Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2) Steen Andersen (jun.), dansk Viceadmiral, (1797-1883) - Bille, Steen Andersen, dansk Diplomat, (1781-1860) - Bille, Torbern, Ærkebiskop i Lund. ( -1552) - Bille, Torben, dansk Diplomat, (1819-1883) - Billebo, se Klaseskærm. - Billedbibel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og forblev i Spidsen for Marinestyrelsen,
efter at Ørsted havde overtaget Konseilspræsidiet.
1854 havde han foretaget nogle
Søudrustninger p. Gr. a. den spændte europæiske
Situation; i Forbindelse med de øvrige Ministre
sattes han derfor under Rigsretsanklage, men
frikendtes. 1860—63 var han atter Marineminister,
denne Gang i Hall’s Ministerium, og lagde
ved denne Lejlighed en varm Interesse for
Dagen for sin Stand, parret med et praktisk
Blik for den Retning, Udviklingen i hin
vanskelige Overgangsperiode burde tage. Han var
senere en kort Tid Flaadeinspektør og fik 1864
Viceadmiralskarakter; i Krigen 1864 kom han
derimod ikke til at deltage, da han før dens
Udbrud af Monrad var blevet sendt i en særlig
Mission til Kina. 1868 tog B. sin Afsked af
Statstjenesten med Gehejmekonferensraads Rang,
men vedblev lige til sin Død at beskæftige sig
med maritime Spørgsmaal og mange andre
offentlige Anliggender.
C. W.-S.
Bille, Steen Andersen, dansk Diplomat,
f. i Stege 7. Septbr 1781, d. i Bryssel 28. Novbr
1860. Han tog jur. Embedseksamen 1806 og
anvendtes i forsk. jur. Embedsstillinger, fornemmelig
i dansk Vestindien. Medens han en Tid
opholdt sig i Danmark, beskæftiget med
private Forretningsanliggender, satte han det
første Dampskib i Gang i danske Farvande. Det
var »Caledonia«, det fjerde i Rækken af de i
England byggede Dampskibe, som han 1819
købte og satte i regelmæssig Fart mellem Kbhvn
og Kiel. Dette Foretagende maatte kæmpe med
mange Fordomme og pekuniære Vanskeligheder,
som B. en Tid med megen Energi overvandt,
indtil han nødsagedes til at overdrage Skibet til
Etatsraad Hvidt. 1828 blev han dansk Generalkonsul
i Brasilien og 1830 Chargé d’affaires og
Generalkonsul i Nordamerikas forenede Stater.
Som saadan virkede han til 1854 og førte de
første Forhandlinger med Regeringen i
Washington i Anledning af, at denne vægrede sig
ved vedblivende at betale Øresundstold. Under
Oprørskrigen bestræbte han sig paa forsk.
Maade for at stille den danske Sag i et
gunstigt Lys i Regeringens og Almenhedens Øjne,
noget, der vel kunde gøres behov, da man fra
de indvandrende Tyskeres Side udfoldede
ivrige Bestræbelser i modsat Retning og ikke
ganske uden Held søgte at hidse Stemningen
i de forenede Stater mod Danmark i Anledning
af Striden om Sundtolden. (Litt.: Marthe
B., »Geheimelegationsraad St. A. B. og
Kammerherre Torben B.« [Kbhvn 1885]).
N. N.
Bille, Torbern, Ærkebiskop i Lund. d.
1552. Hans Fader var Steen B. (Basse),
Landsdommer i Skaane og Medlem af Rigsraadet;
hans Moder var en Rønnov. 1510 er B. Medlem
af Domkapitlet i Lund, hvis Dekan han senere
blev. 1532 valgte Kapitlet ham til Aage Sparre’s
Efterfølger som Ærkebiskop; Kongen stadfæstede
Valget, mod at han forpligtede sig til at
lade den reformatoriske Bevægelse have frit
Løb, pavelig Stadfæstelse naaede han derimod
aldrig. Efter Frederik I’s Død mente han sig
løst fra sin Forpligtelse, og han modarbejdede
de evangeliske Prædikanter af al Kraft.
