Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1) Forf. ell. snarere blot antagen Forf. til én Samling af 300 poetiske Tankesprog - 2) Hari ell. B., Forf. til det grammatiske Arbejde Vakyapadiya - 3) se Bhatti - Bhaskara (ell. Bhaskarâcarya), ind. Matematiker og Astronom, (1114- ) - Bhatgang, se Bhatgaon - Bhatgaon (fordrejet Bhatgang, ogsaa kaldet Dharmaputra), betydelig By i den uafhængige Stat Nepal i Forindien - Bhatti (ell. Bhartrihari), en af Indernes betydeligste episke Digtere - Bhavabhuti, en af Indiens betydeligste dramatiske Forf. - Bhavålpur, se Bahavalpur - Bhavnagar (Bhaunagar, eng. Bhovunggur), Tributstat i den indobritiske Prov. Bombay - Bheel, eng. Skrivemaade for Bhil (s. d.) - Bheng, se Haschisch. - Bhikshu (Sanskrit bhikshu, »Tigger«), se Brahmaner - Bhil, et i den vestlige Del af Forindien boende Folkeslag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
være gaaet i Kloster som buddhistisk Munk og
atter vendt tilbage til det verdslige Liv. 2) Hari
ell. B., Forf. til det grammatiske Arbejde
Vākyapadīya m. m. (d. c. 650 e. Kr.), maaske den
samme. 3) se Bhaṭṭi. (Litt.: H.
Oldenberg, »Die Litt. des alten Indien« [Stuttgart
1903]).
(S. S.). D. A.
Bhāskara (ell. Bhāskarâcārya), ind.
Matematiker og Astronom, f. 1114. Forf. af et
stort mat.-astron. Læredigt, Siddhānta-Çiromani,
en elegantere og mere systematisk
Fremstilling af det Stof, som allerede 500 Aar
tidligere forelaa hos Brahmagupta (s. d. og
Indisk Matematik). Værket, som
skriver sig fra 1150, falder i 4 Dele: 1) Aritmetik
og Geometri (Līlavatī), 2) Algebra (Vījagaṇita)
(begge oversatte af Coolebroke: Algebra
with Arithmetic and Mensuration from the
Sanscrit of Brahmagupta and B. [London
1817]), 3) Astronomiske (Planet-) Beregninger
(Graha-gaṇitâdhyāya, oversat, Kalkutta
1844) og 4) den øvrige Del af Astronomien
(Golâdhyāya, om vanskelige astron. Beregninger,
Instrumenter, Sinus-Beregninger, Aarstider
o. s. v., oversat, Kalkutta 1861). Samlet Udg.
findes i Bibliotheca Indica, ny Rk., Nr 13 og 28.
I sit 69. Aar udarbejdede B. endvidere et
Kompendium i praktisk Astronomi (Karaṇa-kutūhala),
udg. af Sudhākar Dvivedī, Benares 1881.
B. byggede udelukkende paa sine Forgængere,
uden at yde noget særlig nyt og synes ogsaa at
have været under fremmed Indflydelse, da ikke
sjælden gr. og arab. Ord forekommer i hans
Skr. (Litt.: G. Thibaut, »Astronomie,
Astrologie und Mathematik« i »Grundriss der
indoarischen Philologie und Altertumskunde«
[Strassburg 1899]; jfr. Bāpu Deva Sāstrin, A
brief Account of B. [Journ. Asiat. Soc., Bengal
1893]; Brockhaus, »Ueber die Algebra des
B.« [»Ber. d. Sächs. Ges. d. Wiss., phil.-hist.
Cl.«, 1852]).
D. A.
Bhātgang, se Bhatgaon.
Bhātgāon [eng. ba.t↱ga.ən ell. ba.t↱ga.oun]
(fordrejet Bhatgang, ogsaa kaldet
Dharmaputra), betydelig By i den uafhængige
Stat Nepal i Forindien, paa de sydlige
Skraaninger af Himālaya, 15 km Ø. f. Katmandu,
c. 1200 m over Havet, er velbygget, har c.
30000 Indb. (der især forfærdiger Kar af
Messing og Kobber), renlige Gader, et Palads og
en hel Del Templer. Tidligere var Byen et
Yndlingsopholdssted for de i dette Land levende
Brahmaner; Beboerne er væsentlig nu Hinduer
af Nevar-Folket.
M. V.
Bhaṭṭi (ell. Bhartṛihari), en af Indernes
betydeligste episke Digtere, der levede i 6. ell.
