Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Billedhuggerkunst, (hertil 10 Tavler »Billedhuggerkunst«)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Reliefferne adskiller sig i væsentlig
Henseende fra de Kunstværker, vi sædvanlig
betegner med dette Navn; vi træffer i dem intet
Forsøg paa at fordele Figurerne i forskellige
Planer ell. overhovedet at opnaa nogen
perspektivisk Virkning; de kan hæve sig bestemt,
mere ell. mindre højt, ud fra Grundfladen, men
er for øvrigt plant afglattede. Hyppigst forekommer
dog de saakaldte Koilanaglyffer (Hulrelieffer),
hvor Figurerne er sænkede i Grundfladen
i en Fordybning, i hvilken de atter hæver sig
som svagt Relief; som oftest er disse Kunstværker
kolorerede. I Reliefferne findes formelle
Underligheder, der imidlertid vil kunne
genfindes i andre Kulturfolks »Indledningskunst«,
saaledes den, at Profilhovedets Øje er
angivet, som om det var set forfra, ell. at
Figurernes Hoved og Ben er opfattede fra Siden,
medens Overkroppen ses en face. Relieffernes
Emner er af meget forsk. Art; dels fremstiller
de mytologiske Scener og Herskernes Bedrifter,
dels det daglige Livs Sysler; de bliver derved
en uvurderlig Kilde til vor Viden om det gamle
Ægyptens Kulturtilstande.
Som allerede antydet er det væsentlig i »det
ældste Rige«’s Skulpturer, vi finder vellykkede
Forsøg paa at karakterisere Individerne; i det
»mellemste Rige«’s (2160—1785) og det »nyes« 4
første Dynastiers Tid (1580—950) er Stivheden,
det skematiske, langt mere fremherskende,
Formen mere konventionel, Ansigterne maskeagtig
udtryksløse. De vigtigste Monumenter fra
denne Tid, da Kongesædet var flyttet fra
Memfis til Theben, er Klippegravene ved Beni-Hassan
samt de storartede Palads- og Tempelruiner,
mellem hvilke nu Landsbyerne Luxor,
Karnak og Medinet-Habu ligger. Her er der
udgravet en Mængde Statuer, Sfinksfigurer (dels
med Menneske-, dels med Vædderhoved) og
Relieffer, der ofte er af stor monumental
Virkning og gennemførte med den højeste Grad af
tekn. Dygtighed. Mange af Værkerne — dette
gælder for øvrigt ogsaa om Skulpturer fra den
ældste Tid — er udførte i meget haarde Stenarter,
der ikke kan gøres færdige med Mejslen,
men maa behandles væsentlig ved Slibning.
Efter »det nye Riges« Ophør falder en kortvarig
Renaissanceperiode (»den saitiske Tid«, 663—525
f. Kr.), under hvilken B. søger sine
Forbilleder i det gamle Riges Kunst. Et nyt
Opsving tog den atter under Alexander den Store
og Ptolemæerne, og da under kendelig gr.
Indflydelse.
De mærkeligste Levninger af oldasiatisk
B. er bragte for Dagen ved de storartede
Udgravninger, der i 19. Aarh. er foretagne i
Mesopotamien af Botta, Layard o. fl.; især
er Fundene ved Mosul, i hvis Nærhed Ninive
har ligget, af stor Bet. Af Statuer er der kun
fundet ganske enkelte — deriblandt en
Billedstøtte af Sardanapal —, men des fl. Relieffer;
med saadanne, der er udhuggede i Alabast, har
Væggene i Paladserne været klædte og afstivede.
Emnerne er religiøse Optog, Scener ved
Hoffet, Rytterkampe, Belejringer, Jagter o. s. v.
Billederne af Mennesker og især Dyrefigurerne
er meget omhyggelig udførte med rigtig
Angivelse af Forholdene og meget detailleret
Redegørelse for Knokkelbygning, Muskler og
Sener; Fødderne paa en forfra set Menneskeskikkelse
har Kunstneren dog ikke mægtet at
fremstille i rigtig Forkortning; de vises altid
fra Siden og begge i samme Profil. Kongen,
der optræder som Hovedperson i de fleste
Relieffremstillinger, er i Alm. gjort kendelig ved
overdreven Legemsstørrelse. Adskillige af
Kompositionerne (de fleste Relieffer findes i Louvre
og navnlig i British Museum, enkelte Stkr i
i Antiksamlingen i Kbhvn) udmærker sig ved Liv
og dram. Bevægelse; paa Karakteristik af de
mandlige Fysiognomier skorter det gennemgaaende,
og Kvindefigurer forekommer sjælden;
derimod er de forsk. Dyreformer ofte lige saa
udtryksfulde som naturtro skildrede. Som
Portalstøtter tjente kolossale Figurer, Blandinger
af Menneske- og Dyreformer: Løvekroppe med
Vinger, Oksefødder og skæggede Mandshoveder
(se assyrisk Kunst). Af oldpersisk
B. er der fundet adskilligt, især ved Ruinerne
af Persepolis. Den viser nært Slægtskab med
den assyriske; interessante Mindesmærker er
Reliefbilledet af den ældre Kyros, prydet med
to Par Vinger, samt et andet, der forestiller
en Konge i Kamp med et fabelagtigt Uhyre.
Det gl. Indiens B. behandler næsten
udelukkende religiøse Emner og bærer afgjort
Præg af Folkets ensidig fantastiske Aandsretning,
dets bløde, yppige Karakter. I Templerne
findes en Uendelighed af Relieffremstillinger af
Gude- og Heltesagnene, sjældnere Statuer, som
Billedet af Skønhedsgudinden Lakshmi. Et
grundigt Naturstudium finder man ikke i disse
Figurers bløde, noget udsvømmende Former,
derimod vel en vis naiv Ynde, der ofte strejfer
over i det sentimentale; gennemgaaende raader
i Kompositionerne den samme ubundne
Fantasi, den Forkærlighed for det mystiske, som
kendes fra den oldindiske Digtning; karakteristisk
er i saa Henseende Tilbøjeligheden til
at give den enkelte Figur flere Hoveder, mange
Arme o. s. v. — Kinesernes B. er en
forunderlig Blanding af Realisme og Karikatur; i
mange af dens Frembringelser er der Vidnesbyrd
om Evne til ualmindelig skarp Iagttagelse
og nøjagtig Gengivelse af Naturformerne, men
om aandfuld Opfattelse af disse er der kun rent
undtagelsesvis Tale. I tekn. Henseende er
Arbejderne derimod ofte beundringsværdige.
— Hvor megen Interesse nu end de
østerlandske Folks B. kan vække, og hvor meget af
kunstnerisk og hist. Bet. den end har frembragt,
er det dog først hos Hellenerne, vi møder en
Skulptur, der med fuld Føje kan nævnes som
»skøn Kunst«, en B. af absolut Værd. Hos
Oldtidens Grækere udvikler Formgivningen sig
som i intet andet Folk ud fra Agtelsen for og
Kærligheden til det skønne Menneskelegeme;
først hos dem rummer og betinger Formen et
aandeligt Indhold, der er ren og almen
forstaaelig Menneskelighed og dog, ved Udrenselse
af det tilfældige og Fremhæven af det evig
betydningsfulde, bliver Udtryk for det højeste,
det uforgængelige, det ideelle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
