Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bluntschli, Johann Caspar, schweizisk-tysk Retslærd og Politiker, (1808-1881) - Blus, en i et Papirhylster presset Sats, der ved Forbrænding lyser med en enkelt Farve - Bluse, se Dragt. - Blusemænd, se Dragt. - Blusregulator, lille Regulator, der ofte anvendes foran de enkelte Gaslamper - Bly (lat. Plumbum), i Kemien betegnet ved Pb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Wissenschaft und Leben«, I (1871, bearb. af Rud.
Seyerlen, I—II, 1892), Freimaurergespräche«
(1878, 2. Opl. 1879) o. a. De politiske
Omvæltninger i Zürich krævede B. som Offer, den
selvfølende og noget forfængelige Mand følte sig
tilsidesat i Hjemlandet og søgte til Tyskland, hvor
Kong Maximilian II af Bayern 1848 kaldte ham
til München som Prof. Ogsaa i tysk Retsliv og
Politik stræbte B. efter Førstepladsen,
Præsident 1861 for den anden tyske Juristdag i
Dresden, men det lykkedes ikke Schweizeren
at klare de politiske Skær i Bayern, og 1861
blev han Robert von Mohl’s Efterfølger ved
Univ. i Heidelberg. I Badens Førstekammer
spillede B. en Aarrække igennem
Primoviolinen; ogsaa i det kirkelige Liv indtog han
en ledende Stilling, men sit Maal
Ministertaburetten naaede han til sin store Skuffelse
aldrig; til Tidens storpolitiske Spørgsmaal
leverede han vægtige Bidrag; i det
slesvig-holstenske Mellemværende lagde han
Hovedvægten paa Sagens nationale Side. I B.’s
München-Periode dominerede Statsretten i hans
Forfatterskab. Nogen dyb Tænker var B. ikke,
hans Lærdom stod ikke paa Højde med Mohl’s,
men hans klare og formfuldendte Skr vandt
stor Udbredelse, ogsaa udenfor de egl.
Fagkredse, blev oversatte paa en Mængde Sprog
og skaffede ham et verdenskendt Navn.
Fremhæves kan »Allgemeines Staatsrecht« (1851—52,
4. Udg. I—II, 1868; omarbejdet som 5. Udg.
under Titel »Lehre vom modernen Staat«, I—III,
1875 og 1876, I—II, 6. Opl. ved Edgar Loening,
1885—86) og den af B. sammen med Karl
Bratter udgivne »Deutsches
Staats-Wörterbuch« (I—XI, 1857—70, forkortet Udg. i 3 Bd
ved Edgar Loening 1875—76). I Heidelberg
traadte Folkeretten i Forgrunden i B.’s
videnskabelige Virksomhed, i tysk Litt. er han og
Heffter Foregangsmændene paa dette Omraade.
Foruden mindre Afh. og Foredrag skrev han
her »Das moderne Kriegsrecht der civilisirten
Staaten als Rechtsbuch dargestellt« (1866) og
»Das moderne Völkerrecht der civilisirten
Staaten als Rechtsbuch dargestellt« (1868), der gik
sin Sejersgang over næsten hele Jorden. Sammen
med Rolin-Jacquemyns, Westlake o. a. var B.
1873 Medstifter af Institut de droit international,
i hvis Forhandlinger han tog virksom Del; i et
Brev til B. af 11. Decbr 1880 var det, at
Grev Moltke udtalte, at den evige Fred var en
Drøm, og at Krigen var et Led i Guds
Verdensorden. Ogsaa som Retskonsulent var B. meget
søgt. Mere end Videnskaben ejede Politiken
hans Hjerte. Et Udvalg af sine mindre Skr
samlede han i »Gesammelte kleine Schriften«
(I—II, 1879, 1881). Efter B.’s Død udgav hans
Svigersøn, Rudolf Seyerlen, hans Erindringer:
»Denkwürdiges aus meinem Leben« (I—III,
1884). Under Medvirkning af Schweizerne A. v.