7. Aarh. e. Kr. og i Valabhi under Kong
Çrīdharasena forfattede den efter ham opkaldte
Bhaṭṭikavyam i 22 Sange. Den
besynger i en temmelig jævn og smuk Stil Rāma’s
Bedrifter, men har tillige den Bihensigt at
give Eksempler paa grammatikalske og
retoriske Regler. Udgave med Dobbeltkommentar
(Kalkutta 1828); C. Schütz har oversat en Del
af dem (»Fünf Gesänge des Bhattikavyam«
[Bielefeld 1837]).
(S. S.). D. A.
Bhavabhūti, en af Indiens betydeligste
dramatiske Forf. fra Beg. af 8. Aarh. og født i
Sydindien i en Brahman-Slægt. Han stod i nært
Forhold til kunstforstandige Fyrster og Digtere
og kaldes ogsaa Çrīkaṇṭha (»den, i hvis Hals
Lykken sidder«). 3 Dramaer af uomtvistet
Ægthed gaar under hans Navn: 1) Mālatī-Mādhava
(»Mālatī og Mādhava«), et
borgerligt Drama i 10 Akter med fortræffelig
Karakteristik (først trykt i Kalkutta 1830; kritisk
Udg. med Jagaddhara’s Kommentar samt
Anmærkninger af R. G. Bhandarkar, Bombay
1876); eng. Oversættelse af Wilson i Theatre
of the Hindus, Bd 2; tysk Oversættelse fra
Wilson’s eng. af O. L. B. Wolff i »Theater der
Hindus«, 2. Del (Weimar 1831); selvstændig
tysk Oversættelse ved Fritze i Reclam’s
»Universalbibliotek« (Leipzig 1883); etc. De to andre
Emner er laante fra Rāmāyaṇa; 2)
Mahāvīracarita (»den store Helts Historie«)
behandler Rāma’s Bedrifter og Sejr over Rāvaṇa,
Jættekongen paa Ceylon, som havde røvet hans
Gemalinde Sītā, med store Naturskildringer af
ind. Skove, udg. bl. a. af Trithen (London
1848); overs. af Pickford, smst. 1871; Analyse af
Wilson i Theatre of the Hindus. 3)
Uttara-Rāmacarita (»Fortsættelse af Rāma’s
Historie«) skildrer Rāma’s Fortvivlelse over at
have maattet forskyde sin uretfærdig bagtalte
Gemalinde, og deres Genforening efter 12 Aars
Forløb; i rørende, undertiden dybt gribende
Træk (udg. i Kalkutta 1831 og senere);
(Analyse af Wilson og Wolff, som Nr 2). — B.’s
Sprog er noget vidtløftigt og vanskeligt at
forstaa. Vurdering og Analyse af Klein i
»Geschichte des Dramas« (Bd 3, Leipzig 1866). Jfr
Borooah, B. and his Place in Sanscrit
literature (Kalkutta og London 1878).
(S. S.). D. A.
Bhavalpūr, se Bahavalpur.
Bhāvnagār [eng. ↱bå.nəgə, ↱bounəgə eller
↱ba^unə↱ga.ə] (Bhaūnagar, eng. Bhovūnggur),
Tributstat i den indobritiske Prov.
Bombay. Hovedstaden af samme Navn
ligger paa Vestkysten af Cambay-Bugten (paa
Halvøen Kathiavar), har en vanskelig
tilgængelig Havn og (1911) 60694 Indb., der driver
Handel med Bomuld og Bomuldsindustri.
M. V.
Bheel [eng. bi.£], eng. Skrivemaade for Bhil
(s. d.).
Bheng, se Haschisch.
Bhikshu (Sanskrit bhikshu, »Tigger«), se
Brahmaner. Det er tillige den sædvanlige
Betegnelse for buddhistiske og Jaina-Munke
(Pāli og Prākrit: Bhikkhu); Nonnerne kaldes
Bhikshuṇī (Pāli: Bhikkhunī).
(S. S.) D. A.
Bhīl, et i den vestlige Del af Forindien,
Satpura og Vindhya-Bjergene og paa
Skraaningerne af de nordlige Westghats boende
Folkeslag, der alm. anses for en af de mange rundt
om i Bjergegnene spredte Levninger af Indiens
Urbeboere. Af Fr. Müller henføres de til
saakaldte Munda-Folk (s. d.). Det er smaa,
mørke, slanke og magre Folk, hvis Ydre i fl.
Henseender viser Tilslutning til Negertypen,
fra hvilken de dog afviger ved det glatte Haar
og de korte Arme. B., der tæller mellem 2 og 3
Mill., har opr. været udbredte over store Strækninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
