Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blumenau, tysk Koloni i det sydlige Brasilien, Provinsen Santa Catharina - Blumenbach, Johann Friedrich, tysk Naturforsker, (1752-1840) - Blumenfeld, Felix, russ. Komponist, (1863- ) - Blumenthal, Leonhardt, preussisk Generalfeltmarskal, (1810-1900) - Blumenthal, Mathias, Maler, (1719-1763) - Blumenthal, Oskar, tysk Journalist og Forfatter, (1852- ) - Blumer, Johan Jakob, schweizisk Statsmand (1819-75)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Blumenau [↱blu.məna^u], tysk Koloni i det
sydlige Brasilien, Provinsen Santa Catharina,
omkr. den sejlbare Itajahy-Assu. Kolonien blev
stiftet 1852 af Dr Blumenau fra Rudolstadt og
har et Areal af c. 600 km2, hvoraf godt 1/5 er
opdyrket. Der avles Maniok, Sukkerrør,
Bønner, Kartofler, Kaffe, Bomuld og Tobak med
en aarlig Udførsel af henimod 1 Mill. Kr.
Indbyggerantallet er c. 30000, hvoraf 20000 Tyskere.
Hovedstaden B. ligger ved Itajahy, 80 km fra
dens Munding i Atlanterhavet og har c. 5000
Indb.
M. V.
Blumenbach [-baк], Johann
Friedrich, tysk Naturforsker, f. 11. Maj 1752, d.
22. Jan. 1840, studerede i Jena og Göttingen,
hvor han 1776 blev overordentlig Prof. i
Medicin og Inspektør ved det naturhist. Museum.
Her holdt han i næsten 60 Aar sine af
Tilhørere fra alle Nationer besøgte Forelæsninger
over Naturhistorie, sammenlignende Anatomi,
Fysiologi og Medicinens Historie og indlagde
sig navnlig stor Fortjeneste af Zoologien, idet
han — endnu før Cuvier — bragte den i nøje
Forbindelse med den sammenlignende Anatomi.
Af hans talrige Skr kan nævnes fl. i mange
Udgaver og Oversættelser foreliggende
Haand- ell. Lærebøger, saasom: »Handbuch der
Naturgeschichte« (1780), Institutiones physiologicæ
(1787) og »Handbuch der vergleichenden
Anatomie & Physiologie« (1804). Bet. i Nutiden
har dog navnlig de paa Grundlag af hans den
Gang ganske enestaaende Kraniesamling udførte
Undersøgelser over Menneskeracerne, der f.
Eks. fremkom i hans berømte Disputats De
generis humani varietate nativa (1775); den heri
saavel som i senere Arbejder foretagne
Inddeling i 5 Menneskeracer har som bekendt holdt
sig til vor Tid. (Litt.: Marx, »Andenken an
B.« [1840]).
R. H. S.
Blumenfeld [-fælt], Felix, russ. Komponist,
f. 19. Apr. 1863, var Elev af Petrograds
Konservatorium og blev s. A., han udgik derfra
(1885), udnævnt til Lærer derved (i Klaverspil).
Fra 1898 har han endvidere været Kapelmester
ved den kejserlige Opera. Foruden
Klavermusik har B. komponeret Orkesterstykker,
Kammermusik og Sange.
W. B.
Blumenthal [-ta.l], Leonhardt, preussisk
Generalfeltmarskal, f. 30. Juli 1810 i Schwedt
ved Oder, d. 22. Decbr 1900 paa sit Gods
Quellendorf ved Köthen, udnævntes til Officer 1827
og ansattes ved Gardeinfanteriregimentet.
Under Felttoget mod Danmark 1849 var han
Stabschef hos General Bonin. 1850 kaldtes han
tilbage og ansattes som Kaptajn i Generalstaben.
Han deltog ogsaa i Krigen mod Danmark 1864
som Stabschef hos Prins Friedrich Karl. Efter
Krigen kommanderede han først 7., senere 30.
Infanteribrigade, indtil Krigens Udbrud 1866.
Under denne var han Generalstabschef ved 2.
