Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Billedhuggerkunst, (hertil 10 Tavler »Billedhuggerkunst«)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
For den græske B.’s Oprindelse er det
endnu ikke lykkedes Forskningen fuldstændig
at gøre Rede. Saa meget fremgaar dog af de
seneste Tiders Udgravninger, særlig Schliemann’s
i Troia og Mykenæ, Cesnola’s paa Cypern,
at der fra Asien til Hellas i den ældste
Tid er udgaaet Strømninger, som har sat deres
Spor i de primitive græske Skulpturer; derom
vidner ikke alene de rent ornamentale Sager,
men ogsaa adskillige smaa Dyre- og Menneskefigurer.
Af lilleasiatisk Paavirkning bærer
ogsaa det berømte Løverelief i Mykenæ Præg,
om end mindre ved Formbehandlingen end ved
den Maade, hvorpaa de nu desværre hovedløse
Dyreskikkelser er anvendte i den arkitektoniske
Helhed. For øvrigt har den forhistoriske gr.
B. mest givet sig af med Arbejde i Metal; herom
vidner de gamle Skriftkilder, til hvilke vi for
dette Afsnits Vedk. — de efterladte
Monumenter er kun faa — væsentlig er henviste.
Odysseen fortæller, hvorledes i Alkinoos’ Slot
»Faklerne bares af Drenge af Guld«, medens »Hunde
af Guld og Sølv der vare stillet ved Dørenes
Sider«; af Relieffremstillingerne paa Achilleus’
Skjold giver Iliaden (XVIII, 483—608) en
udførlig Beskrivelse. I en saa fjern Tid som den,
hvortil der her hentydes, støbtes der dog ikke
større Kunstværker af Metal i Grækenland;
Reliefferne blev drevne i tynde Plader. Paa
denne Kunst (gr. Empæstik) har de Schliemannske
Fund og Udgravningerne paa Cypern og i
Olympia bragt udmærkede Prøver. Fra den
hist. Tid (omtr. Aar 600) er de ældste betydeligere
Værker af gr. B., Reliefferne fra Templet
i Assos (Louvre-Museet), hvilke saavel ved
deres Emner — kæmpende Tyre, en Løve, som
dræber en Hund, forskellige Kombinationer af
Dyre- og Menneskeskikkelser — som ved
Formbehandlingen vidner om asiatisk Paavirkning;
dernæst Tempelmetoperne fra Selinunt (Museet
i Palermo). I disse sidste træffer vi for første
Gang gr. mytologiske Emner plastisk behandlede:
Herakles bærer de fangne Kerkoper med
sig paa et Aag, Perseus skærer Hovedet af
Medusa i Athena’s Paasyn. Ved Siden af megen
Ubehjælpsomhed i de enkelte Skikkelsers
Opstilling er der her en Antydning af dramatisk
Liv og af Sans for overskuelig Komposition,
hvortil der i den orientalske Kunst ikke er noget
tilsvarende; i Formen er Figurerne mindre
korrekt gennemførte end de bedste ægyptiske
og assyriske, men stærkere prægede af organisk
Liv. Nævnes bør endvidere Reliefferne paa
Harpymonumentet i Xantos (British Museum);
en mærkelig Statue er den saakaldte Apollon fra
Tenea (München); Fysiognomiet er her endnu
maskeagtigt og Holdningen tvungen, men der
er dog nogen Bevægelse udtrykt i denne helt
fritstaaende Figur.
Fra Beg. af 5. Aarh. kan der være Tale om
enkelte Kunstskoler, hvis Frembringelser danner
Overgangen til den blomstrende græske B.,
saaledes i Argos, hvor Ageladas vandt Navnkundighed
ved sine Gude- og Heltebilleder i Bronze
saavel som i Guld og Elfenben, i Athen, hvor
Kritios udførte sin Gruppe af Harmodios og
Aristogeiton, der kendes af Kopier, i Milet —
Kanachos’ Apollonstatue — og paa Ægina.
Skulpturerne fra denne Ø (nu i München) har
smykket Afaiatemplets Gavle og fremstillet
Kampscener; hver enkelt Skikkelse er, bortset
fra det udtryksløse Ansigt, glimrende
modelleret, og Bevægelserne kraftige, og det hele
komponeret med overordentlig Dygtighed. Disse
Grupper kan henføres til omtr. Aar 475.
Det mægtige Opsving, gr. Kulturliv
overhovedet tog umiddelbart efter Perserkrigene,
gav sig ogsaa paa Kunstens Omraade storartede
Udslag. Overalt i de helleniske Byer opførtes
herlige Templer o. a. Bygninger, der rigt
prydedes med Billedværker; paa Torve, Gader og
Veje saavel som i Boligerne opstilledes Statuer
i Mængde. Og en ny, en friere Aand prægede
fra nu af B.’s Frembringelser; samtidig med,
at Formsansen, Evnen til at gengive det
menneskelige Legeme sandt og trofast i grandios og
skønhedsmættet Opfattelse, udvikledes til det
højeste, blæstes der som aldrig forhen Liv i
Formerne; alt blev frit bevæget, alt Udtryk for
en levende, en virksom Aand. Grækenlands B.
blev den højeste Enhed af legemlig og sjælelig
Skønhed.
To af hinanden uafhængige Billedhuggerskoler
mærker vi os i den græske B.’s første og
herligste Blomstringstid: den, som trivedes i
Athen, og den argiviske. I den første lyser over
alle andre to Navne, Myron’s og Feidias’.
Myron, der udelukkende ell. dog væsentlig
arbejdede i Bronze, vandt Ry for tre Hovedværker:
en med slaaende Realisme gennemført Ko,
»Diskoskasteren«, der kendes fra Marmorkopier
(den bedste i Villa Massimi i Rom, en anden
i Vatikanet) og »Marsyas, der finder Athena’s
Fløjte«; af denne sidste Statue, som vel opr.
har hørt til en Gruppe, bevares der i
Lateran-Museet en Kopi, urigtig restaureret som
dansende Satyr. I disse Værker er det højeste
naaet i Henseende til Formfuldendthed og
udtryksfuld Bevægelse. Først hos Myron’s noget
yngre samtidige, Feidias, der ligesom hin var
Lærling af Ageladas, fyldes imidlertid de
skønhedsstraalende Skikkelser med det ædleste
Indhold; hos ham rummer de alt det ophøjede,
Tiden kender, de ædleste Tanker, den reneste
og stærkeste religiøse Følelse. Feidias er det,
som giver de græske Idealer, de græske Guder,
deres evig gyldige Form.
Af de store gr. Mestres Originalværker er
kun ganske enkelte bevarede til vore Dage; ikke
et eneste egenhændigt Arbejde ejer vi af
Feidias. Men mange af hans Frembringelser er
nævnte ell. endog beskrevne af Oldtidsforfatterne,
saaledes et for Delfoi udført Marathonmonument
med Bronzebilleder af Miltiades o. a.
Hærførere samt den omtr. 22 m høje Athena
Promachos, der støbt i Bronze knejsede paa
Akropolis. Størst Navnkundighed vandt han
dog ved sine »kryselefantine« Værker —
Statuer, hvor en Trækerne klædtes med
Elfenbensplader til de nøgne Dele, med drevet Guld til
Draperierne og Haaret. I dette Materiale
udførte han til Parthenon en 12 1/2 m høj Athenastatue,
om hvilken forskellige Marmorkopier
giver en Forestilling (se Athena), samt det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
