- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
220

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bill har i det nuv. gængse eng. civile Retssprog fl. fra hinanden temmelig afvigende Bet. - Billard, et Spil

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Husene dertil ansatte lønnede Undersøgere m.
H. t. Spørgsmaalet, om de foreskrevne Former
er iagttagne. Er intet i saa Henseende at
erindre, tilstedes Indbringelsen i et af Husene.
Mellem 1. og 2. Læsning skal en bestemt Tidsfrist
gives, i hvilken B. henlægges til offentlig
Undersøgelse. Efter 2. Læsning kommer Forslaget
til et særligt Udvalg (select committee), for
hvilket de, der understøtter Loven, og de, som
bekæmper den, forhandler som for en Domstol
og lader møde ved Sagførere. Procedurens
Udfald iklædes Form af en Udvalgsbetænkning,
som forelægges vedk. Hus til Behandling.
Derefter foretages 3. Læsning, ved hvilken ligesom
ved alm. Lovforslag blot Redaktionsændringer
tilstedes, og Sagen gaar derefter over til det
andet Hus, hvis Behandling selvfølgelig bliver
betydelig kortere, da Undersøgelserne om
Formernes Iagttagelse og Forskrifterne om
Tidsfristerne her kan spares. Om Formen for
Kronens Stadfæstelse af the private bills er
ovenfor talt.

En ejendommelig Slags B. har
opnaaet en sørgelig Berømmelse i den eng.
Parlamentshistorie, de saakaldte bills of attainder,
det vil sige Parlamentsbeslutninger, gennem
hvilke Parlamentets 2 Huse satte sig til Doms
over besejrede politiske Modstandere og med
Tilsidesættelse af de alm. Rettergangsformer
undertiden endog saaledes, at man end ikke lod de
Anklagede komme til Orde ell. havde noget
som helst Bevis at støtte sig til, udtalte
Skyldigerklæring over dem og fastsatte deres Straf —
almindeligvis Døden og Godsernes Inddragelse.
Det var under Kampene mellem den røde og
hvide Rose, at man begyndte at bruge dette
skæbnesvangre Vaaben, hvis berømteste senere
Ofre var Lord Strafford, Ærkebiskop Laud og
Hertugen af Monmouth, og som for sidste Gang
bragtes i Anvendelse 1696 mod Sir John
Fenwick p. Gr. a. hans Deltagelse i et jakobitisk
Opstandsforsøg mod Vilhelm III. Efter den Tid
er denne Plet paa Englands Retspleje
forsvundet. Særlig berygtet under Navnet the great
act of attainder
er en af Parlamentet i Dublin
1689 vedtaget, af Jakob II under hans korte
Regering i Irland efter Forjagelsen fra
England stadfæstet Lov, hvorved mellem 2 og 3000
Mennesker, lige fra Lorder og Riddere ned til
Bønder og Haandværkere, Kvinder og Børn ikke
mindre end Mænd, uden at de engang
underrettedes om den mod dem rejste Anklage,
endsige hørtes med deres Forsvar, erklæredes
skyldige i Forræderi og Majestætsforbrydelse og
straffedes med Hængning, Partering og
Konfiskation af al deres Ejendom, hvis de ikke
inden en vis kort Frist (om hvis Varighed der
ikke alene ikke meddeltes dem Underretning,
men som man endog søgte at dølge for dem)
frivillig leverede sig i de irske Domstoles
Hænder.

Endelig skal omtales de 2, i Historien saa
meget omtalte bill of rights, af hvilke den
sidste i alt Fald danner en af de vigtigste Kilder
til den endnu gældende eng. Forfatningsret.
Den ene af disse, den ældre, der ogsaa
benævnes petition of rights, vedtoges af Parlamentet
28. Maj 1627 og stadfæstedes den paafølgende
7. Juni af Karl I, som herved højtidelig
forpligtede sig til aldrig at udskrive Skatter uden
Parlamentets Samtykke, aldrig at lade nogen
fængsle uden efter lovlig Retsforfølgning og
aldrig oftere at underkaste sit Folk Krigsretternes
Jurisdiktion — en Forpligtelse, der blev
brudt næsten lige saa hurtig, som den var
indgaaet. Den yngre bill of rights havde til sin
Forløber declaration of rights, et Manifest, som
blev udstedt 22. Juni 1689 af det efter Jakob
II’s Fordrivelse uden Iagttagelse af de lovlige
Former sammenkaldte Parlament (convention);
næst at omhandle de Misbrug, hvori den
fordrevne Konge havde gjort sig skyldig, erklærer
dette Manifest enhver Suspension af ell.
Dispensation fra Lovene for utilladelig og
stempler som ulovligt at indsætte et Overkirkeraad,
at opkræve Skatter ell. at holde en staaende
Hær uden Parlamentets Samtykke og hævder
fuld Frihed for Parlamentsvalgene og i
Parlamentsforhandlingerne samt Adgang til en
retfærdig og mild Retspleje for alle Undersaatter.
Denne Deklaration, som tillige overførte
Kronen fra Jakob II til Vilhelm III og Dronning
Mary i Forening, blev af det derefter under
lovlige Former (et kgl. Indkaldelsespatent ell.
writ) indkaldte Parlament Oktbr 1689 tiltraadt
og vedtaget og derved forvandlet til en virkelig
bill of rights, med enkelte Tillæg, deriblandt at
enhver eng. Suveræn i aabent Parlament og
ved Kroningen skulde gentage og underskrive
en Erklæring mod Transsubstantiationen (den
kat. Opfattelse af Nadverens Mysterium), og at
hvis Suverænen skulde indgaa Ægteskab med
en Papist, skulde Undersaatterne være løste fra
deres Troskabsed. (Litt.: Som Skr,
indeholdende nærmere Oplysning om de herhen
hørende Forhold, henvises til L. Holberg.
»Engelsk Parlamentarisme« [Kbhvn 1884];
Elberling’s Afh. i Sveistrup’s »Bestaaende
Forfatningslove« [3. Del 1885]; »Underhusets
Forretningsordener af 1886« [omarbejdet 1893];
Hallam, Constitutional history of England
[London 1878]; Macaulay, History of
England
[3., 4., 8. Bd]; Hatscheck, »Englisches
Staatsrecht« I—II [1905—06]).
(C. V. N.). K. B.

Billard [da. -li↱a´r, fr. bi↱ja.r], et Spil, som
formentlig stammer fra det engelske Pall-Mall-Spil
og er c. 300 Aar gammelt. Det
er bleven dyrket i de fleste civiliserede Lande,
men der er næppe Tvivl om, at Franskmændene
har drevet Spillet til den største Fuldkommenhed.
— Til Spillet bruges et B., fl. Queue’er og
Baller. B. er et nøjagtigt horizontalt,
rektangulært Bord, dobbelt saa langt som bredt, med en
Marmor- ell. Skiferplade, beklædt med fint,
grønt Klæde, ligesom de 6—8 cm høje Bander
(Sidestykkerne), der er gjort elastiske enten ved
Udpolstring ell. ved at være forfærdigede af
Kautschuk. De saakaldte Hul-B. har 4 Hjørnehuller
og 2 Mellemhuller (midt paa de to lange
Bander), medens Karambol-B. (i Reglen af
noget mindre Dimensioner end Hul-B.) er uden
Huller. Queue’en er en svagt kegleformet
Stok, i hvis spidse Ende er anbragt en
Læderdup; den fremstilles i forsk. Længder,
Tykkelser og Vægtforhold for at kunne tilfredsstille
de forsk. Spillere. Ballerne (Kuglerne) er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0238.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free