Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides / 416 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blindeundervisning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ved de Blindes Undervisning træder
Fingerfølelsen i Øjnenes Sted. Haüy’s
Opfindelse, Relieftrykket med lat. Bogstaver er
allerede omtalt. Tænker vi os altsaa en Bog, trykt
med ophøjede Bogstaver, foregaar Aflæsningen
paa flg. Maade. Med den højre Pegefinger
følger den Blinde Omridset af hvert enkelt
Bogstav, idet han samtidig i Tanken forbinder
de enkelte Bogstaver til Ord og Ordene til
Sætninger; ofte anvendes tillige venstre
Pegefinger dels til at kontrolere Aflæsningen med,
dels til, før Slutningen af en Linie, at finde
Beg. til den næste, hvorved Standsning i
Læsningen undgaas. I Tidens Løb varieredes
Haüy’s Opfindelse noget; Bogstavernes Form
og Størrelse ændredes, men Princippet, de lat.
Typer bibeholdtes. De Blinde kunde vel, naar
Trykken var god, forholdsvis let aflæse dette
Alfabet, men kun med stort Besvær og meget
langsomt prente de latinske Bogstaver i Relief,
og det, der svarer til det normale Menneskes
skriftlige Arbejde, bestod derfor væsentlig i
en Sammenstilling af bevægelige Bogstavtyper
til Ord. Der var altsaa, særlig paa Skrivningens
Omraade, meget at forbedre m. H. t. B.
Da fik en fr. Officer, Barbier, 1819 den Idé at
skabe en Lydskrift, svarende til det franske
Sprogs 36 Hovedlyde, og til Tegn for disse
Lyde anvendte han forskellige Kombinationer
af Punkter, ligesom han ogsaa konstruerede et
Apparat til at frembringe denne Punktskrift
med. Denne Idé greb den blinde
Louis Braille; han vidste, at for den
Blinde er et ophøjet Punkt, som Følge af sin
Afsluttethed i alle Retninger, det lettest
følelige Tegn; følgelig maatte et Punktskriftsystem
være særlig passende for Blinde; det kom kun
an paa at finde det mest passende Antal
Punkter at operere med, og saa, ved forskellige
Sammenstillinger af disse, at danne Betegnelser
for hele Alfabetet, Tallene, Interpunktionstegnene,
de mat. og alle til Musikken hørende
Tegn. Det System, han udfandt, ser, lempet
efter det danske Sprog, saaledes ud:



Punktskrifttegnene bestaar af een ell. fl. af 6
Prikker, der ved Hjælp af en Staalspids
anbringes i et rektangulært Hul. Een ell. fl. af
de fire øverste Prikker betegner de 10 første
Bogstaver; ved at tilføje den ene af de to
tilovers værende nederste faas 10 ny Tegn; ved
at ombytte denne med den anden af de to
nederste, endnu 10, og ved at anvende begge
paa een Gang atter 10; de fire mederste,
anvendte paa samme Maade som fra først af de
fire øverste, giver andre 10 Tegn, og ved
Anvendelse af endnu fl. Kombinationer kan der i
alt dannes 63 Tegn. Prentningen foregaar fra
højre til venstre i en Metallineal, som er forsynet
med en dobbelt Række rektangulære Huller,
hvert beregnet til et enkelt Bogstav. Under
denne Lineal, som er anbragt paa en firkantet
Ramme, saaledes at den kan flyttes, naar man
har skrevet to Linier, lægges Papiret, der
maa være særlig sejgt, paa et Underlag af
Læder ell. Metal. Naar Prentningen er
foregaaet, vendes Papiret og er da skikket til
Aflæsning. De Blinde lærer hurtigt at bruge
Punktskriftapparatet, der for øvrigt er noget
forskelligt indrettet i de forskellige Lande, men
overalt konstrueret efter samme Princip. Ved
de internationale Blindelærerkongresser er den
Erkendelse efterhaanden trængt igennem, at
Braille’s Punktsystem, navnlig p. Gr. a. sin
omfattende Anvendelse, staar over alle hidtil
kendte Systemer (saaledes bl. a. Englænderen
Moon’s Liniesystem), og i den nyeste Tid har
det saa godt som helt fortrængt den lat.
Reliefskrift. Braille’s Punktsystem har i de forsk.
Lande været Genstand for Forsøg paa
Omdannelse, efter Hensynet til Bogstavernes
Forekomst i vedk. Lands Sprog, men er altid
gaaet sejrrigt ud af Kampen. Det har ogsaa
været Genstand for forsk. stenografisk
Behandling i England, Frankrig, Tyskland og
Danmark; det danske stenografiske System er
udgaaet fra de Blinde selv. Nodesystemet er i
den nyere Tid blevet videre udviklet efter
Samraad mellem Fagmænd fra England,
Frankrig, Tyskland og Danmark. I Nordamerika
er der opstaaet et Punktsystem med 2 (i
Stedet for 3) Prikker i Højden (det
New-York’ske ell. Wait’ske), som i Fristaterne
konkurrerer med det Braille’ske. — Til
Stereotypering (Pladetryk) anvendes et Apparat,
hvormed man ved Prentning anbringer Prikkerne
paa en Metalplade, som da benyttes i St f.
Typer. — I Norge er den første
Blindetrykmaskine for Punktskrift sat i Gang i
Blindemissionens Trykkeri i Kria Febr 1894; det
første Arbejde var en Andagtsbog.

Der er i Tidens Løb opfundet en Mængde
Apparater til Blindes Korrespondance med
Seende, dels Haand- og Trykkeapparater, dels
Skriveapparater. Bl. disse sidste kan anføres
et sv. Apparat til Blyantskrift og det
mere kendte danske Apparat af cand. theol.
Guldberg, ligeledes bestemt til Blyantskrift,
der har været anvendt i Norge og paa fl.
Blindeinstitutter i det øvrige Udland, men nu
mere og mere fortrænges af Skrivemaskinerne.
Dette Apparat bestaar af en mellem 2 Linealer
glidende Skriveplade med et Hul i Midten,
som ved Forskydning af 4 bevægelige
Smaaplader, der er grupperede om Hullet, kan
antage Form efter de forsk. lat. Bogstaver; der

Guldberg’s Skriveapparat for blinde.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>