Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blodhævn - Blodigle, se Lægeigle. - Blodigle, kunstig, et Apparat til lokal Blodudtømmelse - Blod-Indianer, se Blackfeet. - Blodkage, se Blod. - Blodkar (hertil en farvetrykt Tavle)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Samfundsforhold, hvor Beskyttelsen af den Enkeltes
personlige Sikkerhed ikke betragtedes som
noget Samfundet umiddelbart vedk., maatte de,
der hørte til samme Slægt, forene sig til
gensidig Sikring af Liv og Velfærd. Den fælles
B.’spligt var først og fremmest en praktisk
Nødvendighed. Men den var utvivlsomt tillige
religiøst bestemt. Det paahvilede den Dræbtes
Slægtninge som en sakral Forpligtelse at
skænke den Dræbtes Sjæl Fred i Graven. Denne
B., som er den Kim, hvoraf al senere
Strafferet har udviklet sig, har holdt sig hos enkelte
Folk helt ned til vor Tid. Den kendes saaledes
endnu ell. har i alt Fald indtil for ganske nylig
været kendt hos Sydslaverne. I Gacko i
Øvre-Herzegovina sluttedes endnu 1870 en »Blodfred«.
Og i Syd-Dalmatien blev 1890 to Slægter
»forsonede« under store og højtidelige Ceremonier.
Ogsaa hos Albaneserne og Afghanerne, paa
Sardinien og Korsika (Vendétta) er der endnu i
vore Dage blevet øvet B. Hos Grækerne
forudsættes B. fl. St. i de homeriske Digte. I den
hist. Tid kendes B. derimod ikke. En sidste
Rest af B. fandtes dog endnu i den af
Demosthenes omtalte Anklageret, der i Mordsager
fortrinsvis tilkom Slægten. Hos Inderne,
Germanerne, Kelterne og Østslaverne fremtræder
B. tydeligt i den ældste Overlevering. I det
hist. Rom er B. forlængst afskaffet. Enkelte
sikkert autentiske religiøse Tekster synes dog at
vise, at B. (vindicta) ogsaa har været kendt
hos Romerne i den ældste Tid. I det gl. bab.
Kongedømme, saaledes som det kendes gennem
Hammurabi’s Love, findes intet Spor af B. Al
Strafferet er offentlig og tilkommer
udelukkende Kongen og hans Embedsmænd. Slægterne
saavel som de Enkelte maa bøje sig under
Statens Myndighed. — Overalt, hvor vi træffer B.,
finder vi tillige den Ordning, at den Dræbtes
Slægt — uden derved at krænke den Døde —
i St f. at tage Hævn, kunde modtage en Bod
(Mandebod), hvorved Drabet blev sonet og
Pligten — og Retten — til B. bortfaldt. Hos
Homer hedder det saaledes i Iliaden IX, 632 ff.:
»Mangen en Mand har jo modtaget Bod af
Drabsmanden, selv for en Broder ell. en Søn.
Drabsmanden forbliver i Landet efter at have
betalt en stor Bøde. Og den andens Sind
falder til Ro, naar han har modtaget Bod«. —
Saafremt Drabsmanden ikke vilde udrede Bod,
var han hjemfaldet til Fredløshed og
kunde da kun ved Flugt unddrage sig B.
Om Forholdene i Norden, hvor B. kendes
endnu i 13. og 14. Aarh., giver navnlig
Sagaerne, den isl. Graagaas og de ældre norske
Retskilder fyldige Oplysninger. (Litt.: O.
Schrader, »Sprachvergleichung und
Urgeschichte« II, 3. Opl. [1906], S. 393 ff.;
Herman Hirt, »Die Indogermanen« II [1907], S.
425, 744 ff.; Heinrich Brunner,
»Deutsche Rechtsgeschichte« I, 2. Opl. [1906], S. 221
ff.; Franz Miklosisch, »Die Blutrache
bei den Slaven«, Denkschr. d. k. Akad. d.
