Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blod i Overtro - Blodaarebetændelse, se Aarebetændelse. - Blodaarebrok, d. s. s. Aarebrok. - Blodaarer, se Blodkar. - Blodabsces, se Absces. - Blodager, paa Aramæisk Hakeldama (chaqál demá), kaldtes et Jordstykke ved Jerusalem - Blodalbumin, d. s. s. Blodæggehvide, se Blod. - Blodansamling, se Hæmatom. - Blodbad, se 1) Christian II, 2) Ethelred. - Blodblære, se Blæreudslet. - Blodbrylluppet, Pariser, se Bartholomæusnatten. - Blodbrækning (Hæmatemesis), Opbringelse af Blod fra Fordøjelsesorganerne ved en Brækningsakt - Blodbyld, det samme som Blodabsces, se Absces. - Blodbøg, se Fagus. - Blodceller, d. s. s. Blodlegemer, se Blod. - Bloddug, se Blodregn. - Blod-Egil er i Knytlingasaga en mægtig dansk Stormand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
magiske Midler, som anvendtes til at skade
Mennesker og Fæ. Paracelsus optog en Mængde
af tidligere Dages Overtro i sin Lægekunst og
gav tilmed alt dette en teoretisk Begrundelse i
sin Lære om »Mumien« d. v. s. Livskraften,
som fornemmelig tænktes indeholdt i Blodet;
gennem Paracelsisternes Skr vandt derved
mange gamle Kurmetoder fornyet Tiltro og
større Udbredelse.
En, i øvrigt ganske uskyldig, endnu i vore
Dage bl. Dannede alm. Overtro gaar ud paa,
at Slægtninges gensidige Sympati og
Beredvillighed til at hjælpe hinanden skyldes Blodet.
Man taler om »Blodets Baand«, og Ordsproget
siger »Blodet er aldrig saa tyndt, det er dog
tykkere end Vand«. Dette »Baand« forklares
dog naturligere ved at henvise til Samlivet som
Sympatiens Kilde og de mange fælles
Slægtinteresser. Hvor det gælder at forsvare disse
over for Fremmede, holder Slægtninge gerne
sammen, ellers viser det sig hyppig, at »Blodets
Røst« tier, idet »Frænde er Frænde værst«.
Børn, der fra spæde er opdragne bl. Fremmede,
viser erfaringsmæssig ingen særlig Sympati for
deres Slægtninge.
Alfr. L.
Ogsaa hos de nordiske Landes Almue
møder vi Forestillingen om B.’s Magt i
en Mangfoldighed af Tilfælde. At det omskabte
Menneske forløses i det Øjeblik, da dets B.
udgydes, hører vi ikke blot om i Eventyr; ogsaa
Heksen faar sin menneskelige Skikkelse igen i
det Øjeblik, hun bliver saaret til Blods; ja, vi
hører i Norge og paa Island, at Huldrepigen
ell. Huldrekoen paa den Maade kommer i
Menneskers Magt og maa blive hos dem. Ogsaa B.
af andre har den forløsende Magt: Varulven
bliver Menneske ved at æde det ufødte Barn.
Et Menneskes hele Magt tænkes at være i dets
B.: tre Draaber B. (helst af Ringfingeren)
anvendes paa forsk. Maader som Tryllemiddel
til at vække Elskov. Denne Forestilling spiller
stor Rolle i nyere Tryllemidler, hvor en
Lægedoms- ell. anden Trylleformel skal være
skrevet med den Tryllendes eget B.; denne Skik er
gl.; i et af den ældre Eddas Kvad nævnes
Trylleruner, der var rødfarvede i B.
(Menneskeblod?). Paa samme Maade skal Pagt med
den Onde underskrives, og Tryllebøger kan
skrives med B. (jfr. Cyprianus). (Litt.:
H. F. Feilberg, »Totenfetische« [i
Tidsskriftet »Am Urquell« III, 1]).
A. O.
Blodaarebetændelse, se
Aarebetændelse.
Blodaarebrok, d. s. s. Aarebrok.
Blodaarer, se Blodkar.
Blodabsces [-ap↱sæs], se Absces.
