- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
168

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bhil, et i den vestlige Del af Forindien boende Folkeslag - Bhilsa (Vidica), By i den indo-britiske Vasalstat Gvalior i Prov. Central-Indien - Bhima, den betydeligste venstre Biflod til Krishna ell. Kistna i det mellemste Forindien - Bhima-Ghora ell, Bhim-Ghora, Valfartssted for Hinduerne i Distriktet Sholapur i den britisk-indiske Provins Bombay - Bhiwani (Biwani), By i Britisk-Indien, Prov. Pandshab - Bhoja, - 1) vidtudbredt ind. Kongeslægt og Folk - 2) Navn paa fl. Konger saavel i Sagntiden som i den hist. Tid - Bhojpatr, se Bhurdsha. - Bhooj, se Bhudsh. - Bhopal, indobritisk Vasalstat i Forindien, Agentskabet Central-Indien - Bhot (tibetansk Bod-pa), Navn for de til den tibetanske Folkegruppe hørende Folk - Bhotan, se Bhutan. - Bhotia, se Bhot. - Bhrigu, - I. Pluralis: En af de fornemste Brahman-Slægter i Indien - II. Singularis: B.'s Stamfader, en Rishi, der nævnes som Forf. til et Par Hymner i Rigveda

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af Slettelandet, men er i Tidernes Løb,
navnlig efter Radshputer-Staternes Stiftelse i
10.—11. Aarh. trængte tilbage til de ensomme,
vanskelig tilgængelige Bjergegne. Som kasteløse
anses de for urene af Hinduerne og skildres
som tyvagtige, falske og forræderiske; men de
Forsøg paa at civilisere dem, som den eng.
Regering i den nyere Tid har gjort, viser, at
de ikke er uimodtagelige for Kultur. Deres
daglige Levevis er yderst tarvelig. De bor i fattige,
smudsige Hytter; Mandens Dragt er Trøje og
Klæde om Hovedet, Kvindens er Kjole og Bælte.
Næringsvejene er Jagt og Agerbrug. Buen det
alm. Vaaben. Polygami er alm. B.’s Religion
er en Blanding af Naturdyrkelse og Tilbedelse
af de Afdødes Aander. De bringer Drikkeofre
ved Foden af hellige Træer og besprænger smaa
Gravhøje ell. hellige Stenplader med Blod ell.
Okkerjord. Deres Præster kaldes Râwel,
desuden har de Spaamænd, der tillige er Læger
(Barwâ). Deres Plyndringstog ned i Lavlandet
gav 1883 Anledning til en Række Ekspeditioner
mod dem.
(C. C. C.). H. P. S.

Bhīlsā [eng. ↱bi.£sa.] (Vidica), By i den
indobritiske Vasalstat Gvalior i Prov. Central-Indien
paa højre Bred af Betova, er berømt for de i
Omegnen paa den anden Side af Floden
værende talrige Ruiner af buddhistiske
Mindesmærker og Indskrifter (især ved Santshi).
M. V.

Bhīma [↱bima], den betydeligste venstre Biflod
til Kṛishṇa ell. Kistna i det mellemste Forindien,
udspringer paa den østlige Skraaning
af V.-Ghat og forener sig med Hovedfloden
efter et Løb paa c. 600 km N. f. Raitshur.

Bhīma-Ghōra ell. Bhim-Ghora,
Valfartssted for Hinduerne i Distriktet Sholapur
i den britisk-indiske Provins Bombay, 1 1/2
km NV. f. Hardvar. I 350 m’s Højde findes her
en snæver Bjergkløft med en Dam, der faar
sit Vand fra en smal Arm af Ganges, og hvori
Pilegrimmene bader sig.

Bhiwāni [eng. bi↱wåni] (Biwani), By i
Britisk-Indien, Prov. Pandshab, 100 km V. f.
Dehli, har (1911) 31100 Indb., der driver livlig
Handel, især med Peber o. a. Krydderier,
Sukker, Salt og Metaller.
M. V.

