Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bhakti (Sanskrit: »Hengivenhed«) i de nyere ind. Religioner - Bhakti-Sutra, et Skrift af Candilya - Bhamo (Bamo, Bhanmo, birmansk Bhanmav, kinesisk Sinhai, *c: Ny Marked), By i det nordlige Birma - Bhandara, Distrikt i Divisionen Nagpur i de britisk-indiske Centralprovinser - Bhanmo, se Bhamo - Bhar, se Bahar - Bharadvaja, Forf. af Hymnerne i 6. Bog af Rigveda - Bharata, - 1) ind. Kongeslægt og Folk - 2) Navn paa fl. sagnhistoriske Konger - 3) Forf. af en Poetik - Bharatpur, se Bhartpur - Bharavi, ind. Epiker - Bharotsh, se Barotsh - Bhartpur (Bharatpur, eng. Bhurtpore), indobritisk Vasalstat, Prov. Radshputana - Bhartrihari, - 1) Forf. ell. snarere blot antagen Forf. til én Samling af 300 poetiske Tankesprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for de sentimentale ell. sanselig-erotiske
ell. inciterende Legender, hvilket har haft til
Følge, at Troen hos mange Sekter har et
sygeligt erotisk ell. overspændt Præg, og at
der ved deres Gudsdyrkelse er foreskrevet
grove Usædeligheder, som skal være Udtryk
for religiøs Inderlighed. (Jfr Indisk Religion
og B.-Sūtra). (Litt.: Monier
Williams, Brahmanism and Hinduism, 4.
Udg. [London 1891]).
(S. S.). D. A.
Bhakti-Sūtra, et Skrift af Çāṇḍilya, hvori
Teorien om bhakti fremstilles systematisk;
udg. i Bibliotheca Indica af R. Ballantyne,
1861. Det er senere end Bhagavadgītā, som
citeres deri.
(S. S.). D. A.
Bhāmō [eng. ↱ba.mou] (Bamo, Bhanmo,
birmansk Bhanmav, kinesisk Sinhai, ɔ:
Ny Marked), By i det nordlige Birma, ligger
107 m o. H. lidt ndf. Sammenløbet af Taiping
og Iravadi ved Endepunktet for Sejlbarheden
af sidstnævnte Flod, har 10000 Indb., Birmanere,
Kinesere og Shaner, og har stor Bet. ved sin
Handel med Kina, hvorfra indføres Silke,
Silketøj, Te, Moskus, Rhabarber, Metaller, medens
der udføres europæiske Fabrikvarer. Byen
bestaar mest af Bambushytter, det kinesiske
Kvarter er dog bedre bygget. En Jernbanelinie
sætter B. i Forbindelse med det øvrige
birmanske Jernbanenet.
M. V.
Bhāndarā, Distrikt i Divisionen Nagpur
i de britisk-indiske Centralprovinser i Forindien,
10200 km2 med (1911) 773677 Indb. Det
overvejende bakkede Land frembringer især
Ris og Hvede; nogen Industri, især i Bomuld,
Hovedstaden af s. N. ved højre Bred af
Floden Vainganga har en stærkt besøgt Basar
og (1901) 14023 Indb., som driver Bomulds- og
Metalindustri.
M. V.
Bhānmō, se Bhamo.
Bhār, se Bahar.
Bharadvāja, Forf. af Hymnerne i 6. Bog af
Ṛigveda. Han skal have været den i Ṛigveda
ofte omtalte Kong Divodāsa’s Huspræst (purohita).
Han er en af »de 7 Ṛishi’er« og den
19. Vedaordner (Vyāsa), i den nuv. Manuperiode
(Manvantara). Se Mahābhārata I Kap. 130,
135—8, 166; XIII 30—31; A. A. Macdonell
og A. B. Keith, Vedic Index of Names and
Subjects, Bd II [London 1912].
(S. S.) D. A.
