Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blindeundervisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den Blinde nedlagte Evner. I Slutn. af 18.
Aarh. havde Ejeren af en bekendt Kafé i Paris
samlet sig et Orkester af Blinde, der i latterlige
Dragter, med Seendes Noder foran og Briller
for de blinde Øjne sang og spillede for
Publikum. En saadan Scene kom den unge
Valentin Haüy, der gennem de l’Epée havde
stiftet Bekendtskab med den begyndende
Døvstummeundervisning, til at overvære; han
forargedes over den Maade, paa hvilken der
dreves Spot med Blindheden, og fattede den Plan
at gøre det til Livsopgave at forbedre de
Blindes Kaar. I denne Beslutning blev Haüy
styrket ved Bekendtskabet med den blinde
Wienerinde Maria Theresia von Paradis,
der 1784 forbavsede Pariserne ved sin
smukke Sang. S. A. begyndte Haüy sin
Virksomhed med een Elev, en 16aarig Tiggerdreng,
der havde mistet Synet i en Alder af 6 Uger.
Undervisningen skete først udelukkende
gennem mundtlig Meddelelse; men allerede
Arbejdet med denne Elev gav Haüy Anledning
til en af de vigtigste Opfindelser paa
Blindeopdragelsens Omraade, Relieftrykket. En
Dag fik Drengen fat paa et Korrekturark, paa
hvis Bagside han tydelig kunde følge hele
Omridset af Bogstavet »O« med Fingrene. Haüy
tøvede ikke med at udnytte denne Opdagelse;
med Enden af sin Fjerpen prentede han forsk.
Bogstaver i et Stykke Papir, og med Lethed
aflæste Drengen ogsaa disse. Frugten viste sig
snart i Skikkelse af hele Bøger med Relieftryk.
Alfabetet var det latinske, i en for Fingerfølelsen
afpasset Størrelse. Haüy attraaede
imidlertid at danne en Skole for Blinde og satte
sig i Forbindelse med det filantropiske Selskab
i Paris, der bl. andre Opgaver havde denne,
at understøtte 12 blinde Børn; saaledes opstod
den første Skole for blinde Børn
(1784); Undervisningen omfattede, foruden
Skolefag (særlig Skrivning og Læsning) Musik
og Haandgerning. Skolen blev 1791 gjort til
en Statsanstalt og forenet med Døvstummeinstituttet,
men atter skilt derfra og forenet
med Blindestiftelsen Quinze-Vingts (stiftet i 13.
Aarh. af Ludvig den Hellige for 300 Blinde).
Misfornøjet over denne Sammenblanding af
Skole og Forsørgelsesanstalt nedlagde Haüy sin
Post og stiftede en privat Skole. 1806 begav
han sig efter Opfordring af Alexander I til
Rusland for at grundlægge et Blindeinstitut i
Petrograd, og paa Rejsen hertil foranledigede
han, at der ogsaa i Berlin toges fat paa
Blindeopdragelsen (Zeune). Men allerede
forinden var England kommet med i Bevægelsen;
Englænderne havde dog navnlig, ved Siden af
religiøs Belæring, deres Opmærksomhed
henvendt paa Undervisning i Haandarbejder, og
saaledes opstod Arbejdsanstalterne for Blinde
i Liverpool (1791), Edinburgh (1793), Bristol
(1793) og London (1799). I Beg. af 19. Aarh.
havde Østerrig faaet sit første Blindeinstitut
(Klein i Wien 1804), og Interessen for de
Blinde bredte sig nu over hele Europa, saa
at der 1825 fandtes Skoler for Blinde i de fleste
store Byer. Til Amerika naaede Bevægelsen
1832, da der stiftedes en Anstalt i Boston, for
hvilken Dr Howe blev Leder.
Her i Norden anstilledes de første Forsøg
paa at undervise Blinde af Protokolsekretær
P. A. Borg i Sthlm (1807). Ved egne Midler
oprettede han et Institut for Døvstumme og
Blinde, som 1809 fik Understøttelse af Staten;
Elevantallet var da 14, hvoraf 4 Blinde. 1812
erhvervede Instituttet sig en egen Bolig paa
Öfre Manilla uden for Sthlm, der atter nogle
Aar senere ombyttedes med det nærliggende
Manhem. Men just paa denne Tid ophørte lidt
efter lidt Indkaldelsen af blinde Børn,
Interessen for de Døvstumme havde helt overfløjet
Interessen for de Blinde, som man nu mente,
godt kunde undervises i Hjemmene. I fl. Aar
stod Blindesagen stille, og først 1846, da
Forstander O. E. Borg fik Rejseunderstøttelse til
at studere Blindevæsenet i Udlandet, kom der
igen Fart i Sagen. Efter hans Hjemkomst
oprettedes der et Statsinstitut for Blinde paa Öfre
Manilla (1846); men ligesom i gl. Dage
forenedes Blindeinstituttet og Døvstummeinstituttet
under samme Forstander, og ogsaa de
øvrige Lærere var til Dels fælles. Mislighederne
herved viste sig snart, idet Døvstummeundervisningen
tog Broderparten af Interessen;
hverken Forstander ell Lærere kunde bevare samme
Interesse for to saa forskellige Undervisningsgrene.
Det højeste Antal Blinde, der optoges,
var 60, i Reglen var der næppe 40, og dette
forslog ikke noget over for den store Mængde
Blinde rundt omkr. i Sverige. Direktionen for
»Almänna institutet för blinda och dövstumma«
foreslog da 1876 at oprette en Anstalt, beregnet
paa mindst 100 Elever, paa et fra
Døvstummeinstituttet afsondret Sted og under en egen
Styrelse. Forslaget bevilgedes 1878, og Aaret
efter flyttedes Blindeinstituttet, foreløbig til et
lejet Lokale i selve Sthlm; 1889 rejstes endelig
den nuv. Institutsbygning paa Tomteboda uden
for Byen. Ved L. af 29. Maj 1896 er B. blevet
obligatorisk for Børn under 14 Aar; i Alm.
indkaldes de i 7—9 Aars Alderen til en af
Forskolerne for Blinde, ved Tomteboda ell. i Vexiö,
for derfra senere at gaa over i selve
Blindeinstituttet, saafremt de viser sig egnede til
Undervisning; Skoletiden er i alt 8—10aarig.
Foruden nævnte Anstalter findes en selvejende
Haandværksskole for Mænd i Kristinehamn og
en lgn. privat for Kvinder i Upsala. »De blindas
förening« opretholder Værksteder i Sthlm,
hvor voksne Blinde kan faa Arbejde. Statens
Bidrag til Blindevæsenet udgør c. 150000 Kr.;
Landstingene betaler desuden for hvert Barn i
Statsskolerne 300 Kr aarlig.
I Danmark oprettedes et privat Blindeinstitut
i Kbhvn 1811. Det var Velgørenhedsselskabet
»Kæden«, der paa Forslag af Prof. Brorson
og Overhofmarskal Hauch besluttede at
vælge Blindeopdragelsen til sin Hovedopgave.
Instituttet aabnedes i et lejet Lokale i Aabenraa
med et Elevantal af 12; Undervisningen gaves
for største Delen gratis af Selskabets
Medlemmer. Instituttets Kapital var til en Beg. c.
22000 Kr.; men straks i dets første Aar traadte
Staten til med et aarligt Bidrag af 2000 Kr.,
ligesom der tilstodes Anstalten Prædikat af kgl.
Blindeinstitut; af andre Indtægtskilder fra de
første Aar kan fremhæves Overskuddet af en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