Sammen med Kongerigets øvrige Biskopper
fængsledes han Aug. 1536, men frigaves Aaret efter,
mod at han frasagde sig sin biskoppelige Magt
og underkastede sig Kongen. Fra nu af levede
han som Prælat i Lunds Domkapitel og
Forstander for Bosie Kloster.
L. M.
Bille, Torben, dansk Diplomat, f. i Kbhvn
25. Decbr 1819, d. 13. Maj 1883. Søn af ovenn.
Chargé d’affaires St. A. B. Sin første Uddannelse
fik han i Amerika; derefter studerede han i
Heidelberg og Berlin og blev Dr. jur. fra det
førstnævnte Univ. Først ved Oprørskrigens
Udbrud 1848 vendte han tilbage til Danmark, hvor
Regeringen anvendte ham i forsk. underordnede
diplomatiske Stillinger. 1851 blev han
Legationssekretær i Berlin og forflyttedes 1852 til
London, hvor han i samme Stilling medvirkede
ved de Underhandlinger, der førte til
London-Traktaten af 8. Maj 1852. Efter i nogen Tid at
have været adjungeret sin Fader afløste han 1854
denne som Chargé d’affaires i Washington, og
det lykkedes ham her at bringe Striden om
Sundtoldspørgsmaalet til Afslutning, idet de
forenede Stater 1857 forpligtede sig til at
betale en Erstatning for Sundtoldens Afløsning,
svarende til, hvad de andre søfarende Magter
allerede var gaaede ind paa at yde. S. A.
udnævntes han til Gesandt ved Hofferne i Haag
og Bryssel, og Jan. 1860 forfremmedes han til
den vigtige Gesandtskabspost i London. B.’s
Fortrolighed med eng. Sprog og Tænkemaade
kvalificerede ham særlig til denne Stilling, som han
beklædte indtil Efteraaret 1864. Han arbejdede
utrættelig og ikke uden Held paa at fastholde
Regeringen og Landets offentlige Mening i
Sympatien for den danske Sag og søgte bl. a. ogsaa
at paavirke Stemningen ved Avisartikler, som
han selv forfattede og under forsk. Mærker fik
optagne i de mest udbredte eng. Blade. Bl. de
vigtigste Forhandlinger, som han førte med den
eng. Regering og heldig tilendebragte, kan
nævnes dem ang. Prinsesse Alexandra’s Giftermaal
med Prinsen af Wales og ang. Prins Vilhelm’s
Overtagelse af den gr. Trone. I Forhandlingerne
paa London-Konferencen 1864 deltog han
sammen med de to andre Repræsentanter for
Danmark, Krieger og Quaade. B. udtalte sig,
i Modsætning til sine to Kolleger, over for
Regeringen bestemt imod at opgive London-Traktaten
og gaa ind paa John Russell’s Forslag om
Deling af Slesvig mod Afstaaelse af, hvad der
laa S. f. Delingslinien. Efter at have taget sin
Afsked forblev han, der 1864 havde giftet sig
med en eng. Dame, boende i England. (Litt.:
Marthe B., »Geheimelegationsraad St. A.
B. og Kammerherre T. B.« [Kbhvn 1885]).
N. N.
Billebo, se Klaseskærm.
Billedbibel kaldes saavel enhver med
Billeder forsynet Bibel som ogsaa Suiter af
Billeder fremstillende vigtige Begivenheder af det
gi. og det ny Test., forsynede med korte
oplysende Bibelsteder ell. korte Uddrag af
Biblen. B. i Haandskrifter med Miniaturer og
Pennetegninger kendes fra 5. Aarh., en Del
saadanne fra 13.—16. Aarh. findes i
Bibliotekerne i Paris, Wien og Prag. Ved
Opfindelsen af Billedtrykket blev B. meget alm. (se
Biblia pauperum). Reformationens
Førere begunstigede dem meget og sørgede for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
