Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Billede, det poetiske. Digteren taler i B., Metaforer, Lignelser og Symboler - Billede (mat.), se Deskriptivgeometri. - Billede (optisk) - Billedfjender, se Billedstrid. - Billedgaade, se Rebus. - Billedgaleri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til den anden, vor Anskuelse, Fantasi og
Tænkning beriges, og Følelsen sættes i livligere
Bevægelse.
Imellem de forskellige Arter af Billedlighed
er der et indre Slægtskab, som let forstaas;
vi begejstres f. Eks. over en Krigers modige
Kamp og kommer til at tænke paa en Løve; vi
udbryder i metaforisk Forkortelse: Løven
kastede sig ind i Slaget, ell. vi bruger et B. og
siger, han stred som en Løve, ell. vi udfører
B. og taler med Homer: »Ret som naar Løven
i Kamp faar Bugt med det vældige Vildsvin«, og
endelig kunde vi tænke os, at vi beskrev en
Løvekamp som Symbol paa et virksomt
Menneskeliv. I Metaforen (s. d.) ell.
Overførelsen, der har sin opr. Rod i selve Sprogets
Natur, idet alle aandelige Udtryk har deres
Udspring fra Rødder, der betegner noget
sanseligt, indsætter man enten noget sanseligt for
noget sanseligt, som naar vi taler om
Solens Guld ell. Kindens Roser, ell. noget
sanseligt for noget aandeligt, som i Vredens
Sky, Lidenskabens Storm o. s. v., ell.
som i den personificerede Metafor (se
Personifikation) noget aandeligt for noget
sanseligt, som i Stormens Vrede. I den
egentlige Metafor bliver Grundforestillingen
staaende, og kun een Side af den udtrykkes
billedligt, i St f. Kindens Rødme sættes Kindens
Roser. I det metaforiske B. falder Grundforestillingen
bort, og B. sættes i Stedet, som
naar Nordmændene kaldes »Fjeldets Sønner«
ell. Danmarks Øer betegnes som »gyngende
Aakandeblade til Ankers i Østersøens Bølger«. I
det egentlige B. (ell. Lignelsen) bliver
Grundforestillingen staaende ved Siden af det B., der
tjener til lysende Sammenligning, og som nu
udføres mere ell. mindre, kort i Lyrik og
Drama, længere i den episke Digtning. I det
med Allegorien beslægtede Symbol falder
Grundforestillingen atter bort; en sluttet Tanke-
ell. Forestillingsrække anskueliggøres her
sindbilledlig ved en anden. Digteren fremstiller et
Naturbillede ell. et Livsbillede, der har sin
egen Mening ell. Bet., men som nu tillige
aabenbarer en anden og dybere Mening, viser sig at
være Sindbillede. I litteraturhistorisk
Henseende har denne Poesiens Billedverden en
særegen Interesse, idet den ikke blot spejler
den Natur, der omgiver Digteren, og den
Kultur, i hvilken han lever, men ogsaa selve den
digteriske Individualitet og gennem den Race,
Tidsaand og Livsanskuelse.
Cl. W.
Billede (mat.), se Deskriptivgeometri.
Billede (optisk). Det optiske B. af et
Punkt A er et andet Punkt B, gennem hvilket
der gaar ell. synes at gaa en Del af de Straaler,
som udsendes fra A. I første Tilfælde er B et
virkeligt (reelt), i andet Tilfælde et
indbildt (virtuelt) B. Holder man Øjet i den
Straalekegle, der kommer ell. synes at komme
fra B, ser det ud, som om B var et Punkt af
en virkelig Genstand, selv i Stand til at
udsende Lys. B. af en Genstand er sammensat
af alle dens enkelte Punkters B. Det optiske
B. kan være opret ell. omvendt, større,
ligt ell. mindre end Genstanden,
ligedannet med Genstanden ell. fortrukket.
Det virkelige B. svæver frit i Rummet, hvis
det ikke opfanges paa en Skærm. Billeddannelsen
foregaar i de allerfleste Tilfælde ved Linser
(Samle- ell. Spredelinser, Cylinderlinser o. s. v.)
ell. Spejle (plane Spejle, Hulspejle, konvekse
Kuglespejle o. s. v.). Vort Øje danner paa
Nethinden et virkeligt, omvendt, formindsket
B. af de Genstande, vi ser. — Det optiske B.
er mere ell. mindre skarpt, idet et Punkt af
en Genstand aldrig afbildes ved et fuldkommen
skarpt Punkt. Det bliver Optikernes Sag i
hvert enkelt Tilfælde at konstruere især
Linserne (til Mikroskoper, Kikkerter,
Fotografiapparater o. s. v.) saaledes, at de Billeder, de
danner, bliver skarpe nok til den paagældende
Anvendelse, idet de forsk. Linsefejl (Akromatisme,
sfærisk Aberration, Astigmatisme o. s. v.)
faar tilstrækkelig lille Indflydelse, til at Øjet,
der selv er et ufuldkomment optisk Instrument,
ikke opdager dem ell. generes af dem. Men
selv om Fejlene kunde ophæves helt, saa at
alle de Straaler, der udgik fra et Punkt A
af Genstanden og traf Linsen, efter den
geometriske Optiks Love atter gik gennem
Billedpunktet B, vilde dette dog ikke blive et
fuldkommen skarpt B. af A. Den geom. Optiks
Love er nemlig Abstraktioner, der kun giver
en tilnærmelsesvis rigtig Behandling af
Billeddannelsen; den fuldstændige Behandling er
kun mulig paa Grundlag af Lysets Bølgeteori, der
lærer, at B. af et Punkt, selv om det efter den
geom. Straalegang skulde være et skarpt Punkt,
dog (baade i Linser og Spejle) bliver en
Bøjningsfigur, en større ell. mindre Lysplet,
omgivet af nogle lyssvagere Ringe (se
Bøjning). Derved sættes Grænsen for, hvor
fuldkomne optiske B. man kan faa dannet. — Om
Maaden, hvorpaa B. dannes, og deres nærmere
Egenskaber, se Linse, Spejl og de forsk.
optiske Instrumenter.
H. M. H.
Billedfjender, se Billedstrid.
Billedgaade, se Rebus.
Billedgaleri var opr. Navnet paa meget
langstrakte Rum, hvori et større Antal Malerier var
ophængte til Beskuelse; nu bruges Ordet alm.
om enhver nogenlunde anselig Malerisamling,
især for saa vidt som dennes Lokaler ikke er
indrettede til Beboelse, men kun beregnede paa
at give Plads for Kunstværkerne og Adgang
til Nydelsen af disse. I de fleste civiliserede
Landes Hovedstæder og desuden i mange
mindre Byer findes nu saadanne Samlinger, der
dels er Statsejendom, dels tilhører Privatfolk;
selv i sidstnævnte Tilfælde er de ofte til
bestemte Tider tilgængelige for Offentligheden.
N. f. Alperne findes de største og værdifuldeste
B. i Berlin, Dresden, München, Paris og
London. Dresden-Galeriet skyldes opr. de to
Kurfyrster August den Stærke og Frederik
August II; 1722 lod den første en Mængde
Malerier fra forskellige offentlige Bygninger
samt adskillige nykøbte Ting forene til et eget
»Galeri«, og de flg. Aar bragte storartede
Erhvervelser, navnlig under August II’s Minister
Grev von Brühls Ansvar. Nævnes bør særlig
Indkøbet af 100 Billeder fra Hertug Franz III’s
Samling i Modena (1745), deriblandt Tizian’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
