Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blandede kaldes i Antropologien Afkommet af Forældre, som tilhører forsk. Racer - blandede Distrikter, i Sønderjylland, hvor kongerigske og sønderjyske Distrikter laa mellem hverandre - blandede Stemmer (ital. coro pieno, lat. plenus chorus), blandet Kor - blandede Ægteskaber, alm. Betegnelse for Ægteskaber mellem Personer af forsk. Trosbekendelse - blandet Bund, i den marine Biologi - Blanding, et Stof, der bestaar af fl. andre Stoffer uden bestemte kem. Forbindelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
arktiske Amerika findes der talrige B., navnlig
paa Alaska, Labrador og i de
danske Handelsdistrikter paa
Vestkysten af Grønland, hvor de udgør
Befolkningens Hovedmasse og lever under
forholdsvis gode Kaar, hvorfor de ogsaa staar over
den ublandede Befolkning, saavel i fysisk som
i intellektuel Henseende.
S. H.
blandede Distrikter kaldtes i Sønderjylland
indtil 1864 den Del af Landet, hvor kongerigske
og sønderjyske Distrikter laa blandede mellem
hverandre. Den kongerigske Del af disse
Distrikter udgjorde et Areal af c. 530 km2;
Hovedbestanddelen af den var Ribe Bispestols
tidligere Gods, som efter Reformationen 1536 blev
inddraget under Kronen, og siden den Tid i
admin. Henseende regnedes til Nørrejylland.
Til Kongeriget hørte saaledes en Del Sogne
omkring Ribe By, Ballum, Visby og Møgeltønder
Sogne i Tønder Amt, endvidere den sydlige Del
af Rømø, Nordspidsen af Øen Sild (List), Før
Vesterland og Amrum. I en Rk. andre Sogne
langs Vestkysten lige fra Kongeaaen til Tønder
var kongerigske og sønderjyske Distrikter saa
stærkt blandede, at ikke alene smaa Landsbyer
var delte, men endog enkelte Bygninger,
saaledes at den ene Ende af Bygningen laa i
»Kongeriget«, den anden i »Hertugdømmet«. De
rent kongerigske Dele kaldtes ofte »de
nørrejyske Enklaver«. Ved Fredstraktaten i Wien 30.
Oktbr 1864 afstodes disse Enklaver med
Undtagelse af Sognene omkr. Ribe sammen med
Hertugdømmet Slesvig; til Vederlag fik
Danmark, foruden Ærø, de otte Sogne omkr.
Skamllngsbanken fra Kolding Fjord til den nuv.
Statsgrænse. — Det blandede Sprogdistrikt
i Sønderjylland dannedes ved den danske
Regerings Sprogreskripter af 1850 og 1851. Det
omfattede Dele af Tønder Amt, næsten alle
Landsogne i Flensborg Amt, den nordlige Del
af Gottorp Amt og 4 Sogne i Husum Amt, og
det samlede Indbyggertal var 1860 c. 90000.
Kirkesproget i det blandede Distrikt var
skiftevis Dansk og Tysk, Skolesproget Dansk, men
med indtil 4 Timers ugentlig Undervisning i
Tysk, i Retten og Forvaltningen skulde
Øvrighederne bruge det Sprog, den enkelte ønskede.
H. L. M.
blandede Stemmer (ital. coro pieno, lat.
plenus chorus), blandet Kor, betegner
Anvendelsen af Mands- og Kvinde- (ell. Børne-)stemmer
(Sopran, Alt, Tenor, Bas) i Forening, i Modsætning
til de udelukkende af henh. Mands- ell.
Kvindestemmer bestaaende Kor.
S. L.
blandede Ægteskaber bruges som alm.
