Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bill har i det nuv. gængse eng. civile Retssprog fl. fra hinanden temmelig afvigende Bet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Køllen, det ærværdige Symbol paa Husets Magt og
Værdighed, flyttes fra sin Plads foran Bordet;
i Overhuset som Udvalg indtræder en fast
lønnet Udvalgsformand (en og den samme for alle
Udvalgene) i Lordkanslerens Sted. I Udvalget
drøftes Lovforslagene i alle Enkelthederne med
større Frihed — Medlemmerne, som ellers i
Salen kun een Gang faar Ordet, kan her
faa det oftere — med og uden Stillelse af
Ændringsforslag (amendments), over hvilke der
afstemmes. Fra Huset i Udvalg ell. Udvalget
vandrer saa Forslaget tilbage til Huset som
Hus, og til Slut efter 3. Læsning vedtages
Loven i dens Helhed og dens Titel. Ved den hele
Behandling maa i øvrigt bemærkes, at
Underhusets Formand kun har den rent formelle
Ledelse af Forhandlingerne, medens den egl.
indre Forhandlings Anordning og Førelse, f.
Eks. Bestemmelse af Dagsordenen o. desl., er
Ministeriets Sag, hvilket hænger sammen med
det stærkt udprægede parlamentariske
Regeringssystem. Det er imidlertid Formanden, der
fungerer som Ordstyrer, og af hvem Ordet maa
begæres (to catch the eye of the speaker), og
som leder Afstemningerne, der foregaar
derved, at Medlemmerne opfordres til at stemme,
først Ja’erne og derefter Nej’erne. Naar
Formanden har afgivet sit Skøn over, hvad der
har været Flertal for, kan ethvert Medlem af
Mindretallet forlange formelig Afstemning
(division), hvorefter Medlemmerne, efter som de
stemmer, ad to forsk. Udgange, ved hvilke
dertil særlig udvalgte Tællere er anbragte,
begiver sig ud i Forsalene. Staar lige Stemmer
mod hinanden, gør i Underhuset Formandens
Stemme Udslaget, men i Overhuset anses
Forslaget forkastet. Overhuset er beslutningsdygtigt,
naar blot 3 Medlemmer er til Stede; i
Underhuset udkræves Nærværelsen af 40
Medlemmer. Parlamentets Møder er nu faktisk
altid offentlige; men efter Teorien er de det ikke,
og det staar i hvilket som helst Medlems Magt
at faa Tilhørerne fjernede ved at henlede
Formandens Opmærksomhed paa, at der er
uvedkommende Fremmede til Stede i Huset.
Det vedtagne Lovforslag overbringes af vedk.
Sekretær til det andet Hus, hvor det undergives
en tilsvarende Behandlingsmaade i
Henhold til de nysudviklede Regler. Kan de 2
Huse ikke forenes om Forslagets Indhold, og
det forgæves har været til eneste Behandling i
hvert af dem, kan det Hus, der sidst har haft
det til Behandling, forlange Fællesudvalg,
hvilket nu sammensættes af lige mange
Medlemmer fra hvert Hus. Afgørelsen finder dog Sted
i hvert Hus for sig. Siden Reformen af 1911
har Overhuset dog ikke længere en ubetinget
Veto-Ret, men vedtages Lovforslaget inden for
samme, nu 5-aarige Lovgivningsperiode, 3 Gange
uforandret af Underhuset, bliver det at forelægge
Kongen til Stadfæstelse, selv om det ikke
vedtages af Overhuset. Denne Kongens
Stadfæstelse kan gives enten gennem aabent Brev
under det store Segl ell. ved Suverænens Møde
i Parlamentet, i hvilket Fald Underhusets
Medlemmer indfinder sig for Skranken i Lordernes
Sal. Billigelsen foregaar da under de nedarvede
Former ved B.’s Berøring med Sceptret og
Anvendelsen af de gl. normannisk-franske Formler
la reyne (le roy) le veult, hvis det er offentligt,
og soit fait, comme il est désiré, hvis det er et
privat Lovforslag, som stadfæstes. Naar
Stadfæstelse nægtes, hvad nutildags er aldeles uhørt
og heller ikke vilde passe ind i det parlamentariske
System, lyder Formlen le roy s’avisera
(vil betænke sig). Den vedtagne og stadfæstede
B. kaldes act of parliament og betegnes med
særskilt Titel for sig efter sit Indhold; tillige
sammenfattes Parlamentsakterne for hvert
Aar for sig af Kongens Regeringstid med
fortløbende Numre i dette.
B) Ved Betragtningen af Behandlingen af de
aarlige Budgetforslag i Parlamentet maa det
erindres, at efter en Praksis, der lader sig føre
saa langt tilbage i Tiden som til 1407, og som
er blevet fæstnet navnlig ved to Resolutioner
af Underhuset henh. af 3. Juni 1678 og 6. Juli
1860, er alle Pengebevillinger udelukkende at
betragte som en Gave til Kronen fra
Underhuset, i hvilket sidste derfor alle dertil
sigtende Lovforslags Behandling skal paabegyndes,
hvorhos de af dette Hus for saadanne
Bevillinger fastsatte Betingelser og Vilkaar ej kan
forandres i Overhuset, der nu siden 1911 heller
ikke mere har Ret til at forkaste dem i deres
Helhed. Om selve Behandlingsmaaden i
Underhuset bemærkes, at der, efter at det i
Trontalen ved Parlamentets Aabning er blevet
antydet, hvilke Pengekrav der vil blive rejst,
snarest muligt berammes en Dag til foreløbig
Drøftelse og Behandling af Bevillingsspørgsmaalene.
Det samlede Underhus gaar da i
Udvalg og undersøger først i Egenskab af
committee of supply, hvor meget der skal
bevilges til Hær, Flaade og Civilforvaltning, og
derpaa, efter at være blevet sat i nærmere
Kundskab om Enkelthederne i Ministeriets
Finansplan i Egenskab af committee of ways and
means, paa hvad Maade de til Udgifternes
Dækning nødvendige Midler skal tilvejebringes. Fra
Underhuset i Udvalg gaar Budgetforslagene nu
tilbage til det samlede Hus og behandles i
det hele paa samme Maade som sædvanlige
Lovforslag; men hver Art af Tjeneste, Hær, Flaade
og civil Statstjeneste, behandles og vedtages
for sig i mangfoldige Hoved- og Underposter;
til sidst, henimod Sessionens Slutning,
samarbejdes de tilvejebragte Afstemningsresultater
i en B., appropriation bill, i hvilken først
opføres de bevilgede Indtægter, dernæst de
bevilgede Udgifter, og til Slutning paa det hele den
saakaldte Appropriationsklausul, forbydende at
anvende de foran nævnte Indtægtsbeløb i noget
andet Øjemed end ved Lov af Parlamentet
bestemt. Det er denne B., som, enten Overhuset
vedtager den uforandret ell. forkaster den,
forsynet med Kronens Stadfæstelse, bliver Aarets
act of appropriation.
Den anden Hovedart af B. udgør the private
bills. Forskellen mellem disse og the public
bills er ovf. kortelig angivet. Her skal blot
tilføjes et Par Ord om Behandlingsmaaden.
Forinden vedk. Privatforslag indbringes i
Parlamentet, maa det have været kundgjort i
paagældende lokale offentlige Tidender; efter at
være indbragt prøves det af de i ethvert af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
