Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blanding, et Stof, der bestaar af fl. andre Stoffer uden bestemte kem. Forbindelser - Blandingsgas - Blandingsgødning (Kompostgødning) - Blandingsmørtel, d. s. s. Bastardmørtel. - Blandingsskov bruges som alm. Betegnelse for de Bevoksninger, der hver for sig bestaar af 2 ell. fl. Træarter - Blandingsskærver faas fra Grusgrave ved Knusning af Granit, Kalk og Flint under eet. - Blandingssprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Henstand, Centrifugering, Rystning. Dette er
derimod ikke Tilfældet med den anden Art B.,
Opløsninger, Metallegeringer. Er de i forsk.
Grad flygtige, kan de derimod helt ell. til Dels
skilles ved Destillation (Salt og Vand, Sprit og
Vand). Mellem mekaniske B. og rene Opløsninger
ligger Kolloiderne, og den nyere Tids
Forskning har vist, at disse danner en jævn
Overgang fra den ene Gruppe til den anden.
Ogsaa mellem Opløsninger og kemiske Forbindelser
er Grænsen ofte utydelig. I en Legering
kan der saaledes danne sig Krystaller af en
ganske bestemt kem. Sammensætning, medens
B. ellers kan indeholde Stofferne i alle mulige
Forhold. B.’s Egenskaber minder om
Bestanddelenes, dog kan man sjælden beregne dem
nøjagtig heraf. Ved et Stofs Opløsning i et
andet sker der gerne en Sammentrækning, saa
Vægtfylden bliver større end den, der
beregnes af Bestanddelenes. Legeringers
Ledningsevne for Varme og Elektricitet er ofte
paafaldende ringe, og en B.’s Udseende kan
afvige stærkt fra Bestanddelenes. Et gult og et
blaat Pulver kan ved B. give et grønt, fordi
grønt Lys gaar gennem begge Stoffer, medens
de fleste andre Straaler indsuges, enten af det
ene Stof ell. af det andet, og altsaa ikke kan
trænge gennem B.
K. S. K.
Blandingsgas. I Faglitteraturen (navnlig
stammende fra det tyske »Mischgas«) betegner
B. nu til Dags i Reglen den Blanding af Kulgas
med Tilsætning af karbureret (sjældnere
ukarbureret) Vandgas, der under visse Forhold
udsendes fra de Kulgasværker, der tillige som
Reserve har et Vandgasværk (se Vandgas).
Indtil for nogle faa Aar siden (og det kan
træffes jævnligt endnu) benyttedes Betegnelsen
B. (Mischgas) oftest om den Gasblanding, der
opstaar, naar der samtidig indblæses Damp
og Luft i en Generator til Vandgas ell. Kraftgas.
Denne Gasblanding benævnes nu til Dags i
Reglen Halvvandgas og hører til den
Gruppe af tekn. Gasblandinger, der nu samles
under Fællesbenævnelsen Kraftgas (s. d.).
R. T.
Blandingsgødning (Kompostgødning). I
Landbruget opsamles Husdyrenes Ekskrementer
med den indblandede Strøelse sædvanlig i en
Mødding for sig og benævnes Staldgødning. Men
foruden denne Landbrugets vigtigste Gødning
bliver der ved enhver Gaard en større ell.