Betegnelse for Ægteskaber mellem Personer af
forsk. Trosbekendelse. Tidligere Tiders
Lovgivning lagde i Danmark, ligesom Tilfældet var
andensteds, forsk. Hindringer i Vejen for
saadanne. Saaledes var det lige til Grundloven
Reglen, at Jøder og Kristne ikke maatte komme
sammen i Ægteskab uden efter kgl. Bevilling,
og denne fastsatte altid, at samtlige Børn skulde
opdrages i den kristne Tro. Hvis i øvrigt en
Ikke-Lutheraner vilde ægte en Lutheraner,
behøvede han vel dertil ingen særlig Tilladelse,
men maatte ved Revers forpligte sig til at lade
alle Børnene opdrage i den lutherske Lære, og
Øvrigheden skulde paase, at dette Forhold blev
overholdt. Kun Reformerte var særlig begunstigede,
for saa vidt det nemlig ved Ægteskab
mellem en Reformert og en Lutheraner
overlodes til Parterne selv at aftale, hvilke og hvor
mange af deres fælles Børn der skulde
opdrages i den ene ell. anden Religion; hvis ingen
Aftale var truffet, skulde Drengene opdrages i
Faderens og Pigerne i Moderens Religion.
Nu f. T. er Forholdet ifølge Grundloven og L.
13. Apr. 1851 § 9 det, at Personer af forsk.
Trosbekendelse frit kan indgaa Ægteskab
(kirkeligt, om de ønsker det og kan finde en Præst,
der er villig til at vie dem, men ellers
borgerligt), dog at de forinden altid skal afgive en
Erklæring om, i hvilken Tro deres Børn skal
opdrages. Den saaledes trufne Bestemmelse kan
senere forandres ved Ægtefællernes fælles
Overenskomst. Dør en af Ægtefællerne, ell. mister
den paa anden Maade Myndigheden over
Børnene, kan den anden Ægtefælle forandre den
tagne Bestemmelse, for saa vidt Kultusministeriet
dertil giver sit Samtykke. Børnene skal i
alle Tilfælde opdrages enten i en Trosbekendelse,
til hvilken den ene af Forældrene hører,
ell. i Folkekirkens Tro. — I en Justitsministerie-Skrivelse
af 21. Maj 1881 er det antaget, at
en Erklæring som den her omhandlede ikke
kan fordres, naar den ene af Parterne ell.
begge Parter erklærer at være »Fritænkere«.
E. T.
Siden Dissenterloven af 1845 har i Norge b.
Æ. frit kunnet indgaas uden Indhentelse af
nogen særlig Tilladelse. Ægteskabet kan i alle
Tilfælde indgaas paa borgerlig Maade for
Notarius publicus. Mellem et Medlem af
Statskirken og en kristelig Dissenter kan Ægteskabet
ogsaa stiftes ved Statskirkens Vielse. Det kan
endelig ogsaa stiftes ved Vielse af en Præst
ell. Forstander for en ordnet Dissentermenighed,
hvis den ene af Parterne tilhører vedk.
Trossamfund og den anden Statskirken ell. et
andet kristeligt Samfund. Børn af Ægtefolk,
hvoraf den ene staar i Statskirken, anses
hørende til denne, saafremt ikke Forældrene
inden Børnenes fyldte 15. Aar afgiver
Erklæring om det modsatte.
K. Ø.
blandet Bund. I den marine Biologi
betegnes hermed et Bælte af Havbunden, der i vore
Farvande strækker sig fra c. 10 m til c. 35 m,
og som karakteriseres ved en ret fast,
sandblandet Bund med spredtstaaende smaa brune
og røde Alger, fæstede til Sten ell. Skaller. I
øvrigt er Bunden uden nævneværdig Plantevækst,
men huser et rigt Dyreliv. (Litt.:
»Beretning f. dansk biolog. Stat.« IX).
C. H. O.
Blanding kalder man et Stof, der bestaar af
fl. andre Stoffer, som ikke har indgaaet
bestemte kem. Forbindelser med hinanden.
Bestanddelene i en B. kan enten ligge ved Siden
af hinanden, saa de ved tilstrækkelig Forstørring
kan ses hver for sig (mekanisk B.),
ell. de kan være opløste i hinanden, saa selv
den mindste Del af B. indeholder alle Stofferne.
Skum, Sne, Mælk, mange pulverformede Stoffer
er Eksempler paa mekanisk B. De kan mere
ell. mindre fuldstændig skilles i deres Bestanddele,
naar disse har forsk. Vægtfylde, ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
