- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
435

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blodets Kredsløb - Blodfane, den ensfarvede røde Fane, der i tidligere Tider blev stukket ud af en Fæstning - Blodfarvestof, d. s. s. Hæmoglobin, se Blod. - Blodflag (Søv.), rødt rektangulært Flag - Blodfoder. Friskt Blod af slagtede Dyr anvendes undertiden som Foder - Blodforgiftning - Blodfugl, se Rødstjært. - Blodgang (Dysenteri) er en smitsom Tarmsygdom - Blodgifte, se Blod. - Blodglas, se Ampulla. - Blodgødning er tørret og malet Blod, der anvendes som Gødning - Blodhoste, se Blodspytning. - Blodhund, se Hunde. - Blodhævn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Blodets Kredsløb foregaar gennem
Blodkarrene (s. d.) og holdes i Gang ved Hjertets
Sammentrækninger. Kredsløbet og dets Forhold
afhænger derfor i saa høj Grad af Hjertets
Arbejdsmaade, at Kredsløbets mekaniske
Forhold bedre beskrives sammen med Hjertet.
Kredsløbet muliggør Blodets Funktioner, som
beskrives under Blod, hvor tillige den hist.
Udvikling af Anskuelserne om Kredsløbet er
omtalt.
L. F.

Blodfane, den ensfarvede røde Fane, der i
tidligere Tider blev stukket ud af en Fæstning
ell. en belejret By som Tegn paa, at den
agtede at forsvare sig til det yderste, i
Modsætning til den hvide Fane, Tegnet paa
Forhandling og Overgivelse. — Den blodrøde Fane er
nu Socialdemokratiets Banner.
C. W. W.

Blodfarvestof, d. s. s. Hæmoglobin, se
Blod.

Blodflag (Søv.), rødt rektangulært Flag, som
i tidligere Tider hejstes af den Kommanderende
til Søs, umiddelbart førend Kampen skulde
begynde.
H. E.

Blodfoder. Friskt Blod af slagtede Dyr
anvendes undertiden som Foder, navnlig for
Svin; af og til lader man dog først
Æggehvidestofferne i Blodet koagulere, hvorefter en Del
af Vædsken udpresses; derved faas de
saakaldte Blodkager med et Indhold af
65—70 % Vand; disse er dog ikke synderlig
holdbare. Hyppigere bliver Blodet tørret og malet
og brugt som Blodmel, et overordentlig
indholdsrigt og i Reglen let fordøjeligt Foder, der
dog p. Gr. a. sit store Æggehvideindhold (over
80 %) kun egner sig til Brug i Forbindelse med
kulhydratrige Foderstoffer. Blodet bruges
ogsaa bl. a. til Fremstilling af Blodmelasse
(Blanding af Blod, Melasse og Kornaffald,
saasom Klid) ell. Blodbrød (Blanding af Blod
og malet Korn). Blodmelasse er dels anvendt
som Hestefoder i St f. en Del af Kernen, dels
som Svinefoder. Blodbrød er især anvendt til
Svin; men ingen af disse Foderstoffer, hvis
Næringsværdi selvfølgelig afhænger af de
benyttede Stoffers indbyrdes Mængdeforhold, giver
Flæsk af prima Kvalitet.
H. G.

Blodforgiftning, enhver sygelig Tilstand,
hvor denne hidrører fra, at det
sygdomsvækkende Stof er optaget i og cirkulerer med
Blodet. B. siger derfor i Virkeligheden ikke meget.
Alm. anvendes B. fra Lægernes Side dog om
akutte universelle
Infektionssygdomme, udgaaede fra et Saar, Pyæmi,
Septikæmi, og i denne Forstand er B. oftest en
alvorlig Sygdom, der kan ende dødelig. Men en
Del Læger og Lægfolk taler i øvrigt ogsaa (men
fejlagtig) om B. ved Lejligheder, hvor der kun
er Tale om en rent lokal Saarsygdom. Man
hører ogsaa B. brugt om Syfilis, hvor denne
Sygdom er paadraget ved et Saar med en Kniv
ell. et andet Instrument, ell. hvor man af
Hensynsfuldhed ikke vil nævne Sygdommens rette
Navn.
E. A. T.

