Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blindeundervisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indtil 1822 af Prof. Brorson udg. »Journal til
Fordel for de Blinde« samt Indtægten af en
aarlig Forestilling paa det kgl. Teater, ved
hvilken enkelte Blinde medvirkede som
Musikere ell. Deklamatorer. Allerede Aaret efter
Instituttets Oprettelse erhvervede dette egen
Bygning paa Hjørnet af Niels Hemmingsensgade
og Valkendorffsgade; fra Skole blev det omdannet
til Internat, og Alumnepladserne forøgedes
til 24; da der imidlertid p. Gr. a. trykkende
Pengeforhold toges Betaling — 800 Kr for hver
— for alle Elever ud over det først normerede
Antal af 12, steg Antallet indtil 1822 aldrig
højere end til 17, foruden enkelte Skolesøgende.
1825 forenedes med Instituttet en Arbejds- og
Forsørgelsesanstalt med 12 Pladser for
forhenværende Elever af det kgl. Blindeinstitut.
Som nævnt gaves Undervisningen paa Instituttet
væsentlig gratis af Medlemmer af Kædeordenen.
Disse havde, som rimeligt var, intet Kendskab
til Blindesagens Fremskridt i Udlandet;
Instituttet var saaledes hverken forsynet med
Reliefbøger ell. Skriveapparater; alle Eleverne
var samlede i een Klasse, og den teoretiske
Undervisning bestod væsentlig i mundtlige
Foredrag, som bagefter blev gennemgaaede med
Eleverne af Repetenter, ældre oplærte Blinde
fra Arbejds- og Forsørgelsesanstalten; ogsaa
den indbyrdes Undervisning benyttedes. Der
trængtes saaledes til en Reorganisation. Paa
Foranledning af Prof. Melchior blev der
endelig 1852 nedsat en Kommission, valgt af
Ministeriet og Kædeselskabet, med den Opgave at
ordne Blindevæsenet mere tidssvarende; i den
Anledning tilstodes der (1855 og senere 1857)
Kandidat I. Moldenhawer min. Understøttelse
til 2 Rejser paa i alt 10 Maaneder, paa hvilke
han skulde sætte sig ind i B.’s Standpunkt i
Udlandet og derefter indsende Beretning og
Forslag. Forhandlingerne mellem Kædeselskabet
og Regeringen førte til, at man for Rigsdagen
1856 fremkom med Forslag om, at Staten
skulde overtage Instituttet og dermed
Omsorgen for de Blinde i Danmark, mod at Kæden
bekostede en ny Bygning, beregnet paa mindst
60 Elever; Kædeselskabet skulde endvidere have
Ret til at besætte 18 Elevpladser og til at
vælge to af Bestyrelsens 5 Medlemmer.
Lovforslaget vedtoges, og 5. Novbr 1858 indviedes
det ny Institut paa Citadelsvej; Dagen efter
toges det i Brug, Elevantallet var da 25. 1881
udvidedes Antallet af Alumnepladser — ved en
større Tilbygning til Instituttet — til 100. 1861
oprettede »Kæden« et »Asyl for blinde Børn
under 10 Aar«, og 1898 udvidedes selve
Blindeinstituttet med en Forskole for smaa Børn
(6—10 Aar) paa Refsnæs ved Kalundborg, hvor
der efter en Tilbygning 1909 nu er Plads til
44 Elever. Den nævnte »Arbejds- og
Forsørgelsesanstalt af 1829« anvendes nu udelukkende
til Kvinder (36). Til Støtte for Blinde, der
stræber at fortjene deres Underhold ved eget
Arbejde, stiftedes 1862 en »Forening til at
fremme Blindes Selvvirksomhed«, der har
oprettet et Udsalg af Blindes Arbejder og et
Fællesværksted for blinde Mænd. Endvidere
maa nævnes »De Blindes Understøttelses- og
Læseforening af 1883«, der under det ny Navn
»Danmarks Blinde« har indrettet et Trykkeri
for Blindelitteratur og siden 1897 udg. et
Tidsskrift for Blinde »Budstikken«. Et »Hjem for
arbejdsføre, blinde Kvinder« er oprettet 1900.