Bhoja, 1) vidtudbredt ind. Kongeslægt og
Folk. I Salvingsritualet anvendes B. som
Kongetitel. I de episke Sagn er B. en Gren af
Yādava’erne. Deres Centrum synes at have
været Egnen ved Vindhya-Bjergene; men de skal
efter de episke Sagn være blevne fordrevne
fra nordligere Boliger af Magadha-Kongen
Jarāsandha. 2) Navn paa fl. Konger saavel i
Sagntiden som i den hist. Tid, af hvilke den
berømteste er B. III (ell. Bhojadeva) (1.
Halvdel af 11. Aarh. e. Kr.) af Mālava af
Prāmāra-(Powar)-Dynastiet; han flyttede
Residensen fra Ujjayinī (Oojein) til Dhārā (Dhar)
og er kendt af Indskrifter og arab. Beretninger
(Abulfazl), men spiller navnlig en umaadelig
fremtrædende Rolle i Folkesagnene ligesom
Vikramāditya, hvis Trone han skal have
fundet og ladet bringe til Dhārā. Ligesom
Vikramāditya fremstilles B. som en stor Ynder og
Beskytter af Litteraturen og Videnskaberne, og
en Mængde Digtere og Lærde skal have opholdt
sig ved hans Hof, bl. a. »de 9 Ædelstene«
(deriblandt Kālidāsa); men de anførte Navne
lader sig aldeles ikke forlige med Kronologien.
Mangfoldige Eventyrbøger er skrevne om ham,
af hvilke man kender Bhojaprabandha
(af Ballāla, Slutn. af 16. Aarh.; en Del oversat
af Pavie i Journal Asiatique 1844; udg. af
samme 1855) og Bhojacarita (Udtog af
Colebrooke i Transactions of the Royal Asiatic Soc.
I). B. nævnes ogsaa selv som Forf. til en
poetisk Lærebog (Sarasvatīkaṇṭhābharaṇam;
Analyse i Aufrecht: Catal. Cod. inscr.
Sancr. Bibl. Bodleianae
[Oxford 1864]), et
geografisk Værk (Pratideçavyavasthā), et
med. Værk, en Lovbog m. m. samt en Kommentar
til Yogasūtra’erne (udg. og oversat af R.
Mitra
, Bibl. Ind. [Kalkutta 1883]); muligvis
har han dog kun foranlediget disse Bøger
affattede og udgivne paa hans Bekostning.
(S. S.). D. A.

Bhojpatr, se Bhurdsha.

Bhooj [eng. bu.dз] se Bhudsh.

Bhopal [eng. bo↱på£ ell. bou↱pa.£], indobritisk
Vasalstat i Forindien, Agentskabet Central-Indien,
17700 km2 med (1911) 1050735 Indb., hvoraf
9 % Muhammedanere, 120000 hører til lavere
kultiverede Bjergstammer, Resten er Hinduer.
Sydgrænsen af Landet dannes af Narbada, N. f.
hvis Dal Vindhya-Bjergene hæver sig som en
stejl Bjergmur. Den nordlige Del af Landet er
en Højslette, gennemfuret af Dale, hvis Floder
løber mod N. til Ganges. Jernbanen mellem
Bombay og Khanpur gaar gennem Landet.
Hovedstaden B. ligger 518 m o. H. ved Floden
Betova og har (1911) 56204 Indb., hvoraf de
fleste er Muhammedanere. Byen har brede, lyse
Gader, et fyrsteligt Palads, et Fort, en kunstig
Sø, hvorfra Byen faar Vand. Fyrstendømmet
B. grundlagdes af en Statholder, Afghaneren
Dost Muhammed, under Stormogulens Rige, der
som saa mange andre Statholdere blev næsten
uafhængig. Det nuv. Dynasti stiftedes af Vasir
Muhammed, som, 1816, efterfulgtes af sin Søn,
Nasir Muhammed. Da Riget stadig truedes af
Mahratterne, sluttede Nasir Muhammed sig til
Englænderne, som garanterede Rigets Integritet
mod, at det stillede et Troppekontingent til
den britisk-indiske Hær.
M. V.

Bhōt (tibetansk Bod-pa), Navn for de til
den tibetanske Folkegruppe hørende Folk.
Bhotia (Bhutja) er en indisk Fordrejelse af
Navnet.
M. V.

Bhōtan, se Bhutan.

Bhōtia, se Bhot.

Bhṛigu, I. Pluralis: En af de fornemste
Brahman-Slægter i Indien. I Ṛigveda optræder
de som halvt guddommelige Væsener, der har
fundet Ilden (se Agni) ell. faaet den af
Mātariçvan og igen skaffet Menneskene den.
Navnet antages at betyde »straalende«; Kuhn
identificerer dem med Flegyerne. II. Singularis:
B.’s Stamfader, en Ṛishi, der nævnes som Forf.
til et Par Hymner i Ṛigveda. Han kaldes en
Søn af Varuṇa ell. af Brahman og
nævnes som en af de 7 ell. fl. Sønner, som opstod
af Brahman’s Villie (manas), ogsaa kaldte
Prajāpati’er (Skabere og Patriarker), og
som en af de 7 Ṛishi’er. Han identificeres

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0180.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free