Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blaagaard, opr. en Lystejendom uden for Peblingesøen paa Nørrebro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Blaagaardsgade har Navn, kan føres tilbage til
Frederik III’s Tid, da den bekendte Statholder,
Christoffer Gabel, købte den saakaldte
»Teglgaardsvang« af Magistraten. Hans Søn solgte
1688 Ejendommen til Generalfeltmarskal U. F.
Gyldenløve, som dog snart skilte sig ved den.
Den ejedes 1694 af den Deputerede i
Generalkommissariatet, Etatsraad Meyer, og efter hans
Død af hans Svigersøn, Kaptajn i Fodgarden,
Cesar René de Thehillac, som 1706 solgte den
til Kong Frederik IV’s Broder, Prins Carl.
Denne udvidede B., hvis officielle Navn var
»Prins Carl’s Hauge«, betydelig, opførte
Hovedbygningen, som Folk gav Navn efter det blaa
Skifertag, og indlemmede Dele af
Accisebodvænget hinsides Søen (altsaa mellem
Farimagsvejen og Søen) i Ejendommen. Paa dette
Tidspunkt anlagdes de store, prægtige Lindealléer,
som endnu var Havens Pryd i Beg. af 19. Aarh.,
af hvilke to senere er blevne til Blaagaards- og
Wesselsgade. Ved Prins Carl’s Død arvedes
B. af Søsteren, Prinsesse Sofie Hedevig, som
ved Gavebrev af 9. Maj 1732 skænkede den til
Overkammerherre, Geheimeraad Carl Adolf v.
Plessen, som atter udvidede den betydelig,
saaledes at Peblingesøen i Grunden blev en Indsø
i Ejendommen. 1765 lod Plessen’s Arvinger B.
sælge ved Auktion til Konsumptionsskriver Knud
Jacobsen Lyne, Rahbek’s Grandonkel, som
lejede Hovedbygningen ud til »højfornemme
Folk« Stedet skulde dog opleve en ny
Glansperiode, da det kort efter kom i Grev Holck’s
Besiddelse, der her førte et ubundet og lystigt
Liv sammen med Aktricer o. a. Damer. Efter
at være faldet i Unaade solgte han 1777 B.
til Købmand Peter Tutein, som havde i Sinde
at anlægge en Silkebaandfabrik her; men snart
afhændedes hele Ejendommen til Generalmagasinet
og Fabrikant Johan Paul Kalckberner. B.
blev nu en Klædefabrik, »det kgl. danske
Dugmanufaktur«; Haven forfaldt, og Terrainet
omkring nuv. »Slotsgade« blev stærkt bebygget
med Fabrikhuse, hvoraf enkelte Længer
eksisterer endnu.
Ved Resolution af 29. Marts 1786 blev
Dugmanufakturet paa B. ophævet, og Ejendommen
gik nu over til Finanskollegiet og »opførtes i
Finanskassedirektionens Bøger som et Aktivum
med 65000 Rdlr«. Bygningerne blev udlejede
til forskellige Industridrivende og Private,
medens Jorderne og Haverne blev bortforpagtede.
8. Novbr 1790 blev dog nogle af Bygningerne
(deriblandt Hovedbygningen) og den tilstødende
Del af Haven ned til Søen overladt det
nyoprettede Skolelærer-Seminarium, senere (1806)
ogsaa 1,7 ha af Jorderne til Seminaristernes
Undervisning i Agerdyrkning. Et Forsøg, som
1800 gjordes paa at sælge Resterne af
Ejendommen (med Undtagelse af Accisevænget paa
Byens Side, der var udlejet til Farverne Jakob
og Lauritz Holmblad), i alt 13,8 ha, mislykkedes,
da der ved Auktionerne ikke gjordes noget
antageligt Bud. Alt forblev saaledes uforandret
indtil 1807, da Seminariet under Belejringen
maatte forlade B. og ikke mere kom tilbage
dertil. Hovedbygningen med tilliggende Grund
anvendtes i Krigsaarene, indtil Novbr 1815, til
Lazaret (Landmilitæretatens Hospital), medens
Jorderne var udlejede til forskellige. Endelig
blev der i Henhold til kgl. Resol. af 4. Decbr
1816 gjort Alvor af B.’s Salg, i alt 21 ha og 3500
m2. De højestbydende var Generaladjutant
Oberst v. Rømeling og Divisionsadjutant,
Kaptajn v. Scholten. Salgsprisen var c. 100000
Rdlr-Sedler. Under de daarlige Tider for
Ejendomssalg mente Staten at have gjort en god
Forretning, især da Bygningerne var forfaldne og
Jorderne maadelige, og den vilde have haft
Ret, hvis den havde faaet Pengene. Men i
St f. at betale begyndte Køberne at udparcellere
Jorderne og sælge Parcellerne til egen Fordel,
medens de kun gjorde ubetydelige Afdrag paa
Købesummen, under uophørlige Andragender
om Dilation. 1825, da Scholten for længst havde
forladt Danmark uden at gøre Rigtighed for,
hvad han havde oppebaaret, havde Staten kun
faaet i alt 23167 Rdlr-Sedler af det hele
Beløb; 3 Parceller, i alt 5 ha, var da endelig
bortsolgte, medens største Delen af det øvrige
Areal laa under Bortsalg. Staten traadte da
til og tog Ejendommen tilbage, men saaledes,
at den endog maatte betale en Gæld af 8000
Rdlr-Sedler, som Rømeling havde stiftet med
Pant i Parcellerne, for at kunne faa fri Haand
 |
| Blaagaards Hovedbygning (efter Roque). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