Statens Bidrag til Blindevæsenet i Danmark for
Finansaaret 1914—15 udgjorde c. 210000 Kr;
hertil kommer Kommune- og Amtstilskud for Elever.
I Norge stiftedes 1858 efter Initiativ af
Inspektør for Rigshospitalet I. N. M. Johansen
en Forening for Blindes Vel. Denne udsendte
s. A. et offentligt Opraab, og Resultatet blev,
at der paa Foreningens første Generalforsamling,
Juli 1860, var indkommet 15000 Kr. og
tegnet aarlige Bidrag til et Beløb af c. 3000 Kr.
Allerede 1859 havde Foreningen ansøgt
Regeringen om at forelægge Stortinget Forslag til
Oprettelse af et Statsinstitut for Blinde i Kria.
Denne Ansøgning blev ikke bifaldet, men førte
til, at Regeringen og Stortinget enedes om at
bevilge et aarligt Bidrag af 360 Spd. (1440 Kr.)
til en eventuel Anstalt, oprettet af Foreningen
for Blinde efter en af Kongen approberet Plan.
Sagen ordnedes nu paa denne Maade, og den
til Bestyrer udsete Kandidat Roggen fik et
Rejsestipendium til Udlandet, særlig til
Danmark. Han tilbragte over et halvt Aar ved
Instituttet i Kbhvn, og straks efter hans
Hjemkomst traadte »Blindeinstituttet i Kria« i
Virksomhed 1. Aug. 1861; Elevantallet var kun 2,
ved næste Aars Udgang 6. I nogle Aar var
Instituttet nu til Huse i et lejet Lokale i Kria,
indtil det 1867 ved Bidrag fra Staten og
Private lykkedes at erhverve en egen Bygning
tæt uden for Byen; Indvielsen af det ny
Institut, der var beregnet paa 36 Elever, fandt Sted
Sommeren 1868. 1891 og atter 1902, efter at
Staten 1896 havde modtaget Instituttet med
Inventar som Gave, fandt der Udvidelser Sted,
saa at »Kria offentlige blindeskole« nu har
Plads til 90—100 Alumner; Antallet er for
Tiden 60. Loven af 8. Juni 1881 om abnorme
Børns Undervisning traadte 1886 i Kraft for de
Blindes Vedk. S. A. oprettedes »Blindeskolen
paa Glöshaugen ved Trondhjem«, der 1893
overtoges af Staten og flyttedes til Klæbu, Søndre
Trondhjem Amt og derfra atter 1912 til Dalen
ved Trondhjem, hvor der for Thoning Ovesen’s
Legat var opført tidssvarende Bygninger;
Elevantallet er for Tiden 85. 1905 vedtoges en ny
Organisation, ifølge hvilken det søndenfjeldske
Distrikt har Barneskole (Instituttet) og
3—4-aarig Arbejdsskole for Kvinder, begge i Kria,
det nordenfjeldske Distrikt: Barneskole og
Arbejdsskole for Mænd, samlede i Dalens
Institut. Undervisningsudgifterne ved Blindes
Opdragelse udredes af Staten, og Statsbidragets
Størrelse bestemmes for hver enkelt Skole af
Stortinget, medens Forplejnings- og
Beklædningsudgifter udredes af Forældre ell.
Kommune og Amt. Det nærmere Tilsyn med
Skolerne føres af en Direktør for det samlede
Abnormvæsen. Skolepligtige er Blinde mellem det
fyldte 8. og det fyldte 21. Aar. Blindemissionen
»II« i Kria (1891) har særlig taget sig af
Trykning af Blindelitteratur samt Tilsynet med
Arbejdsskolen for Kvinder. — Statens Bidrag
til Blindevæsenet i Norge for Finansaaret
1913—14 udgjorde c. 117000 Kr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
