Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides / 355 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blaagaard, opr. en Lystejendom uden for Peblingesøen paa Nørrebro - blaa Grotte (Grotta azurro), en paa Nordkysten af den ital. Ø Capri liggende Klippehule - blaagrønne Alger (Cyrmophyceæ)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

over hele det usolgte Areal. I Tidsrummet 1825—28
afsluttede Staten endeligt Salg med nogle
af Køberne fra 1825 og bortsolgte dels
underhaanden, dels ved Auktion, ligeledes alt det
øvrige, og herved indkom — altsaa for hele
Arealet ÷ de tidligere definitivt solgte 5 ha —
45265 Rdlr-Sølv og 2000 Rdlr-Sedler (deraf for
Hovedbygningen med 1,3 ha Have 6150
Rdlr-Sølv). Saa glad var man over denne Afslutning
paa Sagen, at Kongen, efter Statsgældsdirektionens
Indstilling, bevilgede 500 Rdlr til de
Tilsynshavende i Gratiale. Det endelige Salg
indbragte altsaa 94000 Kr. i Nutidspenge, vel en
Hundrededel af den nuv. Pris. Paa samme Tid
solgtes Accisevænget, omtr. 7,5 ha, for 12010
Rdlr-Sølv. Blaagaardskvarteret blev stærkt
bebygget i 1850’erne, men temmelig planløst og
tarveligt.
(C. B-n.). B. L.

blaa Grotte (Grotta azurro), en paa
Nordkysten af den ital. Ø Capri uden for
Napoli-Bugten liggende, indtil 54 m lang og 32 m bred
og indtil 13 m høj Klippehule, til hvilken
Indgangen fra Havet kun er noget over 1 m høj i
roligt Vejr, saa at man kun kan slippe ind i
den dukkende sig i en lav Baad ell. svømmende,
medens den er utilgængelig ved blot ringe
Søgang. Inde i Hulen er det 12—15 m dybe,
klare Vand altid roligt. Da den kun oplyses
ved Lyset fra Aabningen, synes den straks
næsten mørk for den Besøgende; men
efterhaanden som man vænner sig til Skumringen,
overgydes Stalaktitterne med et stærkt
azurblaat Skær, der frembringes ved Refleksen fra
Vandet, ligesom alt, der dyppes i Vandet, som
Aarerne, glimrer og drypper som flydende Sølv.
Grotten har vist været kendt i Oldtiden
(Resterne af en Trappe vidner derom); men i alt
Fald var den blevet glemt, indtil den atter
fandtes i Beg. af 19. Aarh. — efter Sigende
1826 af Malerne Ernst Fries og August Kopisch
— og nu er den Maalet for talrige Turister.
(H. W.). H. P. S.

Blaa Grotte.

blaagrønne Alger (Cyanophyceæ). Som b.
A. betegnes en lavtstaaende, ret naturlig Gruppe
inden for Sporeplanterne, hvis Repræsentanter
forekommer i Vand ell. som Luftplanter paa
Jord, Sten o. desl. samt som »Gonidier« i
Lavarter.

Denne Gruppe staar de andre som Alger
betegnede Sporeplanter fjernt, og den synes
snarere end med disse at have Forbindelse med
Bakterierne. Visse Ligheder mellem de b. A.
og denne sidste Gruppe menes at tale for
Rigtigheden af den Opfattelse, at de b. A. er en
klorofylførende Parallelgruppe til Bakterierne,
med disse dannende et særligt, afsluttet Hele.

De b. A. er een-flercellede; i sidstnævnte
Tilfælde bestaar de af mere ell. mindre grenede
Traade, ofte forenede i mikroskopisk synlige
Vegetationer.

Cellevæggen, der tydelig er til Stede, udskiller
ofte i sin ydre Del tykke Membraner i Form af
Skeder, ell. den bliver geléagtig opsvulmet.
Celleindholdet er ejendommeligt ved Manglen
af tydeligt uddifterentierede Grønkorn og Kerne.
Der kan i dette skelnes mellem to Partier, et
ydre, som er gennemtrængt med Farvestoffer
(Klorofyl med Xanthofyl samt et blaat
Farvestof Phycocyan) og et indre, i hvilket
kromosomlignende Korn findes. Ofte findes tillige
særegne Svæveapparater af ukendt Natur inde i
Cellerne. Visse Former synes at være rent
saprofytiske uden tydelig Dannelse af
Farvestof; hos Beggiatoa Arterne, der af nogle
henføres til denne Gruppe, finder vi Svovlkorn
ligesom hos Svovlbakterierne. Der forekommer
hverken Sværmesporer ell. Kønsceller. Formeringen
sker udelukkende ved Deling af Cellerne
og ved Frigørelse af disse ell. Cellekomplekser,
de saakaldte Hormogonier. Ved Celledelingen
kan de enkelte Celler i højere ell. mindre
Grad frigøres fra hverandre ell. forblive
sammenhængende i Traade. Hvilesporer kan
forekomme. Forgrening af Traadene sker enten

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>