Blodager, paa Aramæisk Hakeldama (chaqál
demá), kaldtes et Jordstykke ved Jerusalem,
som (Matth. 27, 7; Ap. Gern. 1, 19) blev købt
for de 30 Sølvpenge, som Judas Iskariotes
havde modtaget som Forræderløn, og anvendt
til Begravelsesplads for Fremmede. Nutildags
benævnes en af talrige Grave omgivet
Bygning, der ligger paa den nordlige Skraaning
af det S. f. Jerusalem liggende Bjerg »det onde
Raads Bjerg« (Djebel Abu Tor), med Navnet
Hakeldama.
J. C. J.
Blodalbumin, d. s. s. Blodæggehvide,
se Blod.
Blodansamling, se Hæmatom.
Blodbad, se 1) Christian II,
2) Ethelred.
Blodblære, se Blæreudslet.
Blodbrylluppet, Pariser, se
Bartholomæusnatten.
Blodbrækning (Hæmatemesis), Opbringelse
af Blod fra Fordøjelsesorganerne ved en
Brækningsakt, skyldes som oftest en Lidelse i selve
Mavesækken (Ventriklen). Alt efter denne
Lidelses Udstrækning og Sæde kan B. være ringe
ell. betydelig. Den hyppigste Aarsag er
Mavesaaret (Ulcus ventriculi), men B. ledsager
heller ikke sjælden Mavekræften. Blodet har en
mørk Farve, er ofte klumpet (koaguleret), ikke
skummende (se Blodspytning), blandet
med Maveindhold, undertiden (ved Kræft)
lignende Kaffegrums. Hos Drankere er B. ikke
sjælden, dog oftere hidrørende fra Spiserøret
end fra Ventriklen. B. optræder ogsaa hos
spæde Børn, endvidere ved Sygdomme med
Tilbøjelighed til Blødninger (Skørbug,
Blødersygdom, Septikæmi). Sammen med B. ses alm.
Melæna d. v. s. Blod i Afføringen, der antager
et tjærelignende Udseende. B. standses ved
roligt Leje med lavtliggende Hoved,
Anvendelsen af Kulde indvendig og udvendig (Synkning
af Isstykker, Ispose i Hjertekulen), blodstillende
Midler (Jerndraaber), derefter diætetisk
Behandling af den til Grund liggende Lidelse.
(A. F.) H. I. B.
Blodbyld, det samme som Blodabsces, se
Absces.
Blodbøg, se Fagus.
Blodceller, d. s. s. Blodlegemer, se
Blod.
Bloddug, se Blodregn.
Blod-Egil er i Knytlingasaga en mægtig
dansk Stormand, som Knud den Hellige satte
til Høvding paa Bornholm; derfra værgede han
nu Danmarks Kyster, men drev tillige
Vikingefærd paa hedensk Vis. Efter en haard Søkamp
mod Venderne var han engang saa tørstig, at
han ikke vragede det Øl, der var løbet ned i
Lasten og var blandet med de Faldnes Blod;
deraf fik han Navnet B.-E. Kong Knud
paalagde ham at skrifte den svare Synd, han
havde begaaet ved at drikke Menneskeblod; men
han skriftede ikke, og han fortsatte sit vilde
Vikingeliv, indtil Knud afsatte ham fra hans
Tjeneste. Lige fuldt førte B.-E. dog stort Hus
paa Bornholm. Da forsvandt et stort norsk
Handelsskib tæt ved Øen. Den norske Konge,
Olav Kyrre, bad sin Svoger, Knud den Hellige,
at undersøge Sagen, og Mistanken vendtes
straks mod B.-E. Knud overrumplede ham paa
hans Gaard, og B.-E. maatte tilstaa, at han og
hans Mænd havde ranet Skibsladningen og
opbrændt Skibet med Mand og Mus. Trods hans
Frænders Tilbud om høje Sonebøder lod Knud
ham dog hænge og hans Mænd strengt straffe.
— Da Knytlingasaga for øvrigt er ret
upaalidelig som Kilde til Knud den Hellige’s
Historie, maa den hist. Værdi af dens Fortælling om
B.-E. ogsaa kaldes noget tvivlsom.
H. O.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