Armé under Kronprinsen af Preussen, og den
udmærkede Føring ved Nachhod og Königgrätz
skyldtes for en stor Del ham. Han udnævntes
s. A. til Divisionsgeneral, men overtog ved
Krigens Udbrud 1870 atter Posten som
Generalstabschef under Kronprinsen ved 3. Armé, i
hvilken Stilling han nød den største Anseelse.
Efter Krigen modtog han som Belønning for
sine Fortjenester en Gave paa 450000 Rm.
Marts 1872 fik han Kommandoen over 4.
Armékorps i Magdeburg, blev senere ophøjet i
Grevestanden og udnævntes 1888 til
Generalfeltmarskal og Generalinspektør først for 4., senere,
1892, for 3. Arméinspektion, hvilken Stilling han
beklædte til 1898.
B. P. B.
Blumenthal, Mathias, Maler, f. i
Danmark (?) af tyske Forældre 1719, d. i Bergen
Novbr 1763. B. kom før 1750 til Bergen, hvor
han udfoldede en livlig Virksomhed som
Portrætmaler og Dekoratør. Af hans dekorative
Væg- og Tagbilleder findes nu fl. i Rasmus
Meyer’s Samling, Bergen. Et allegorisk Billede,
»Justitia«, nu i Bergens Billedgaleri, tilhørte
hans Dekorationer for Raadhuset. Portrætter
af ham findes i Bergens Billedgaleri, et Par
norske Prospekter fra 1740’erne i Folkemuseet,
Kria. Uden at eje megen malerisk Charme,
er hans Arbejder dog ganske festlige og
virkningsfulde; nævnes kan specielt et
Gruppebillede af Jens Kahr’s 18 Børn (i Privateje).
E. L-w.
Blumenthal [-ta.l], Oskar, tysk Journalist
og Forfatter, f. i Berlin 13. Marts 1852.
Allerede medens han studerede Filologi i Berlin og
Leipzig, skrev han en Del Artikler i »Das neue
Blatt«, som vakte Opmærksomhed; 1873—74
redigerede han »Die deutsche Dichterhalle«, som
han hævede fra en obskur Tilværelse til et
anset litterært Organ. 1875—77 redigerede han
»Berliner Tageblatt«’s Feuilleton og arbejdede
derefter paa Oprettelsen af en national
Skueplads i Berlin, som aabnedes 1888 under
Navnet »Lessing-Theater«, og som han ledede til
1898. Hans mange Smaaskrifter er for det
meste kritiske Causerier, skrevne i en
maadeholden vittig og letflydende Stil. Eksempelvis
skal nævnes: »Allerhand Ungezogenheiten«
(1874), »Vom Hundertsten ins Tausendste«
(1876), »Gemischte Gesellschaft« (1877), »Von
der Bank der Spötter« (1885), »Theatralische
Eindrücke« (1885), »Aufrichtigkeiten« (1887). En
lang Række Lystspil, fortsat til den seneste
Tid, har skaffet B. en anset Plads bl. moderne
tyske Dramatikere. Nævnes maa især
»Grossstadtluft«, »Hans Huckebein« (begge sammen
med G. Kadelburg), »Wann wir altern«, »Der
Schwur der Treue«, »Ein Waffengang« (fra
1912).
(C. A. N.). C. B-s.
Blumer, Johan Jakob, schweizisk
Statsmand (1819—75), blev 1840 Landsarkivar for
Kanton Glarus og 1845 Præsident for
Civildomstolen smst. 1847—48 var han Medlem af
Forbundsdagen og medvirkede til
Forbundsforfatningens Omdannelse; var derefter indtil 1874
Medlem af det schweiziske Ständeraad og
tillige af Forbundsretten; blev 1875 Præsident for
denne. Han øvede stor Indflydelse paa alle
statsretlige Spørgsmaals Afgørelse og ligeledes
paa Forbundsforfatningens Gennemsyn
1871—74. Ogsaa foretog han 1868—74 en
Omarbejdelse af sit Kantons Civillovbog og
Straffeproces. B. skrev »Staats- und Rechtsgeschichte der
schweiz. Demokratie« (3 Bd., 1850—59) og
»Handbuch des schweiz. Bundesstaatsrechts«
(2 Bd, 1863—64, ny Udgave, 3 Bd, 1877—87).
E. E.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