Blodfugl, se Rødstjært.

Blodgang (Dysenteri) er en smitsom
Tarmsygdom, som mest har sit Sæde i
Tyktarmen, og som særlig viser sig ved hyppig
slimet og blodig Afføring. Den kan have forsk.
Aarsag, kan dels skyldes Baciller og dels
Amøber. De bacillære Dysenteriformer findes
spredt over hele Jorden. Den sværeste Form
har som Aarsag den af Japaneren Shiga fundne
Bacil. Den kan give Anledning til store
Epidemier. Langt mindre ondartede er de
Lidelser, som skyldes andre nærstaaende Baciller,
der adskiller sig fra de første ved, at de er
»giftfattige« (producerer kun ringe Mængde
Gift). I Sammenhæng hermed giver de langt
lettere Sygdomstilfælde, saa at det er tvivlsomt,
om man bør opfatte dem som egl. Dysenteri.
I Danmark har Sonne (»Giftfattige
Dysenteri-Baciller«, 1914) indgaaende beskæftiget sig med
disse Lidelser og fundet, at de er meget
udbredte. Amøbe-Dysenterien findes særlig i Troperne.
Den findes ogsaa i forsk. Former i Østasien og
Ægypten, i Afrika og Indien. Den ondartede
Form optræder ofte epidemisk, særlig hvor
mange Mennesker er samlede under daarlige
hygieiniske Forhold, saaledes i daarlige
Fængsler, Plejestiftelser, Kaserner og Armeer. B. har
tit hærget lige saa meget som Fjenden.
Smitteoverførelse sker fra Individ til Individ. Sunde
Individer og de, som har overstaaet
Sygdommen, kan være Bacilbærere. B.’s
Hovedsymptom er Diarré og stærke smertefulde
Trængsler ved Afføring. Udtømmelserne er slimede
uden den sædvanlige fækulente Farve og Lugt
og som oftest blandede med større ell. mindre
Mængder Blod og Slim. B. har i nogle Tilfælde
et meget akut Forløb, i andre Tilfælde forløber
den mere ell. mindre kronisk. Den kan strække
sig over fl. Aar og kan give Anledning til
Dannelse af Abscesser i Leveren. Den kan saavel
herved som ved den Svækkelse, den aarelange
Lidelse fremkalder, medføre Døden. B.’s
Udbredning forebygges ved pinlig Renlighed og
Desinfektion af alt, hvad der har været i
Berøring med den Syge, særlig hans
Udtømmelser. Behandling bestaar i streng Diæt i
Forbindelse med lokal Behandling (Tarmudskylning).
Ved den bacillære Form har man med Held
anvendt Serumbehandling.
H. I. B.

Blodgifte, se Blod.

Blodglas, se Ampulla.

Blodgødning er tørret og malet Blod, der
anvendes som Gødning. Blodet af vore
Huspattedyr indeholder omtr. 80 % Vand og 20 % Tørstof
med 3% Kvælstof, 0—0,4 % Fosforsyre og 0,1 %
Kali. Fremstillingen af B. foregaar enten ved
en simpel Inddampning og Tørring med
paafølgende Malning ell. paa den Maade, at
Æggehvidestoffet m. m. udfældes ved Tilledning af
hed Damp, hvorefter Blodvædsken tappes fra.
Den sammenløbne Masse tørres og males og
er hermed færdig. I ublandet Tilstand
indeholder B. som væsentligste Bestanddel 12 à 15 %
Kvælstof, samt 0,5—1 % Fosforsyre og 2—3 %
Kali og er saaledes en temmelig ensidig
Kvælstofgødning, hvorefter Anvendelsen maa rette
sig. Den finder kun ringe Anvendelse.
K. H-n.

Blodhoste, se Blodspytning.

Blodhund, se Hunde.

Blodhævn. I den forhistoriske Tid har det
sikkert overalt paahvilet Slægten som en
Ret og som en solidarisk Pligt at hævne
en begaaet Bloddaad. Under de primitive

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0481.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free