mindre Mængde Affald af forsk. Slags, saasom
Fejeskarn og Aske, Køkken- og Slagteriaffald,
Opfejning fra Gaardspladsen og fra Udhusene,
Affald fra Tærskningen, Ukrud og andet Affald fra
Haven, Oprensning af Grøfter og Damme,
Vejafskrabning m. m., der altsammen indeholder
nogen Plantenæring og noget mulddannende
Stof, og som derfor bør samles, men som ikke
egner sig til Indblanding i Staldgødningen,
fordi det skal undergaa en Rk. temmelig
langvarige Omdannelser, før det er egnet til at
anvendes. Under de anførte Navne samles dette
Materiale derfor i en særskilt Bunke, Blandings-
ell. Kompostmøddingen, hvor det ved gentagen
Omstikning, Vanding med Ajle, Tilsætning af
Latringødning o. l. bringes i Gæring. B. maa i
Reglen ligge i Bunke mindst et Aar, før den er
tjenlig til Anvendelse. Dens kem. Sammensætning
vil selvfølgelig veksle i højeste Grad alt
efter det benyttede Materiale. I Reglen vil den
dog være en temmelig alsidig Gødning med et
noget lavere Indhold af Plantenæring end god
Staldgødning. Den anvendes fordelagtigst dels
til Afgrøder, der ikke godt taaler Staldgødning,
dels som Jordforbedringsmiddel paa ensidige
Sand-, Ler- eller Kalkjorder, undertiden paa
gammel Græsbund og paa Mose- og Kærjord.
K. H-n.
Blandingsmørtel, d. s. s. Bastardmørtel.
Blandingsskov bruges som alm. Betegnelse
for de Bevoksninger, Træsamfund, der hver for
sig bestaar af 2 ell. fl. Træarter i jævn Blanding.
Opr., før Mennesket greb ind i Træarternes
indbyrdes Kamp, har Skoven forholdsvis
ofte været B., medens den tiltagende
Skovdyrkning har givet de rene, d. e. ublandede
Bevoksninger stadig større Raaderum. Til alle Tider
har der dog været gjort Forsøg paa at dyrke
B. snart i en, snart i en anden Form, og i vore
Dage hæver der sig særlig stærke Røster for at
forlade den »kunstig« rene Bevoksning og vende
tilbage til den formentlig mere »naturlige«
blandede Bevoksning. Bevægelsen, som især er
fremme i Tyskland, vil dog næppe faa stor
Indflydelse paa Danmarks Skovdyrkning i Alm.;
thi det viser sig stadigt, at B. er saa vanskelig
at anlægge og passe paa rette Maade, at den
bliver ubrugelig i den store Praksis. Derimod
kan B. være rimelig paa smaa Skovarealer, som
skal tilfredsstille Krav i forsk. Retninger
(Brænde, Gavntræ til forsk. Brug).
C. V. P.
Blandingsskærver faas fra Grusgrave ved
Knusning af Granit, Kalk og Flint under eet.
Bruges til Beton, Jernbaneballast og
makadamiserede Biveje.
E. Su.
Blandingssprog. Faa Spørgsmaal inden for
Sprogvidenskaben har faaet saa forsk.
Besvarelser som det om Eksistensen af B. For den
naive Betragtning staar det som selvfølgeligt,
at f. Eks. Engelsk er opstaaet ved en Blanding
af germanske og romanske Elementer; men idet
Rask’s Sætning, at man ved Bedømmelsen af
Sprogs Slægtskab væsentlig skulde tage Hensyn
til Grammatikken, medens Ordforraadet var
mere tilfældigt, snart blev tilspidset til
udelukkende Betragten af grammatiske Forhold,
sagde man, at Engelsk er et rent germansk Sprog,
uden Hensyn til alle fremmede Bestanddele, at
Tyrkisk heller ikke er et B., hvor mange Ord
det end har laant fra Arabisk, o. s. v. Max
Müller gaar saa vidt, at han over en Bank siger:
»Der gives intet B.«. Imod denne Betragtning
har der imidlertid rejst sig forsk. Røster; dels
har man faaet interessante Ting ud af Studiet
af saadanne Sprog som de saakaldte kreolske,
opstaaede, hvor Europæerne er traadte i
Forbindelse med forsk. mindre civiliserede
Folkeslag, og hvor Nødvendigheden af at gøre sig
gensidig forstaaelig har medført ejendommelige
sproglige Forviklinger og Udviklinger; dels har
man undersøgt Forholdene paa forsk. Steder i
Europa, hvor hele Befolkningen daglig maa
tumle med to eller flere Sprog (særlig i
Østerrig og Balkanstaterne), og hvor disse
Tungemaal i forsk., navnlig syntaktisk Henseende,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
