- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
238

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Billedhuggerkunst, (hertil 10 Tavler »Billedhuggerkunst«)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

slanke, Draperierne unaturlig detaillerede.
Vender vi os først til Frankrig, Gotikkens egl.
Hjemland, finder vi der en Mængde Værker,
som betegner Overgangen fra den romanske
til den gotiske Periode, saaledes Portalskulpturerne
paa Hovedfaçaden af Domkirken i
Rheims; paa Domkirken i Bourges udmærker
navnlig Fremstillingen af Opstandelsen paa
Dommedag sig ved en livfuld Opfattelse og
Bevægelse. Særlig fremragende ved Følelsens
Inderlighed er de tyske Skulpturer fra
Gotikkens Tid, saaledes Statuerne paa
Domkirkefaçaden i Freiburg im Breisgau, i Strassburg,
Naumburg og Bamberg. En høj Blomstring
naaede B. i Tyskland især i 14. Aarh.; fra den
Tid er Statuerne paa Kölns Domkirkes Kor
samt Skulpturerne paa Hovedportalen af
Lorenzkirken i Nürnberg og de 16 Statuer paa
»der schöne Brunnen« i samme By. I England
som i Belgien (Tournai) er Tidsalderens
vigtigste Billedhuggerarbejder Gravmæler, som
Henrik III’s og Dronning Eleonora’s i
Westminster; mærkelige Façadeskulpturer
forekommer dog ogsaa, f. Eks. paa Domkirken i Walls.
— I Italien træffer vi som den gotiske B.’s
ypperste Repræsentant, N. Pisano’s Søn,
Giovanni Pisano, hvis betydeligste Værker er
Højalteret i Domkirken i Arezzo og
Façadeskulpturen paa Domkirken i Orvieto. Ogsaa de
som Malere navnkundige Mestre, Giotto og
Orcagna, var fremragende Billedhuggere;
Andrea Pisano var efter Antikkens Tid
den første betydelige Bronzearbejder i Italien;
ham skyldes bl. a. den sydlige Port paa
Baptisteriet i Firenze.

— Kunstens Renaissance betegnes dels
ved en nyvakt Forstaaelse af og Kærlighed
til Antikken, dels, og i Sammenhæng hermed,
ved en siden den græske Kunsts Dage ukendt
Fordybelse i Naturen. Toscana, særlig Firenze,
blev det Sted, hvor Renaissancens B. udviklede
sig tidligst og i størst Fylde. Som en af
Periodens ældste Mestre staar Jacopo della
Quercia
, efter sit Værk, den figurrige
Fontæne i Siena, kaldet Jacopo della Fonte; endnu
større Berømmelse vandt dog Lorenzo
Ghiberti
, hvis Hovedværker er Bronzeportene
paa N.- og Østsiden af Firenzes Baptisterium
med talrige bib. Fremstillinger i højt, malerisk
behandlet Relief. I denne store Kunstners
tidligere Arbejder er den got. Stil endnu
fremtrædende; de senere røber stærk Paavirkning
af Antikken. Luca della Robbia virkede
som Billedhugger baade i Marmor og Bronze,
fornemmelig dog som Mester i Terrakottaplastik;
hans Værker blev brændte med Glasur og
Farve; Figurerne i Reglen holdte hvide paa
blaa Grund. Donatello var en fremragende
Realist med dybtgaaende Kendskab til
Menneskelegemet og stor Evne til grundig
Karakteristik; ved sin skarpe, undertiden næsten
karikerende Redegørelse for Formen kom han til
at udøve en overordentlig Indflydelse paa
Samtidens og Eftertidens B.; hans Stil udvikledes
siden af hans Elev, Andrea Verrocchio;
dennes Bronzestatue »David« i Uffizierne,
Gruppen »Kristus og Thomas«, Orsanmichele, og,
fremfor alt, den storstilede Rytterstatue af
Colleoni i Venedig hører til 15. Aarh.’s
mærkeligste Frembringelser. Udmærkede Mestere var
endvidere Antonio Rosellini,
Benedetto da Majano, Desiderio da
Settignano
og Mino da Fiesole; de
fleste af disse Kunstnere udførte, ved Siden af
kirkelige Statuer og Relieffer, Portrætbuster af
stor realistisk Virkning.

I den store Renaissances Tid er Firenze
vedblivende Hjemstedet for de betydeligste
Billedhuggere; her arbejdede den aandfulde og
skønhedsbegejstrede Andrea Sansovino, og
her begyndte Michelangelo
Buonarroti
sin storartede Virksomhed. Denne
udprægede Idealist sætter i sine Ungdomsarbejder,
som den dejlige Pieta i Roms Peterskirke,
den rene Skønhed som Maal og efterligner
bevidst Antikken; i sin modneste Tid staar han
fuldt selvstændig som en Mester, der intet vil
uden det at give sine store Syner, sine dybe
Tanker, sin mægtige Lidenskab det vældigst
mulige Udtryk i Former, hvis Grandiositet og
ubændige Bevægelse vel undertiden viser ud
over Grænserne for det fysisk mulige, men
hvor dog Indhold og Form, som hos ingen
anden nyere Plastiker, forudsætter og bærer
hinanden i usvigelig Enhed: David og
Medicæer-Gravene i Firenze, Moses i Rom, Værker, i
hvilke den genialt virtuosmæssige
Marmorbehandling staar fuldt paa Højde med
Anlæggets uhyre Energi. Michelangelo udøvede en
overvældende Indflydelse paa Samtidens og
den efterfølgende Tids B.; saa godt som alle
Periodens Kunstnere gik i hans Spor, men
naaede i Reglen kun frem til en rent formel
Efterligning, der drev hans Egenheder ud i det
karikerede, saaledes at det, der hos ham er
Kraft, hos dem bliver til raa Voldsomhed, hans
Patos Svulst, hans lidenskabelige Bevægelse
Uro og Forvirring. Enkelte af dem naaede dog
et stort Ry, saaledes Baccio Bandinelli,
den udmærkede Metalarbejder Benvenuto
Cellini
, hvis Statuer udmærkede sig ved god
dekorativ Virkning, og Giovanni da
Bologna
. I Venedig virkede Jacopo Tatti,
kaldet Sansovino, i Modena Antonio
Begarelli
.

— I Tyskland blev i Renaissanceperioden
Nürnberg Hovedsædet for B. Dens Frembringelser
savner vel her den ideale Skønhed,
hvortil Studiet af Antikken kunde hjælpe Sydens
Kunstnere frem, Figurernes Bevægelse er
gennemgaaende mindre fri, Draperierne smaalig
knækkede, men Opfattelsen udmærker sig ved
Renhed og Ynde, og ofte gør en dyb religiøs
Følelse sig paa gribende Maade gældende.
Stenskulpturen har sin ypperste Repræsentant i
Adam Kraft, en af Tidsalderens alvorligste
og ædrueligste Realister; hans »Sakramenthus«
i Lorenskirken er Periodens rigeste Sandstensarbejde,
Figurerne paa hans »Stationsbilleder«
udmærkede ved gribende fysiognomisk Udtryk.
Veit Stoss var en udmærket Billedskærer
(se Billedskæring), Peter Vischer
Tysklands mest fremragende Mester i
Bronzeskulptur; hans Sebaldusgrav i Nürnberg
udmærker sig ved rig Fantasi, ved Figurernes
Noblesse og ægte plastiske Holdning og ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0256.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free