Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Biliner Pastiller - Bilineurin se Cholin. - bilingvisk (lat.), talende to Sprog; tvetunget. - Bilinski, Leon, Østerrigsk Finansmand, (1846- ) - Bilirubin, se Galde. - bilis (lat.), Galde, atra b. (s. d.). - Biliverdin, se Galde. - biliøs Feber, bilious fever, et af de mange Navne for de i Troperne forekommende Febre. - Bill har i det nuv. gængse eng. civile Retssprog fl. fra hinanden temmelig afvigende Bet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bilinervand vundne Salte, dels af tvekulsurt
Natron enten alene ell. blandet med Magnesia
og laves til Pastiller ved Hjælp af Sukker.
E. K.
Bilineurin [-næ^u-], se Cholin.
bilingvisk [-↱leŋ´gvisk] (lat.), talende to Sprog;
tvetunget.
Bilinski, Leon, østerrigsk Finansmand, f. 15.
Juli 1846 i Galizien, var 1871—91 Prof. i Lemberg
i Nationaløkonomi og blev derefter Præsident
for de østerrigske Statsbaners Bestyrelse.
1875—83 var han Medlem af det galiziske
Landbrugsselskabs Centraludvalg, valgtes 1878 til
Galiziens Landdag og 1883—92 til det
østerrigske Rigsraads Underhus, hvor han tog
væsentlig Del i Forhandlingerne om Næringslovens
Gennemsyn og om Sygeforsikringen samt om
Anlæg af Jernbaner. B. har paa Polsk skrevet
Haandbog i Finansvidenskab (1876) og i
Nationaløkonomi (1880—82) og paa Tysk en Række
Skr om Skattevæsen: »Luxussteuer als Correctiv
der Einkommensteuer« (1875), »Gemeindebesteuerung
und deren Reform« (1878). Oktbr
1895—Novbr 1897 var han østerrigsk
Finansminister i Badeni’s Ministerium og fik 1896
afsluttet den store Skattereform, medens han
ikke var heldig med sine egne ny Skatteforslag.
Han blev Febr 1900 Guvernør for den
østerrigsk-ungarske Bank (Stillingen fornyedes 1905)
og livsvarigt Medlem af det østerrigske
Herrehus. Febr 1909—Decbr 1910 var han paa ny
østerrigsk Finansminister under Bienerth og blev
endelig fra Febr 1912 til Febr 1915 fælles
Finansminister for hele Monarkiet.
E. E.
Bilirubin, se Galde.
bilis (lat.), Galde, atra b. (s. d.).
Biliverdin, se Galde.
biliøs Feber, bilious fever, et af de mange
Navne for de i Troperne forekommende Febre.
Bill [bi£] (af libéllus ell. billa, forandret til
búlla = Skrivelse ell. Reskript i Middelalderens
Latin) har i det nuv. gængse eng. civile
Retssprog fl. fra hinanden temmelig
afvigende Bet. Foruden i Alm. enstydigt med en
Regning ell. Pengeopgørelse forekommer det
især i Sammensætninger med større ell.
