Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Billedgaleri - Billedhuggeren (sculptor), et lidet Stjernebillede paa den sydl. Himmel - Billedhuggerkunst, (hertil 10 Tavler »Billedhuggerkunst«)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Skattens Mønt« og alt, hvad Galeriet nu ejer
af Correggio; 1753 erhvervedes Rafael’s
sixtinske Madonna; omtr. samtidig kom meget fra
Böhmen og Paris, og allerede 1754 nævntes der
i Inventaret 1446 Malerier. Nu indbefatter
Samlingen omtr. 2200 ældre Billeder, desuden
adskillige Hundreder fra de sidste tre Menneskealdre
og en Mængde Pasteller, Miniaturer o. s. v.
Den har de fleste af de betydeligste Kunstskoler
og Mestre godt repræsenteret og er anbragt i
en vel indrettet Pragtbygning af G. Semper.
Berlins vigtigste B. var forhen anbragt i
det saakaldte »gamle Museum«; fra 1904 findes
det i »Kaiser Friedrich Museum«, der er opført
af von Ihne i ital. Barokstil nær Stadens andre
Kunstmuseumsbygninger. Det er mindre end
Dresdens, men udmærker sig ved Overskuelighed,
ligesom det, navnlig ved de meget talrige
og vigtige Erhvervelser, der er gjorte siden
1870’erne, viser en vellykket Stræben efter
alsidig Repræsentation. Nationalgaleriet i Berlin
giver en god Oversigt over nyere tysk Kunst;
det samme er Tilfældet med »det ny Pinakotek«
i München. Denne Stads Hovedsamling er
dog »det gamle Pinakotek« i Klenze’s storstilede
Bygning; navnlig rummer den fortræffelige
Prøver paa gammeltysk Kunst, men ogsaa
Mesterværker fra andre Steder, som tre af Rafael’s
Madonnabilleder og hele Suiter af Rubens og
Rembrandt. I Paris er især Louvre- og
Luxembourg-Galerierne navnkundige; den
sidstnævnte Samling optager nyere Kunstværker,
medens Louvresamlingen er rig paa Skatte fra
ældre Tid. Bl. Nord- og Mellemeuropas B. er
endnu at nævne det i Eremitagen i Petrograd,
den store, men noget ukritisk tilvejebragte
kejserlige Samling i Wien, Londons Nationalgaleri
og Galerierne i Kassel og Braunschweig. Den
hollandske Malerkunst studeres bedst i selve sit
Hjemlands Galerier, særlig i Rijksmuseum i
Amsterdam, i Haag og Haarlem, ligesom den
flamske i Antwerpen og Bryssel. I Kbhvn
findes 3 offentlige B. (foruden Samlingerne i
Thorvaldsen’s Museum og Glyptoteket). Statens
Gal. har omtr. 800 Billeder. Fra 1825, da det
stiftedes, havde det Plads paa Christiansborg
indtil Slotsbranden 1884, blev da foreløbig
anbragt i Udstillingsbygningen ved Charlottenborg
og er nu overført til Kunstmuseet i Sølvgade.
Bl. dets omtr. 500 ældre Malerier findes der ikke
faa værdifulde Ting, især af holl. Oprindelse,
enkelte flamske og italienske, Resten
fornemmelig nyere dansk Kunst. Det grevelige
Moltkeske Galeri er en lille (omtr. 150 Nr.), men
udsøgt Samling mest af hollandske Billeder; af
overordentlig Bet. for Studiet af det sidste
Hundredaars danske Malerkunst er den rige,
til Kbhvn’s Kommune overdragne Hirschsprungske
Samling; mærkeligt er Galeriet paa Gaunø
med ikke faa interessante flamske og
hollandske Arbejder. Aarhus og Odense,
Aalberg, Maribo, Faaborg og Ribe, rummer ret
anselige B. I Kria findes det 1837 stiftede
Nationalgaleri med værdifuld Repræsentation
af nyere norsk, til Dels ogsaa dansk og svensk
Kunst, i Bergen et B. med fl. især ældre
Værker af Værd, ligesaa mindre B. i andre af
Norges Byer forenet med private Kunstforeninger.
