Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Billedhuggerkunst, (hertil 10 Tavler »Billedhuggerkunst«)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den fineste Følelse i Udtrykket. — I
Nederlandene frembragtes der, navnlig i Brügge,
anselige Billedhuggerarbejder, som Maria af
Burgund’s Gravmæle i Mariakirken, fuldendt i
Bronze af de Baker, samt Karl den Dristige’s
af Jacob Jongelinx; et fortræffeligt
flandersk Arbejde er Christian III’s Monument i
Roskilde Domkirke af Cornelis Floris. I
England dyrkedes B. mest af Udlændinge, bl.
hvilke især Pietro Torrigiani fandt
Sysselsættelse. I Frankrig maa de betydeligste
Skulpturer søges i Kirkerne; særlig mærkelige
er Kongegravene i St Dénis. En egen Stilling
indtager dog den saakaldte »Fontainebleau-Skole«,
hvis Hovedmester, Jean Goujon’s
meget ejendommelige Kunst udmærker sig ved
en høj Grad af Elegance. Bl. Spaniens
Billedhuggere indtager Gil de Siloë en
fremragende Plads; hans betydeligste Værker findes
i Burgos.
I Slutn. af 16. Aarh. er B. næsten overalt
lidet andet end en aandløs, om end mere ell.
mindre virtuosmæssig Efterligning af ældre
Mønstre; i Barokkens Tidsalder udvikler sig
selvstændigere Mestre, hvis Frembringelser
dog for største Delen lidet fyldestgør de Krav
til plastisk Ro og Simpelhed, B. efter sit Væsen
stiller. Først og fremmest lægges der an paa
malerisk Virkning, paa at skildre de voldsomste
sjælelige Bevægelser og at give Formen saa
naturalistisk som muligt. I sin Stræben efter
paa een Gang at udtrykke lidenskabelige
Stemninger ell. Udbrud og at opnaa den mest
virkningsfulde Formkarakteristik bliver Periodens
B. imidlertid gennemgaaende svulstig og
teatralsk i Udtrykket, overdreven i Formen. Den
navnkundigste ital. Billedhugger var den ogsaa
som Arkitekt berømte Lorenzo Bernini;
betegnende for hans og hele Tidsalderens Smag
er hans »Proserpina’s Rov«, Villa Ludovisi,
hvor den Energi, han har villet lægge i Gudens
Skikkelse, er blevet til Brutalitet, medens
Proserpina er skildret som en moderne
Balletfigur. Et vist Liv er der vel i hans og Skolens
Værker, men Formen er i det nøgne usand og
bombastisk; Draperierne ser i Reglen ud, som
om de bevægedes af en Hvirvelvind. Til
Bernini’s Retning sluttede sig saa godt som alle
de samtidige Billedhuggere i Italien; Stefano
Maderno frembragte dog i sin liggende
Figur, den halshuggede hellige Cecilia, Sta.
Cecilia i Rom, et ædelt og alvorligt Kunstværk,
medens Flamlænderen François Duquesnoy
(il Fiammingo) lagde ikke ringe
Friskhed og Naivitet for Dagen i sine yndefulde
Figurer af Smaabørn (»Putti«). I Frankrig
gjorde Bernini’s Indflydelse sig stærkt
gældende; dog arbejdede her ogsaa ret
ejendommelige Kunstnere som Pierre Puget,
Jean Baptiste Pigalle og Joseph Saly,
hvem Monumentet for Frederik V, Amalienborg,
skyldes. I Nederlandene virkede Fiammingo’s
Elev, Artois Quellinus, der
smykkede Raadhuset i Amsterdam med
fortræffelige Karyatider og Relieffer. Periodens
dygtigste tyske Billedhugger var Andreas
Schlüter, der udførte den store Kurfyrstes
Rytterstatue for Berlin samt de virkningsfulde
Masker paa samme Bys Tøjhus. I Wien
arbejdede Rafael Donner — Fontænen paa
Neuer-Markt. Spanien fik i Alonzo Cano,
der ogsaa var Arkitekt og Maler, en fremragende
Billedhugger, hvis fleste Arbejder, til
Dels malede Træstatuer, findes i Granada.
— Først henimod Slutn. af 18. Aarh. vaagner
Erkendelsen af den Unatur og Manierisme,
hvori B. saa godt som overalt er sunket, og
man søger da at forberede en ny Renaissance
ved atter at vende sig til Antikken som
Læremester og Forbillede. Som Teoretiker viser
Winckelmann Vejen i en Række af
banebrydende Skr; Italieneren Antonio
Canova og Svenskeren Johan Tobias
Sergel var de første Mestre, der i Praksis
gjorde et Tilløb til at genføde Oldtidens Stil.
Størst Navnkundighed vandt Canova, en rig
lyrisk Begavelse og fremragende Tekniker, hvis
fleste Arbejder dog skæmmes af hans stærke
Hang til det sødlig elegante; berømte er især hans
store Gravmæler i Rom og i Wien samt Statuerne
»Psyke« og »Paris« i München, »Hebe« i
Berlin; Sergel’s Hovedværker — »Den hvilende
Satyr«, »Diomedes«, »Mars og Venus« —
udmærker sig ved større Friskhed og Kraft. I
England fulgte John Flaxmann, i
Tyskland Johann Heinrich Dannecker, i
Frankrig Antoine Denis Chaudet, i
Danmark Johannes Wiedewelt den
antikiserende Retning. Frigørelsen fra
Forfaldstidens Udskejelser fuldbyrdedes dog først af
Bertel Thorvaldsen, i hvis Kunst — en
uoverskuelig Række Behandlinger af de mest
forsk. Motiver, bib., gr.-mytol., allegoriske,
genre- og portrætagtige — den klassiske Ro og
Enfold genfødes i Former, der er fuldt
tilgængelige for den moderne Bevidsthed. Fra
Thorvaldsen udgik en Indflydelse, der i første
Halvdel af 19. Aarh. beherskede saa godt som hele
B. i de germanske Lande og ogsaa i de
romanske var delvis raadende.
I Tyskland blev München og Berlin
Hovedstederne for B. I førstnævnte By grundede
Ludwig Schwantaler en stor Skole; i
Berlin udførte Johann Gottfried Schadow
karakterfulde Portrætstatuer, Christian Rauch
det storartede »Friedrichsdenkmal«
og det skønne Gravmæle over Dronning
Louise; anselige Mestre er desuden Ludwig
Wagner, Friedrich Drake,
Wilhelm Wolff (Dyr), August Kiss
(Amazoner), Reinhold Begas, Ludwig
Siemering (Niederwald-Monumentet) og Fritz
Schaper. Fra denne Skole udgik den
fortræffelige Ernst Rietschel — mest
Portrætstatuer — og Johannes Schilling,
hvis Grupper »Dagstiderne« pryder den
Brühlske Terrasse. I senere Tider har den tyske B.
frembragt lidet af Bet. — Ogsaa den eng. B.
har kun frembragt lidet af Værd; som dygtige
Mestre kan dog John Gibson, Macdowell
og Macdonald nævnes. Rusland havde en
fremragende Billedhugger i Marc Antokolski;
i Belgien vandt Fraikin Ry.
Den ital. B. gik i Aarh.’s første Halvdel for
en stor Del i Thorvaldsen’s Spor, der navnlig
fulgtes af den dygtige Pietro Tenerani,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
