Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - blind er strengt taget kun den, der aldeles intet kan se og ikke engang kan skimte Lyset - blind, i Bygningskunsten en ydre Dekoration - Blind, Karl, tysk Revolutionsmand (1826-1907) - Blinde-Badstue, se Badstue-Rev. - Blindebuk, se Leg. - blinde Fisk, Mammuthulens, se Hulefisk. - Blindeinstitutter, se Blindeundervisning. - blinde Plet, se Øje. - blinde Plet, i Jagtsproget det Sted, som ligger ud for et aabent Mellemrum mellem Rygrad, Lunge og Hjerte - Blinderaa (Søv.), en Raa, der i ældre Sejlskibe anbragtes ved Bovsprydets Rodende - Blinderejsning (Søv.), en lille Sejlrejsning, som anbragtes lodret paa den yderste Ende af Bovsprydet - Blindeskrift, se Blindeundervisning. - blinde Skær (Søv.), Stenrev i ell. tæt ved Havets Overflade - Blindetrisse (Søv.), en Tovende, der tjener til at holde Bardunstræberens (se Blinderaa) Nok oppe - Blindetryk, se Blindeundervisning. - Blindeundervisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
350,3, 1880: 338,7, 1890: 285,6. hvilket, da næsten
alle de B. er gamle Folk, rimeligvis beror paa,
at der tidligere ikke har været Øjenlæge paa
Øerne, saa at der næppe er foretaget f. Eks.
Stæroperationer deroppe. Alle disse Tal er
imidlertid meget upaalidelige, da det er
Publikum selv, der udfylder Folketællingslisterne,
og dels ved Publikum ikke, hvem der skal
regnes for b. og hvem ikke, og dels lider al
Statistik over abnorme Individer af, at Familien
nødig vil have, at andre skal vide, at de har
abnorme Slægtninge, og de opfører dem derfor
ikke paa Listerne. For Kbhvn’s Vedk. har man
Opgivelsen paa Mandtalslisterne en Gang om
Aaret; Tallet varierer mellem 212 i 1881 og
274 i 1884; men netop i Kbhvn har det været
let at paavise, at Tallene er meget unøjagtige.
For unge Blindes Vedk. kan man faa paalideligere
Oplysninger, idet de for en stor Del
kommer paa Blindeinstitutterne. Det viser sig
ved Opgørelser fra saa godt som alle Europas
Blindeinstitutter, at i Gennemsnit 23 % af alle
b. Børn mellem c. 10—20 Aar er blevne b.
p. Gr. a. Nyfødtes Øjenbetændelse (s. d.); i
Lande, hvor der ikke er Vaccinationstvang,
faar man omtr. det samme Antal Blinde p. Gr.
a. Kopper, medens koppeblinde saa godt som
ikke findes i Lande, hvor der er Vaccinationstvang
(i Kbhvn f. Eks. kun een). — Der er
Udsigt til, at Antallet af Blinde, der stadig er
i Nedgang, yderligere vil aftage, idet man som
nævnt kan undgaa Koppeblindhed og desuden
har lært, hvorledes man kan forebygge nyfødte
Børns Øjenbetændelse. (Litt.: Fuchs, »Die
Ursachen und die Verhütung der Blindheit«
[Wiesbaden 1884]; Magnus, »Die Jugendblindheit«
[Wiesbaden 1886]; G. Norrie, The
blinds i: Denmark, its medical organization,
hygiene and demography [Kbhvn 1891, Side
387—393]).
G. N.
blind kalder man i Bygningskunsten en ydre
Dekoration ell. et Led, som er paasat uden at
staa i Forbindelse med nogen indre
Konstruktion.
(E. S.). C. B-r.
Blind [blint], Karl, tysk Revolutionsmand
(1826—1907), f. i Mannheim, tog allerede som
Student Del i det politiske Røre og var særlig
virksom under Bevægelserne Marts 1848. Som
Deltager i Hecker’s Opstand i Apr. maatte
han flygte til Frankrig, hvorfra han i Juli
førtes i Lænker til Schweiz som mistænkt for
Delagtighed i Arbejderopstanden i Paris. I
Septbr sluttede han sig til Struve’s Friskaretog
mod Baden, blev fanget og dømt til Tugthuset;
frigjordes herfra ved Opstanden Maj 1849 og
sendtes af den ny republikanske Regering til
Paris, men udvistes, da han ligeledes formentes
at have taget Del i Opstanden 13. Juli. Senere
levede B. i Bryssel og fra 1852 i London, var
Brevskriver til tyske Blade og nøje knyttet til
Ledru-Rollin, Mazzini o. a. Revolutionsmænd.
