Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blandede kaldes i Antropologien Afkommet af Forældre, som tilhører forsk. Racer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Varieteten — at alle dertil hørende Individer
ligner Forældrene i alle væsentlige Træk, hvad
det ved Krydsning opstaaede Afkom ikke kan,
lige saa lidt som de senere Generationer.
Muligheden for, at en saadan Race kan blive
holdbar, er ganske vist til Stede; men da det dertil
fornødne Udvalg ikke finder Sted ved den
fortsatte Forplantning, savner de saakaldte
Blandingsracer sædvanligvis et fast Racepræg, til
hvis Udvikling der ogsaa vilde kræves et meget
langt Tidsrum. Absolut ublandede Racer
eksisterer for øvrigt ikke og har vel aldrig
eksisteret; men det konventionelle Racebegreb, som
i de sidste Aarh. har vundet Hævd for en Rk.
af særlig karakteristiske og i Menneskeslægtens
Historie særlig fremtrædende Racers Vedk., er
i Praksis fuldt tilfredsstillende. Selve
Krydsningen har hverken gavnlig ell. skadelig Virkning
paa Afkommet, og blandede Individer er i og
for sig hverken kraftigere ell. svagere end
ublandede. Deres Levedygtighed er stedse
afhængig af Forældrenes og af de ydre
Livsvilkaar, hvorfor B. ogsaa har en meget forsk.
Konstitution. Paa Steder, hvor B. danner et fattigt
Proletariat, der rekruteres af vanrøgtede, uægte
Børn, er de oftest svagelige og moralsk
fordærvede, hvorimod de er veludviklede saavel
paa Sjæl som paa Legeme, hvor de lever under
gode økonomiske og sociale Vilkaar. I fys.
Henseende staar B. sædvanligvis mellem
Forældrene og forholder sig i det hele som
Bastarder mellem forsk. Dyre- ell. Plantearter; i
de senere Generationer falder de hurtigt tilbage
til den Racetype, der er stærkest repræsenteret
bl. Anerne, men de bevarer dog længe et Spor
af den anden Stamrace. I Europa er
Forskellen mellem de opr. Racer for ringe og
Samkvemmet imellem dem for stort, til at B. gør
sig særlig bemærkede, skønt man træffer dem
overalt i stor Mængde; i alle andre Verdensdele
knytter Hovedinteressen sig til det blandede
Afkom af Europæere og Indfødte, og det er dette,
der er Tale om i det følgende, hvor andet
ikke bemærkes. I Asien findes der navnlig B.
i Sibirien, hvor den kraftige russ. Befolkning
og de haardføre mongolske Stammer
frembringer et Afkom, der trives fortræffelig i det
strenge Klima, paa Sundaøerne og
Filippinerne, hvor B. ofte udgør Hovedmassen
af Befolkningen (f. Eks. paa Mindanao). I
Indien kaldes B. Eurasians ell. Eastindiers; men
det er kun Pariakvinderne, der indlader sig
med Europæerne, og B. er derfor kun lidet
ansete. Afrika har forholdsvis kun faa B.;
kun i Kapkolonien optræder de i noget større
Antal som de saakaldte Griquas ell. Bastaards,
en stærkt blandet Hottentotstamme. I Australien
findes B. spredte overalt, men deres
Levedygtighed er kun ringe; derimod finder
man rundt paa Sydhavsøerne hele
Befolkninger af B., som trives godt, og navnlig er
en enkelt lille Ø, Pitcairn, bekendt i denne
Henseende. Den Verdensdel, hvis B. har størst
Interesse, er dog Amerika, hvor en
vidtstrakt Raceblanding har fundet Sted mellem
den indfødte indianske Befolkning, Negrene og
Europæerne og har frembragt en broget
Mangfoldighed af Blandingstyper. Afkommet af
Indianere og Europæere, som med et Fællesnavn,
der egl. blot betyder »Blanding«, kaldes
Mestizer, bærer for øvrigt ofte særlige Navne i de
forsk. Egne. I Kanada kaldes B. saaledes
Half-breeds ell. Bois-brulés; de stammer fra
mere ell. mindre faste Forbindelser mellem
indianske Kvinder og fr. Pelsjægere og
Handelsmænd, som lige siden første Halvdel af 17.
Aarh. har levet her i den bedste Forstaaelse
med de Indfødte, og de udgør en kraftig og
frugtbar Befolkning, en af Jordens smukkeste
Blandingsracer; det er godmodige, men
letsindige Folk med Hang til Vagabondering, stærke,
behændige og udholdende. I de forenede
Stater har B. et meget vekslende
Karakterpræg og spiller i det hele en mindre
fremtrædende Rolle; kun i de sydvestlige Stater gør
de sig særlig bemærkede som et raat og
voldsomt Folkefærd. Det europæiske Element er her
ligesom i Mellemamerika fortrinsvis af sp.
Oprindelse, og navnlig herfra har B. deres mange
uheldige Egenskaber. I Meksiko udgør
Mestizerne den overvejende Del af Befolkningen
og staar ogsaa mindre skarpt over for det rent
europæiske Element, Kreolerne. De
sydamerikanske B. stammer ligeledes fortrinsvis
fra Spaniere; i Brasilien kaldes de Mamelucos,
i La-Platalandene Gauchos, og de
udmærker sig ligeledes ved lidenskabelig
Voldsomhed og alle Haande Laster. Over hele
Amerika skyldes det for en stor Del Krydsningen,
at den indfødte Befolkning efterhaanden
forsvinder, idet den absorberes af den
indvandrede, europæiske Race, som derved navnlig i
de forenede Stater har faaet et Præg, der
minder stærkt om den indianske Type. Det
blandede Afkom af Europæere og Negre kaldes
Mulatter og træffes navnlig i Brasilien,
paa de mellemamerikanske Øer og i
den sydlige Del af Nordamerika,
hvor de udgør et talrigt Proletariat. Det er i
Alm. smukke, men ikke videre kraftige Folk,
godmodige, ret vel begavede, men letsindige og
sanselige. Afkommet af Europæere og Mulatter
kaldes Quarteroner, af Europæere og
Quarteroner kaldes Quinteroner; i de flg.
Generationer udviskes Sporene af Negertypen. De i fys.
og moralsk Henseende lavest staaende B.
fremkommer ved Krydsning af Negre og Indianere.
De kaldes i Nord- og Mellemamerika Chinos, i
Sydamerika Cafusos, er smaa og svagelige,
udmærker sig ved en fyldig, let kruset Haarvækst;
af Karakter er de ofte falske, ondskabsfulde og
hævngerrige. Af B. med mere kombineret
Afstamning skal her kun nævnes Sambos,
Afkommet af Negre og Mulatter, store og stærke Folk,
der ligeledes udmærker sig ved mindre heldige
moralske Egenskaber. Naar dette saa ofte er
Tilfældet med B., maa det dog ikke overses, at
der er Tale om Individer, som indtager en
Særstilling i Samfundet ell. rettere sagt uden
for dette; hverken den ene ell. den anden Race
vil antage sig dem, og de er for faa til at danne
særegne Kaster. De fører derfor fra den
tidligste Barndom en elendig, mere ell. mindre
fredløs Tilværelse, der nødvendigvis maa
udvikle deres medfødte Tilbøjeligheder i den
uheldige Retning. Blandt Eskimoerne i det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
