Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - b. l., Forkortelse for det lat. baccalaureus legum, for det eng. bachelor of laws og for benevole lector (lat. »gunstige Læser!«). - blaa kaldes en Genstand, naar den fortrinsvis sender b. Lys til Øjet - Blaa, Navn, der i Viser og Slægtebøger er tillagt en forlængst uddød Adelsslægt - blaa Baand, Elefantordenens Kæde blev (ved visse Lejligheder) ombyttet med et blaat Akselskærf - blaa Baand, se Afholdssagen, S. 227. - Blaabest, en Slags omdannet Diabas fra Minerne i Drammen-Egnen. - Blaabjerg, - 1) en mægtig, 64 m høj Sandklit med Underlag af Moræneler, ligger i det sydvestlige Jylland - 2) Et c. 80 m højt Punkt (Blaahøj) i det nordøstlige Sønderjylland - Blaa Bjerge (Blue Mountains, Blue Ridge), - 1) se Australien, S. 389; - 2) se Alleghany-Bjergene; - 3) Bjergkæde paa Jamaica (s. d.); - 4) Bjergkæde i Oregon (s. d.); - 5) Bjergkæde i Dekan (se Nilgiri). - Blaablindhed, se Gulsyn. - blaa Blomst, Sindbilledet paa Poesien - Blaablymalm, en Pseudomorfose af Blyglans efter Pyromorfit. - Blaabukken, se Antiloper. - Blaabær, se Bølle. - blaa Bøger (Blue Books) kaldes i England de Samlinger af diplomatiske Aktstykker, som forelægges for Parlamentet - Blaadampning af Lervarer (Tag- og Mursten, Fliser) - Blaadrossel, se Drosselfugle. - Blaafalk, - 1) Vandrefalk, - 2) Lærkefalk, - 3) Dværgfalk, se Falke. - 4) Blaahøg, se Kærhøge. - Blaafarveværker kaldes de Fabrikker, i hvilke der fremstilles Smalte (s. d.). - Blaafinne, d. s. s. Flire, se Karpefisk. - Blaafinne er et Navn for Blankaalen, p. Gr. a. de mørke Brystfinner. - Blaafisk, Temnodon saltator, en i tropiske og subtropiske Have ret alm. Makrelfisk - Blaafjeld, sammenhængende 10 Sm. lang og 690 m høj Klippevæg paa Sydvestsiden af Disko - Blaa Flod (Blaa Nil, Bahr-el-Asrak) se Nilen. - Blaagaard, opr. en Lystejendom uden for Peblingesøen paa Nørrebro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
England) og for benevole lector (lat. »gunstige
Læser!«).
blaa kaldes en Genstand, naar den fortrinsvis
sender b. Lys til Øjet ell. dog en Blanding af
Straaler, der gør samme Indtryk. B. Lysstraaler
brydes stærkere end de grønne og mindre stærkt
end de violette; rent b. Lys vil man derfor finde
i Spektret (se Spektrum) mellem disse to
Farver. Bølgelængden for den midterste Del af
Spektrets b. er c. 470 Milliontedele mm.
Mindre rent b. Lys faar man ved at lade Sol- ell.
Lampelys gaa gennem et Stof, der ikke
indsuger de b. Straaler saa stærkt som de andre
(b. Koboltglas, ammoniakalsk Kobberopløsning
og mange andre b. Stoffer). B. Straaler gør i
Forhold til deres ringe Varmeevne et stærkere
Indtryk paa Øjet end røde, og de virker
kraftig paa de sædvanlige fotografiske Plader. Lys,
der udgaar fra meget hede Legemer, saasom
Sollys og elektrisk Buelys, er rigt paa b.
Straaler i Modsætning til Lys fra Gas- og
Olielamper. Berøver man hvidt Lys de b. Straaler, f.
Eks. ved at lade det gaa gennem en Opløsning
af tvekromsurt Kali, giver Blandingen af
Spektrets øvrige Farver Indtrykket af gulrødt;
denne Farve er altsaa Komplementfarven til b.
K. S. K.
Blaa, Navn, der i Viser og Slægtebøger er
tillagt en forlængst uddød Adelsslægt, hvis
Medlemmer næppe selv har benyttet dette.
Slægten, der ikke i Historien indtager den
fremragende Plads, som Kæmpeviserne anviser den,
førte et af blaat og Sølv delt Skjold, i andet
Felt to blaa Bjelker, paa Hjelmen to af blaat
og Sølv vekselvis delte Vesselhorn. Den var
nærmest knyttet til Lolland, hvor den gennem
fl. Generationer ejede Orebygaard. Efter
Slægtens sidste Mand, Erik Olufsen til
Orebygaard, blev der holdt Skifte 1504.
P. B. G.
blaa Baand. Under Frederik III blev
Elefantordenens Kæde — ved visse Lejligheder —
ombyttet med et blaat Akselskærf, heraf
kommer Betegnelserne »b. B.« og »b. Riddere« for
selve Ordenen og dens Bærere. Det brede,
lyseblaa Baand, fra venstre Skulder til højre
Side, benyttes stadig af Elefantordenens
Riddere, der kun bærer Kæden paa de saakaldte
Ordensdage (se Elefantordenen).