I Sverige Nationalmuseet i Sthlm
med en meget betydelig Repræsentation, særlig
af sv. Kunst, endvidere et til Göteborgs
Museum knyttet B.
Spanien har sit ypperste B. i Madrid, med
udmærket Repræsentation af spanske Mestre
og ogsaa mange Hovedværker af fremmede,
saaledes af Rafael. Italien har værdifulde
Malerisamlinger i de fleste større og ikke faa af de
mindre Byer, de vigtigste i Firenze, Rom og
Venedig; i Firenze bl. a.: Galleria Pitti og
Galleria degli Uffizi, begge rige paa Mesterværker
af ital. Kunst og Hovedsteder for Studiet af
dennes forskellige Epoker. Mellem de rom.
Galerier indtager det vatikanske en fremragende
Plads, ikke ved sin Størrelse, men ved næsten
udelukkende at rumme Hovedværker af store
Mestre; ogsaa i Paladserne ved Capitolium, i
det af Staten erhvervede Galleria Borghese
saavel som i Museo nazionale samt i forskellige af
de adelige Familiers Samlinger — Doria,
Barberini — findes adskilligt af høj Rang. Venedig
har i Kunstakademiet et »Nationalgaleri« i
Ordets fuldeste Forstand: ingensteds er der som
her Lejlighed til at gøre sig fortrolig med
venetiansk Malerkunst. Endvidere: Brerasamlingen
i Milano, Pinakotekerne i Bologna og
Parma og Museet i Neapel.
S. M.
Billedhuggeren (sculptor), af Lacaille
kaldet »Billedhuggerværksted«, et lidet
Stjernebillede paa den sydl. Himmel, S. f. »Hvalfisken«,
indeholdende efter Backhouse 62 for det blotte
Øje synlige Stjerner, den klareste er af 4.
Størrelse. En Del Dobbeltstjerner, Stjernetaager
og Stjernehobe findes i B. Hidtil kendes
12 foranderlige Stjerner.
J. Fr. S.
Billedhuggerkunst, (hertil 10 Tavler
»Billedhuggerkunst«) kaldes den Kunst, der gaar
ud paa at danne Billeder af organiske
Genstande, særlig Menneske- og Dyreskikkelser, i
fast Stof. Dette er i Alm. brændt Ler (se
Modelering), Metal (se Billedstøbning),
Sten (B. i snævrere Forstand) ell. Træ
(se Billedskæring). De Værker, der
frembringes ved B., er fritstaaende Enkeltfigurer
(Statuer, Statuetter), Buster, Grupper af
to ell. fl. Figurer og Relieffer ɔ: Fremstillinger
af Figurer, som mere ell. mindre kraftigt hæver
sig frem fra en Grundflade, hvormed de hænger
sammen.
Den Fremgangsmaade, der bruges under
Udførelsen af et Billedhuggerarbejde (et plastisk
Værk, et Stykke Skulptur), er i Alm. flg. Efter
at Kunstneren er kommet til foreløbig Klarhed
over, hvad det er, han vil skildre, og over
Værkets Grundtræk — som oftest vel ved at
prøve sig frem gennem tegnede Udkast —,
skitserer han i Voks ell. Ler Figuren ell.
Figurerne i mindre Maalestok. Paa Grundlag af
Skitsen udføres saa den egl. Model i fint
slemmet og stærkt gennemarbejdet Ler; saafremt
der er Tale om en Statue i nogenlunde store
Dimensioner, vil denne imidlertid ikke kunne
bære sig selv, og Leret lægges derfor op om
et Jernskelet, hvis enkelte Dele er beregnede
paa at strække sig paa langs gennem Krop og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