Orelli og A. Rivier og Tyskeren H. Schulze og
med Tilslutning fra de fleste civiliserede Lande,
Frankrig dog undtagen, lykkedes det Franz von
Holtzendorff at skabe den endnu bestaaende
»B.-Stiftung für Allgemeines Staatsrecht und
Völkerrecht«; i Stiftelseskomiteen var Danmark
repræsenteret af C. Goos. Størst Bet. har B.
vistnok haft ved sin retshistoriske og legislative
Virksomhed i sit Fødeland, ved sin Evne til at
sprede retslig Kendskab ud i videre Kredse og
ved sit energiske Arbejde for Folkerettens
Fremme; men hans Mangel paa videnskabelig
Originalitet og Dybde kan ikke give ham Krav
paa den absolutte Førsteplads, hans
Samtid saa villig indrømmede ham. (Af den
store Litt. om B. fremhæves: A. Rivier i
Revue de droit international et de législation
comparée XIII [1881], S. 612—30; Franz von
Holtzendorff, »J. C. B. und seine
Verdienste um die Staatswissenschaften« [Berlin
1882]; Fr. Meili, »J. C. B. und seine
Bedeutung für die moderne Rechtswissenschaft«
[Zürich 1908]; Georg Weber, »Heidelberger
Erinnerungen« [Stuttgart 1886], S. 283—308. En
B.-Bibliografi findes i Bd III af »Denkwürdiges«,
S. 514—24).
Fz. D.
Blus, en i et Papirhylster presset Sats, der
ved Forbrænding lyser med en enkelt Farve
ell. m. fl. Farver efter hinanden (hvidt, rødt
og grønt). Papirhylstret lukkes forneden med
en Træbund, og over Satsen lægges en Papskive
med et paaklistret Bændel, der begge er
forsynede med Friktionssats. Naar B. skal bruges,
sættes det paa en B.-holder af Træ, Bændlet
rives tværs ud, hvorved Friktionssatsen tændes
og derved B., der benyttes til Natsignalering
mellem Skibe samt til Fyrværkeri.
H. E.
Bluse, se Dragt.
Blusemænd, se Dragt.
Blusregulator, lille Regulator, der ofte
anvendes foran de enkelte Gaslamper (baade ved
Glødenetslamper og ved Lamper uden
Glødenet) for at skaffe et saa ensartet Gastryk, som
muligt lige for Brænderen. Se i øvrigt
Kulgas.
R. T.
Bly (lat. Plumbum), i Kemien betegnet ved
Pb, Atomvægt = 207,10, er et ret hyppigt
forekommende Metal, dog næsten altid i
Forbindelser; gedigent B. er en stor Sjældenhed, er
f. Eks. fundet som regulære Krystaller enkelte
Steder i Sverige. I større Mængde findes B. som
Svovlforbindelsen Blyglans (Galenit) PbS,
teoretisk indeholdende 86,6 % B., til Tider som
veluddannede blygraa regulære Krystaller, i
Reglen dog som djærve Masser med som oftest
stærkt udpræget Spaltelighed efter
Terningflader, hvorved Malmen ofte faar en
karakteristisk trappeagtig Overflade. Næsten altid er
Blyglans ledsaget af Svovlforbindelser af andre
Metaller, navnlig foruden af Zink næsten altid
af Sølv, fra Spor indtil 1 % og derover,
hyppigst dog kun c. 0,01—0,1 %; ogsaa Spor af
Guld er hyppigt til Stede. Som
sulfoantimonsyrlige Salte forekommer det i Mængder, der er
uden al tekn. Bet. som Boulangerit (Pb5Sb4S11)
og sammen med Kobber som Bournonit
(PbCuSbS3). I paa enkelte Steder ret betydelige
Mængder findes det som kulsurt Salt, Cerussit
(PbCO3) med 77,5 % B., isomorft med Aragonit,
endvidere som svovlsurt Salt, Anglesit,
Vitriolblymalm (PbSO4) med 68,3 % B., isomorft med
Tungspat, som Dobbeltsalt af fosforsurt Salt og
Klorid, Pyromorfit, broget Blymalm (3Pb3(PO4)2
+ PbCl2) med 69,5 % B., isomorft med Apatit,
som den med Pyromorfit analoge og isomorfe
Arsenforbindelse, Mimetesit (3Pb3(AsO4)2 + PbCl2)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
