Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1) Steen Andersen (sen.), dansk Admiral og Gehejme-Statsminister, (1751-1833) - 2) Steen Andersen (jun.), dansk Viceadmiral, (1797-1883)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tidspunkt var næsten hele Europa indviklet i Krig,
og Ejendomsretten paa Søen blev under disse
urolige Forhold, hvor alle Have omsværmedes
af Kapere, stærkt truet. I Middelhavet kom
hertil, at de saakaldte Røverstater (de
nordafrikanske) ligefrem havde sat Sørøveriet i
System og gjorde Besejlingen paa Levanten
særdeles farefuld. Da den dansk-norske Stat
netop her havde store Handelsinteresser at
varetage, og Tripolis, med hvilket man havde
afsluttet en Fredstraktat, pludselig brød denne
og erklærede Danmark Krig, sendtes B. til
Middelhavet med en Fregat og en Brig; 16.
Maj leverede han med disse 2 Orlogsmænd
Tripolitanerne et Slag og tvang derved Pashaen
til en for Landet hæderlig Fred. 1797—1801,
i hvilken Tid hans lille Styrke efterhaanden
forøgedes, beskyttede han den dansk-norske
Handel paa en særdeles dygtig Maade og lagde
baade Mod og Energi samt Takt og
Administrationstalent for Dagen i en usædvanlig Grad.
For disse Tjenester belønnedes han hjemmefra
ved Forfremmelse til Kommandørkaptajn og
Udnævnelse til Kammerherre. Da Skyerne efter
1801 mere og mere trak sammen over den
danske Statshimmel, hjemkaldtes B. ved dette
Tidspunkt og fik Overkommandoen over
Defensionens venstre Fløj (Olfert Fischer over den
højre); men i Slaget 2. Apr. kom han dog ikke
til at gribe virksomt ind, væsentlig fordi Nelson
ilede med at indlede Underhandlinger om
Vaabenstilstand med Kronprins Frederik. — 1803
ansattes B. som Deputeret i Admiralitetskollegiet
og forfremmedes til Kommandør; han
blev snart her den ledende Aand og bestyrede
Marinens Aflærer med Iver og Dygtighed, om
han end ikke kan siges fri for en vis
Selvraadighed, der særlig kom til at gaa ud over
Officerer, med hvilke han stod paa uvenskabelig
Fod. Ved Englændernes Overfald 1807
udnævntes han til Chef for Søforsvaret og
kommanderede under General Peymann. Det skyldtes
hans Iver, at det ikke blev den eng. Flaade
muligt at foretage noget virksomt Bombardement
fra Søsiden; men det endelige Udfald af
Hovedstadens Belejring kunde han naturligvis
ikke forhindre. Derimod traf han Foranstaltninger
til, at Flaaden kunde sænkes, hellere end
at falde i Fjendehaand; Ordren til at udføre
disse Foranstaltninger indløb imidlertid som
bekendt ikke. Da Kbhvn 7. Septbr 1807
overgav sig, og Underhandlerne var gaaede ind paa
at udlevere Flaaden, nægtede B. at underskrive
Kapitulationen, hvad man med god Føje senere
har bebrejdet ham og betegnet som en ikke
ganske værdig Demonstration. Efter 1807 var
B. den Mand, der under Landets ulykkelige
Forhold og med dets ødelagte Finanser fik det
Hverv at skabe et nyt Søforsvar. Efter
Omstændighederne gjorde han, hvad et Menneske
formaaede, om end heller ikke hans
Egenraadighed her undlod at sætte Spor af og til.
Ved Norges Adskillelse fra Riget 1814 fungerede
han som kgl. Kommissarius og skilte sig med
Værdighed og Takt fra dette vanskelige Hverv.
1825 avancerede B. til Viceadmiral, 1829 til
virkelig Admiral og fik endelig 1831 Udnævnelse
til Gehejme-Statsminister.
C. W.-S.
2) Steen Andersen (jun.), dansk
Viceadmiral, Søn af ovenn., f. 5. Decbr 1797, d. 2.
Maj 1883. Han blev Kadet 1809, 1816 Sekondløjtnant
og 1823 Premierløjtnant. 1820, efter et Togt til
Vestindien, gik B. i fr. Orlogstjeneste sammen med en
ældre Broder, som kort efter døde om Bord. Han
foretog en Rejse til Sydamerika og kom tilbage Aaret
efter; da der to Aar senere aabnede sig Udsigt til
praktisk Tjeneste for ham, indtraadte han paa ny i fr.
Tjeneste og deltog i Hertugen af Angoulème’s
Angreb paa Cadix, blev derefter forsat til de
gr. Farvande og overværede her paa nært Hold
den gr. Frihedskrig, som han senere (1869—70)
paa en meget livlig Maade har beskrevet. Ved
Hjemkomsten til Danmark betroedes der ham
Kommandoen over Kongens Dampskib; 1828
blev han Lærer paa Søkadet-Akademiet; 2 Aar
senere ansattes han i Hoftjenesten. 1834 blev
han Kaptajnløjtnant og 1841 Kaptajn. Efter
en Del andre Udkommandoer fik han 1845
Chefskommandoen over Korvetten »Galathea«
paa dennes Jordomsejling til 1847, hvilken han
omstændelig har beskrevet i et Værk, der
udkom 1853. Dette Hverv udførte han med
Dygtighed, men ogsaa med Strenghed over for
Besætningen. Et Kolonisationsforetagende, han
paabegyndte paa Nikobar-Øerne, maatte senere
opgives p. Gr. a. Stedets usunde Klima. Under
Krigen 1848—50 var B. uafbrudt i Virksomhed
og meget aktiv. Han var først Næstkommanderende
ved Østersø-Eskadren, der overførte
Tropper og forhindrede Fjendens Overgang til
Fyn; da Tyskerne havde besat Fredericia,
foretog han et Bombardement paa
Fæstningen, der ganske vist blev resultatløst, men
dog bidrog til at hæve Befolkningens
Stemning. Han forfremmedes herefter til
Kommandørkaptajn og blev 1849 Chef for
Nordsø-Eskadren, som blokerede Elben og
Weser, og bestod en Del mindre Kampe mod
tyske Kanonbaade. 1850 var han Eskadrechef
i Østersøen, hvor der forefaldt den bekendte
Kamp mellem »Hekla« og »v. d. Tann«, som
sprang i Luften, og hvor Flaaden deltog i
Affæren mod Insurgenterne ved Eckernförde,
hvor endnu den Aaret i Forvejen erobrede
danske Fregat »Gefion« henlaa. Efter Krigen
avancerede B. til Kontreadmiral. Hans Forhold i
Krigsaarene bærer Vidne om Mod, Energi og
Begavelse, men tillige om den Strenghed,
hvorpaa han alt tidligere havde vist Tegn. Jan.
1852 traadte B. ind i det Bluhme’ske Ministerium
 |
| S. A. Bille. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