Wissensch. zu Wien. Philos-hist. Cl. XXXVI, S. 127
ff.; Vilh. Grønbech, »Vor Folkeæt i
Oldtiden, I. Lykkemand og Niding« [1909]; I. L. A.
Rosenvinge, »Grundrids af den danske
Retshistorie«, S. 272 ff.; Chr. L. E. Stemann,
»Den danske Retshistorie«, S. 572 ff.).
C. W. W.
Blodigle, se Lægeigle.
Blodigle, kunstig, et Apparat til lokal
Blodudtømmelse, hvorved virkelige B. skal
erstattes. Man har fl. saadanne (saaledes et af
den danske Lægeassistent Wolff, fra Midten
af 19. Aarh.); den mest anvendte er dog
Heurteloup’s. Den bestaar af to helt
adskilte Dele. Den ene er en kredsformet Klinge
(et »Lokkejern«), der ved Hjælp af en om dens
Skaft viklet Snor kan bringes i hastig
omdrejende Bevægelse. Med denne kan meget
hurtig og med forholdsvis ringe Smerte
frembringes et kredsformet Saar. Apparatets anden
Del er en Glascylinder, hvori et lufttæt
sluttende Stempel kan bevæges op og ned ved
Hjælp af en Skrue. Naar nu Cylindren med
dybtstaaende Stempel anbringes over det
kredsformede Saar, saaledes at dens Rand slutter
lufttæt til Huden, og man ved Skruen lader
Stemplet stige, vil Luften i Cylindren
fortyndes, og Blodet vil suges ind i den. Det er en
ret betydelig Blodmængde, man paa denne
Maade hurtig kan udtømme fra et lille Sted.
Den kunstige B. anvendes især i Tindingen,
navnlig ved forsk. Øjensygdomme.
Lp. M.
Blod-Indianer, se Blackfeet.
Blodkage, se Blod.
Blodkar (hertil en farvetrykt Tavle) danner
B.-Systemet, der hos Hvirveldyrene bestaar af
Pulsaarerne (Arterierne), som forgrener sig i
finere og finere Forgreninger, for til sidst at
gaa over i Haarkarrene (Kapillærerne), der
atter ender i de finere Blodaarer (Vener);
disse samler sig efterhaanden til større og
større Stammer. I det flg. beskrives Menneskets
Blodkarsystem.
Pulsaarerne. Fra venstre
Hjertekammers øverste Del udspringer den mægtige
Kroppens store Pulsaare (Aorta),
skilt fra Hjertekamret ved et Ventilsystem af
tre poseformede Klapper,
Halvmaaneklapperne (Valvulæ semilunares Aortae),
der let tillader, at Blodet strømmer fra Hjertet
ud i Aarerne, men straks klapper sammen, saa
snart Trykket i Aorta bliver større end i
Hjertekamret, og Blodet altsaa vilde bevæge sig den
modsatte Vej. Aorta gaar lige efter Udspringet
opad bag den øverste Del af Brystbenet, men
bøjer straks efter saa stærkt om i en Bue mod
venstre Side og bagtil, at den derefter kommer
til at løbe nedad og følger Hvirvelsøjlen ned
gennem Brysthulen og, gennem et Hul i
Mellemgulvet, ned i Bughulen, stadig liggende
foran Hvirvelsøjlen, til den øverste Rand af
Bækkenet, hvor den deler sig i to
Hovedstammer, en til højre og en til venstre Ben. Allerede
oppe paa Buen har Aorta afgivet en stor Gren,
den fælles Hals-Armpulsaare
(Truncus anonymus), der stiger op mod Halsen, men
straks igen deler sig i to Grene, een, der paa
den højre Side af Luftrøret gaar op paa
Halsen, den store Halspulsaare (Carotis
communis), og een, der bøjer ret ud til Siden
og løber ud i højre Arm, Armpulsaaren
(Arteria subclavia). Den fælles Halspulsaare
føles let paa Halsen, ved Siden af Luftrøret;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