mindre Nuancering af det opr. Begreb. Saaledes
bl. a. bill of chancery, det Andragende, hvorved
tidligere (ɔ: før 1873) Proceduren ved Kanslerretten
indledtes, og som paa een Gang var
haade Stævning og Klageskrift; bill of exceptions,
Ankeskrift til Divisional Court, hvorved
en Part besværer sig over for formelle
Mangler ved Juryproceduren i borgerlige Retssager
og forlanger Sagen henvist til en ny Nævningeret;
bill of exchange, enstydigt med en Veksel,
ligesom bill of exchequer med et Skatkammerbevis,
hvis Pengepaalydende Englands Bank af
de hos den deponerede Statsmidler er
berettiget til at udbetale efter Anvisning fra
Lordskatmesteren (Finansministeren); bill of lading,
i Sø- og Handelssproget = Konnossement; bill
of sale, Underpantebrev ɔ: et Dokument, ved
hvilket Udstederen, idet han beholder Tingen
i sit Værge, giver Modtageren Underpant i en
ham tilhørende Løsøregenstand, hvorom
Tilførsel maa gøres i de under offentligt Tilsyn førte
Registre, saafremt Pantsætningen skal gælde
over for Trediemand. I det kriminelle
Retssprog forstaas ved the b. Anklagen,
som er rejst mod en Sigtet, idet den med de
indtil da erhvervede Bevisligheder indbringes
til foreløbig Prøvelse for den saakaldte
grandjury ell. Anklagejuryen, bestaaende af 23
Medlemmer. Finder Flertallet af denne (altsaa
mindst 12), at Anklagen maa anses for saa
grundet, at den bør prøves videre ved formelig
Rettergang for Domsjuryen (the petty jury
paa 12 Medlemmer), udtaler det: true bill found
ɔ: Anklagen er fundet grundet; i modsat Fald
erklærer det: no true bill found ɔ: Anklagen er
ikke fundet grundet, hvorefter da i dette
Tilfælde Sigtede straks sættes paa fri Fod, og
videre Retsforfølgning standses.
Af størst Interesse er dog Ordets Bet. i det
statsretlige Sprog. B. er her den eng.
Betegnelse for, hvad man hos os kalder
Lovforslag. Der skelnes mellem public bills og
private bills; ved de førstnævnte forstaas Forslag
til egl., virkelige Love, medens private bills,
skønt i Formen Lovforslag, dog i Virkeligheden
angaar rene Forvaltningsanliggender, der i
adskillige andre Lande er henlagte under
Administrationen, og snart er af blot personlig
Natur, saasom ang. Opløsning af et Ægteskab,
Meddelelse af Indfødsret, et Privilegium, et
Monopol ell. desl., snart af lokal Natur,
saasom Jernbane-, Havne-, Bro- og Vejanlæg,
Meddelelse af Købstadsrettighed, Anerkendelse af
Dissenter-Menigheder, Korporationer o. s. v. Om
vedk. Lovforslag har sin Oprindelse fra
Regeringens ell. fra de Privates Initiativ, er saaledes
trods Navnet ikke her i og for sig det
afgørende.
Hvad public bills, de egl. Lovforslag, angaar,
da vil der atter være at sondre mellem de
alm. Lovforslag og Budgetforslagene.
A) En alm. public bill kan i og for
sig indbringes af hvilket som helst
Parlamentsmedlem; men efter nuværende Praksis
indbringes den stedse af Ministrene ell. dog
med disses Understøttelse i et af
Husene, hvorefter den, ofte endog paa selve
Indbringelsesdagen, kommer til 1. Læsning
ell., som vi benævner det, Behandling, — i
Reglen en ren Formsag — og derefter nogle Dage
senere (dog kan det ogsaa undtagelsesvis ske
paa samme Dag) til 2. Læsning, ved hvilken
Lovforslagets alm. Principper sædvanligvis
drøftes. Begge Læsninger indledes i øvrigt
derved, at en af Sekretærerne paa Befaling af
Formanden (the speaker i Underhuset,
Lordkansleren i Overhuset) oplæser B.’s Titel,
hvorefter Formanden stiller det Spørgsmaal, om
den skal læses henh. 1. ell. 2. Gang. Efter den
2. Læsning gaar Sagen, medmindre der er
Enstemmighed for at undlade det, til Udvalg. Dette
Udvalg bestaar i Reglen af hele Huset;
undtagelsesvis kan dog Sagen ogsaa henvises
til et Udvalg paa 15 Medlemmer (select committee),
og siden 1882 træder for Underhusets
Vedk. i Handelsanliggender og i Sager vedk.
Retsplejen de 2 saakaldte store Udvalg paa 60
à 80 Medlemmer i St f. det samlede Hus. At
Underhuset gaar i Udvalg, tilkendegives i rent
formel Henseende derved, at the speaker viger
Pladsen for vedk. Komitéformand, medens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