Han tog paa offentlige Møder Ordet for Polens
Frigørelse og Tysklands Enhed og skrev 1870
et Flyveskrift til Forsvar for Tysklands Sag
mod Frankrig. — En Stifsøn, Ferdinand
Cohen, kaldet B., gjorde 7. Maj 1866 et
Mordforsøg imod Bismarck i Berlin og dræbte
sig selv i Fængslet.
E. E.
Blinde-Badstue, se Badstue-Rev.
Blindebuk, se Leg.
blinde Fisk, Mammuthulens, se Hulefisk.
Blindeinstitutter, se
Blindeundervisning.
blinde Plet, se Øje.
blinde Plet kaldes i Jagtsproget det Sted
paa Brystkassen af Hjortevildtet, som ligger
ud for et aabent Mellemrum mellem Rygrad,
Lunge og Hjerte. Da den b. P. ligger nær ved
det Sted, hvor Kuglen helst skal ramme et Stk.
Vildt, som man vil skyde, hænder det ikke
sjældent, at Kuglen træffer den b. P. og gaar
tværs igennem Dyret, i Reglen efter at have
knækket 1 ell. 2 Ribben; Dyret falder da straks,
men rejser sig meget snart igen og løber sin
Vej uden at lide noget kendeligt Blodtab.
Saaret læges forholdsvis hurtigt, og Dyret synes
ikke at have varig Men af det.
(H. F. J.). S. F.
Blinderaa (Søv.), en Raa, der i ældre
Sejlskibe anbragtes ved Bovsprydets Rodende og
tværs paa dette. Opr. udspændtes der fra B.
og ned mod Vandet et firkantet Raasejl; dette
faldt senere bort, medens Raaen bibeholdtes
for at tjene som Forstøtning i Sideretning for
Sprydrejsningen (Klyver- og Jagerbom). Endnu
senere erstattedes B. af 2 smaa, gaffelformede
Stræbere (Bardunstræbere). Disse er anbragte
paa hver sin Side af Sprydet og viser skraat
udefter og nedefter fra dette til Forstøtning
for Klyver og Jagerbommen.
H. E.
Blinderejsning (Søv.), en lille Sejlrejsning,
som anbragtes lodret paa den yderste Ende af
Bovsprydet i ældre Sejlskibe saavel i Orlogs-
som i Koffardimarinen. Den var forsynet med
3 Ræer, hvoraf den nederste benævnedes
Blinderaaen, og havde mellem disse 2
firkantede Raasejl. Da Sejlene ikke kunde være
særlig store p. Gr. a. den daarlige Forstøtning
af B., gjorde denne ikke megen Gavn og blev
senere erstattet af en Klyver- og Jagerbom,
der anbragtes i Sprydets Forlængelse.
Trekantede Sejl, Stagsejl, hejstes i forsk.
Antal mellem Bommene og Fortoppen og blev en
væsentlig Aarsag til de senere Sejlskibes
forøgede Fart og større Manøvreevne.
H. E.
Blindeskrift, se Blindeundervisning.
blinde Skær (Søv.), Stenrev i ell. tæt ved
Havets Overflade, ofte med dybt Vand rundt
omkr. Da de kun er synlige, naar Søen i
daarligt Vejr bryder paa dem, ell. ved
Lavvande, er de meget farlige for Sejladsen.
H. E.
Blindetrisse (Søv.), en Tovende, der i
Sejlskibe tjener til at holde Bardunstræberens (se
Blinderaa) Nok oppe. Den sidder fast om
Nokken og vises op gennem en Blok paa
Fortoppen og tildæks.
H. E.
Blindetryk, se Blindeundervisning.
Blindeundervisning. Indtil Slutn. af 18.
Aarh. var de Blinde i Alm. ansete for
uimodtagelige for Undervisning; de enkelte Tilfælde,
i hvilke Blinde havde naaet en større ell.
mindre Aandsudvikling, betragtedes som
fænomenale Undtagelser, hvilket bevirkede, at man
ikke fra de Erfaringer, der deraf havde kunnet
høstes, byggede videre paa Blindeopdragelsen
i Alm. Karakteristisk nok er det den menneskelige
Egennytte, der først udnytter de hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
