Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bille, Eske, Rigshofmester, (c. 1480-1552) - Bille, Frantz Ernst, dansk Diplomat, (1832- ) - Bille, Michael Johannes Petroni-u s, dansk Søofficer, (1769-1845) - Bille, Ove, ( -1555) - Bille, - 1) Steen Andersen (sen.), dansk Admiral og Gehejme-Statsminister, (1751-1833)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Folk søgte at overrumple Bergenhus, hvilket
dog mislykkedes. B. blev da atter løsladt mod
at forpligte sig til at holde Bergenhus til det
norske Raads Haand; men personlig hyldede
han Christian III, ligesom det søndenfjeldske
Raad havde gjort. Han vedblev med Kraft at
hævde Christian III’s Sag, indtil Ærkebispen
1537 maatte forlade Landet, som nu var nøje
knyttet til Danmark. Efter Ønske trak B. sig
nu tilbage til Danmark, hvor Reformationen
imidlertid var gennemført og hans egen Broder,
Biskop Ove B., i Fængsel. Skønt han selv var
udpræget kat. sindet, vedblev han dog at staa
i stor Gunst hos Christian III, indtog de
betydeligste Stillinger, blev ved Kroningen 1537
slaaet til Ridder, deltog 1538 i Fyrstemødet i
Brunsvig, senere i forskellige vigtige diplomatiske
Sendelser og blev 1547 Rigshofmester, en
Stilling, han beholdt til sin Død. (Litt.:
»B.-Ættens Hist.« I).
A. H-e.
Bille, Frantz Ernst, dansk Diplomat,
Søn af nedenn. St. A. B. (jun.), f. i Kbhvn 14.
Febr 1832. B. var først Ingeniørofficer, men
begyndte den diplomatiske Bane 1861 som
Legationssekretær ved Gesandtskabet i Frankfurt,
senere i Wien. Under Krigen 1864 forrettede
han Tjeneste ved Hovedkvarteret paa Als og
Fyn og udnævntes s. A. til Kaptajn à la suite
i Generalstaben; han ansattes derefter ved
Gesandtskabet i Wien under Fredsunderhandlingerne
og efter Fredsslutningen som Chargé
d’affaires smst. 1865 blev han
Legationssekretær i Paris, 1867 Chargé d’affaires i
Washington, hvor han 1869 blev Ministerresident.
Efter 1871 at have været midlertidig Guvernør
paa de dansk-vestindiske Øer, blev han 1872
Gesandt i Sthlm, 1890—1908 i London. Var
Danmarks Delegerede paa første Fredskonference
i Haag 1899. Udnævntes ved sin
Afsked til Gehejmekonferensraad og har siden
levet i London. Var en dygtig Diplomat af den
gl. Skole.
F. de F.
Bille, Michael Johannes Petronius,
dansk Søofficer, f. 8. Novbr 1769, d. 27.
Marts 1845. B. blev 1789 Sekondløjtnant efter en
hæderlig Affære i Norge, deltog i Slaget paa
Reden 2. Apr. 1801, hvor han aabnede Slaget
fra »Prøvestenen«, og var senere i fr. Tjeneste
(1812—13) som Chef for et Linieskib paa Schelden.
B. virkede længe i Danmark som Lærer i
Navigation, men ansattes 1815 med Titel af
Kommandørkaptajn som Lodsinspektør,
Waterschout og konstitueret Færgeinspektør i
Helsingør. 1819 hjemførte han fra England det
første danske Dampskib, »Caledonia«. 1820
modtog han Ansættelse i Danzig som
Navigationsdirektør, forblev i denne Stilling til 1838
og indlagde sig her megen Fortjeneste af
Navigationsvæsenets Udvikling. Efter 1838 trak han
sig tilbage og døde i Danmark som titulær
Kontreadmiral.
C. W.-S.
Bille, Ove, d. 10. Apr. 1555, indtog som
Biskop i Aarhus paa Reformationstiden en
betydelig Stilling ved sin hæderlige Personlighed
og sin Iver for den kat. Kirkes Bevarelse. Efter
1499 at være kommet ind i det kgl. Kancelli
som Sekretær blev han omtr. 1506 kgl. Kansler.
Paa sit Dødsleje anbefalede Kong Hans ham
til sin Søn Christian II. Ved dennes Anbefaling
blev han 1520 Biskop i Aarhus og blev ogsaa
denne Fyrste tro under den jyske Adels
Rejsning 1523, da han søgte at mægle mellem
Kongen og Oprørerne. — Da Reformationen udbrød,
søgte han af al Magt at modsætte sig denne,
dog mere ved aandelige Midler end ved Tvang.
Efter Frederik I’s Død søgte han i Spidsen for
det kat. Parti at faa den unge Hertug Hans
udnævnt til Konge, men blev ved Begivenhedernes
Udvikling nødt til, ved det jyske Raads
Sammenkomst i Ry Kirke 1534, at slutte sig til
Christian III, skønt kun med Sorg. Under de
flg. Begivenheder viste han stor Offerberedvillighed
i Kongens Tjeneste; ved Statskuppet
Aug. 1536 blev han heller ikke straks fængslet,
skønt han ansaas for »fast at være Hovedet for
alt Papisteriet«; men da han ikke, sin Ed mod
Kirken tro, vilde udlevere Silkeborg Slot til
Kongen, blev han sat i et lempeligt Fængsel,
først paa Dragsholm, senere paa Nyborg. 1537
blev han dog løsgivet mod at forpligte sig til
ikke at modarbejde den ny Samfundsorden og
for Livstid forlenet med Skovkloster (nu
Herlufsholm). Her døde han 1555, æret og agtet
af alle; mod sit Livs Aften skal han med
oprigtig Kristentro have sluttet sig til Evangeliet.
(Litt.: »B.-Ættens Historie« I).
A. H-e.
Bille, 1) Steen Andersen (sen.), dansk
Admiral og Gehejme-Statsminister, Søn af
Kontreadmiral D. E. B., f. 22. Aug. 1751 i Assens,
d. 15. Apr. 1833. B. kom i Marinens Tjeneste
som 11-aarig Dreng og udnævntes 1768 til
Sekondløjtnant; efter nogle Togter som saadan
forfremmedes han 1773 til Premierløjtnant.
1777 udsendtes han til Vestindien, fik
Kommandoen over en armeret Brig i
Generaltoldkammerets Tjeneste og forblev her 2 Aar.
Efter et nyt Togt til Vestindien som
Næstkommanderende paa en Fregat avancerede B. til
Kaptajnløjtnant og gik som Fører for et af det
ostindiske Kompagnis Skibe til Koffardis, hvor
han døjede meget ondt og navnlig havde det
Uheld at brække Armen, hvilket han aldrig
helt forvandt. Hjemkommet herfra rejste han
udenlands dels til tyske Badesteder, dels til
Paris. 1788 begyndte han atter paa Sølivet og
havde nu en Række Chefskommandoer, hvor
han erhvervede sig Navn som dygtig og dristig
Sømand. Med Foraaret 1797 begynder et af
B.’s vigtigste Livsafsnit, hvorved han vandt sig
Landets og Kongens Anerkendelse for den
Dygtighed, hvormed han hævdede Landets
Handelsinteresser i Middelhavet. Paa dette
 |
| S. A. Bille. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
