste
i Oprørshæren og var med ved Bov.
S. M.
blunder [↱b£ăndə] (eng.), Misgreb, Fejl.
Blunderbøsse (eng. blunderbuss [↱b£ăndəbas],
fr. tromblon), gl Flintbøsse af stort Kaliber,
med fortil stærkt tragtformet udvidet Løb, til
Udskydning af fl. Kugler (Skraa); den
benyttedes jævnlig i Marinerne. Den ældste fr.
Kejsergardes Mamelukker var bevæbnede med B., som
desuden har været i Brug bl. Tyrkere og
Arabere.
(E. P.). C. Q.
Bluntschli, Johann Caspar,
schweizisk-tysk Retslærd og Politiker, f. 7. Marts 1808 i
Zürich, d. 21. Oktbr 1881 i Karlsruhe, Elev af
Keller og Savigny, Dr. jur. i Bonn 1829,
Retsskriver og Notar i Zürich. Energisk og
fremadstræbende, ærgerrig og magtkær, kastede B. sig
straks ind i sin Fødebys politiske Stridigheder;
over for sin Lærer Keller’s Radikalisme stillede
han sin konservative Liberalisme, vandt
efterhaanden betydelig Indflydelse, ikke mindst i
legislativ Henseende; 1845 Præsident for »det
store Raad«. 1833 var B. blevet Prof. extraord.,
1836 ord., ved
det
nyoprettede Univ. i
Zürich og spillede
ogsaa som
Universitetslærer
en stor Rolle;
hans Optræden
i Spørgsmaalet
om David Fr.
Strauss’
Ansættelse og
Pensionering er i
nyere Tid blevet
stærkt
angrebet. Som
Retslærd var han
oprindelig en
overbevist
Tilhænger af den
historiske Skole, efter Eichhorn’s og Savigny’s
Mønster skrev han sin banebrydende
»Staats- und Rechtsgeschichte der Stadt und Landschaft
Zürich« (I—II, 1838—39, 2. Opl. 1856), hvortil
sluttede sig »Geschichte des schweizerischen
Bundesrechtes von den ersten ewigen Bünden
bis auf die Gegenwart« (I 1846, II 1852, 2. Udg.
1875) og »Geschichte der Republik Zürich« (I—II
1847, 3. Bd fortsat og fuldført af J. J. Hottinger
1856); men snart søgte han en Forsoning af de
modstridende retsvidenskabelige Standpunkter,
saaledes i Afh. »Die neueren Rechtsschulen der
deutschen Juristen« (1841, 2. Udg. 1862), hvori
han udtalte, at Sandheden ingen Skoler kender.
Af samme Aand prægedes B.’s Fortale til det
af ham sammen med Arndts og Pözl 1853
stiftede Tidsskrift »Kritische Überschau der
deutschen Gesetzgebung und Rechtswissenschaft«,
der endnu virker i fuld Vigueur som »Kritische
Vierteljahresschrift für Gesetzgebung und
Rechtswissenschaft«, mindre derimod B.’s
udpræget germanistiske »Deutsches Privatrecht«
(I—II 1853—54, 3. Opl. ved Felix Dahn 1864).
Af blivende, baade legislativt og videnskabeligt
Værd er B.’s Kodifikation af den Zürich’ske
Privatret, den af ham udarbejdede Lovbog —
Code B. —, traadte i Kraft 1855, dannede
Grundstammen i den ny Lovbog af 1888 og har tjent
den fælles schweiziske Civillovbog af 10. Decbr
1907 som væsentligt Forarbejde; B.
kommenterede selv sit Værk i »Privatrechtliches
Gesetzbuch für den Canton Zürich mit
Erläuterungen« (1853—55, 2. Opl. 1864—65, 4. Udg. af
Person- og Familieretten ved J. H. Gwaller
1872). 1841 kom B. i Forbindelse med Filosofen
Friedrich Rohmer, hvis mystiske Ideer
gennemsyrer B.’s senere Liv og retslige og
filosofisk-religiøse Forfattervirksomhed, ikke mindst
hans Opfattelse af Staten, som han
sammenlignede med det menneskelige Legeme og dets
Organer (»Psychologische Studien über Staat
und Kirche«, 1844, »Gott und seine Schöpfung«
(1857), »Der natürliche Weg des Menschen
zu Gott« (1858), »Friedrich Rohmer’s
 |
| J. C. Bluntschli. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