P. B. G.
blaa Baand, se Afholdssagen, S. 227.
Blaabest, en Slags omdannet Diabas fra
Minerne i Drammen-Egnen.
O. B. B.
Blaabjerg, 1) en mægtig, 64 m høj Sandklit
med Underlag af Moræneler, ligger i det
sydvestlige Jylland (Henne Sogn, Vester Horne
Herred, Ribe Amt), N. f. Filsø og 7 km S. f.
Nymindegab. Paa B. er der trigonometrisk
Station; fra Toppen er der en vid Udsigt over
Havet og det omliggende flade Land; benyttes
som Sømærke ved Indsejlingen til Ringkjøbing
Fjord. Rundt omkr. ligger B. Statsplantage,
der paabegyndtes 1879 og er c. 1420 ha;
i Plantagen er der 1907 rejst et Mindesmærke
for Klitinspektør, Kammerherre Th. de Thygeson.
2) Et c. 80 m højt Punkt (Blaahøj) i
det nordøstlige Sønderjylland (Aabenraa Amt),
mellem Aabenraa Fjord og Gjenner Fjord.
H. W.
Blaa Bjerge (Blue Mountains, Blue Ridge),
1) se Australien, S. 389; 2) se
Alleghany-Bjergene; 3) Bjergkæde paa
Jamaica (s. d.); 4) Bjergkæde i Oregon (s. d.);
5) Bjergkæde i Dekan (se Nilgiri).
Blaablindhed, se Gulsyn.
blaa Blomst er i Novalis’ Roman »Heinrich
von Ofterdingen«, der udkom 1802, Sindbilledet
paa Poesien og udvider sig under den
romantiske Skoles Herredømme til selve
Digtekunstens Symbol. Den b. B., der allerede
forekommer i det tyske Folkeeventyr som det
hemmelighedsfulde Middel, der aabner de forborgne
Døre til den skjulte Skat, adopteres i Danmark
som Digtekunstens Løsen af Schack-Staffeldt og
Oehlenschläger, og apostroferes endnu af
Christian Winther i »Hjortens Flugt« som den
hjemlige »Kærminde«.
C. B-s.
Blaablymalm, en Pseudomorfose af Blyglans
efter Pyromorfit.
Blaabukken, se Antiloper.
Blaabær, se Bølle.
blaa Bøger (Blue Books) kaldes i England
efter Farven paa Omslaget de Samlinger af
diplomatiske Aktstykker, statistiske Oplysninger
og Meddelelser om en ell. anden
Forvaltningsgren, som forelægges for Parlamentet af
Regeringen ell. er Frugt af et særligt Udvalgs
Arbejder. I Lighed hermed har man i andre
Lande givet tilsvarende Samlinger af
diplomatiske Aktstykker, som forelægges
Folkerepræsentationerne, Navn af »gule« (Frankrig),
»grønne« (Italien), »røde« (Østerrig), »hvide«
(Tyskland) og »orange« (Rusland).
E. E.
Blaadampning af Lervarer (Tag- og
Mursten, Fliser) gør disse graa, blaa ell. sorte
gennem hele Massen og opnaas ved at skabe en
stærk Røg i Ovnen ved Brændingens
Afslutning. Der udskilles Grafit i Porerne, hvilket
forøger Tagstens Vandtæthed, men i øvrigt er
Formaalet rent æstetisk.
E. Su.
Blaadrossel, se Drosselfugle.
Blaafalk, 1) Vandrefalk, 2) Lærkefalk, 3)
Dværgfalk, se Falke. 4) Blaahøg, se
Kærhøge.
Blaafarveværker kaldes de Fabrikker, i
hvilke der fremstilles Smalte (s. d.).
Blaafinne, d. s. s. Flire, se Karpefisk.
Blaafinne er et Navn for Blankaalen, p. Gr.
a. de mørke Brystfinner.
Blaafisk, Temnodon saltator, en i tropiske og
subtropiske Have ret alm. Makrelfisk, der paa
sine Steder skattes højt som Føde. Det er en
graadig Rovfisk, der naar en Længde af c. 1,5 m.
Ad. J.
Blaafjeld, sammenhængende 10 Sm. lang og
690 m høj Klippevæg paa Sydvestsiden af
Disko, S. for Disko-Fjord. Paa Stranden ved
Uifak fandt A. E. Nordenskiöld 1870 store, løst
liggende Jernblokke (den største 25000 kg), som
han antog for at være Meteorjern, skønt lgn.
Jern fandtes indlejret i Basalten; men K. J. V.
Steenstrup har ført fyldestgørende Bevis for, at
de er af tellurisk Oprindelse. Jernblokkene blev
1871 hentede til Europa, den største til
Rigsmuseet i Sthlm.
G. F. H.
Blaa Flod (Blaa Nil, Bahr-el-Asrak) se
Nilen.
Blaagaard, opr. en Lystejendom uden for
Peblingesøen paa Nørrebro, efter hvilken nuv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