Bharata, 1) ind. Kongeslægt og Folk, som
allerede omtales i Ṛigveda og endnu nævnes
som Folk (som det synes, Vest for Mathurā ɔ:
Muttra) c. 500 e. Kr. I Ritualet for Hesteofret
(se Indisk Religion) synes B. at være en
typisk Betegnelse, som i Praksis erstattedes af
vedk. Folks Navn, hos hvem Ofret bragtes. Som
egl. Stammenavn hører det væsentlig kun
hjemme i den ældre Litt. (Brāhmaṇa’erne, s. d.);
i de episke Digte og senere bruges B. ell.
Bhārata væsentlig som højtideligt Patronymikon
om Efterkommerne af Dushyanta’s Søn B. (se
ndf.) og deres Tilhængere. — 2) Navn paa fl.
sagnhistoriske Konger, navnlig: a) B., Ṛishabha’s
Søn, efter hvem Indien kaldes Bhārata eller
Bharatavarsha. b) B., Daçaratha’s Søn,
som regerede under sin Broder Rāma’s
Landflygtighed (se Rāmāyaṇa), c) B., Søn af
Kong Dushyanta og Çakuntalā (s. d.).
— 3) Forf. af en Poetik (Nāṭyaçāstra,
»Lærebog om Skuespil«, af hvilken Kap. 18—20
og 34 er udgivne af Hall i hans Udgave af
Daçarūpā, 1865; jfr. Wilh. Heymann i »Göttinger
Gelehrte Anzeigen« 1874. Side 86 ff.; Indernes
Hovedautoritet paa dette Omraade) og en
Lærebog i Musik (Gāndharvaveda; jfr.
Gandharva); B. kan ogsaa betyde
»Skuespiller«.
(S. S.). D. A.
Bhāratpūr, se Bhartpur.
Bhāravi, ind. Epiker, som før 7. Aarh. e. Kr.
paa Grundlag af Mahābhārata behandlede
Kampen mellem Arjuna og den som Kirāta (et vildt
Bjergfolk) optrædende Çiva. Digtet (Kirāt-Ārjunīya)
regnes til de store ind. Kunstepos’er og
bestaar af 18 Sange; dets Sprog er meget
kunstlet; dets Hovedfortrin er nogle storartede
Naturskildringer. (Udgaver: Kalkutta 1814; med
Mallinātha’s Kommentar, smst. 1847, 2 Bd;
Bombay 1889; Oversættelse af 1. og 2. Sang af
C. Schütz, Bielefeld 1845).
(S. S.). D. A.
Bharotsh [ba.↱rat∫], se Barotsh.
Bhartpur (Bharatpur, eng. Bhurtpore),
indobritisk Vasalstat, Prov. Radshputana, 5100
km2 med (1911) 558785 Indb., hvoraf omtr. 1/3
Muhammedanere, Resten Hinduer. Fyrsten
tilhører Dshat-Kasten. Landet er lavt, smaabakket
og frugtbart. Hovedstaden B. (1911) 33918 Indb.,
belejredes forgæves 1805 af Lord Lake, men
indtoges 1827 af Lord Combermore. Byens Fort
er nu forfaldent.
M. V.
Bhartṛihari, 1) Forf. ell. snarere blot antagen
Forf. til en Samling af 300 poetiske Tankesprog,
delte i 3 »Hundreder« (çataka): a)
Çṛingāra-çataka af erotisk Indhold, b) Nīti-çataka
om en klog og rigtig Livsførelse, c)
Vairāgya-çataka om Ligegyldighed over
for det timelige. Tankesprogene citeres idelig
og nyder stor Popularitet; Overleveringen er
meget usikker. Som oftest udgør hvert
Tankesprog et Hele for sig og giver ofte et smukt
afrundet og nydeligt Miniaturbillede; men læst
i Sammenhæng bliver Samlingen noget
ensformig og trættende; alt tyder da ogsaa paa, at
de enkelte Tankesprog er digtede uafhængig af
hinanden. Denne Samling var det første Stykke
ind. Poesi, som blev bekendt i Europa, nemlig
ved den holl. Missionær Abraham Roger i
»Offene Thür zum verborgenen Heidenthum«
(Hollandsk: Leyden 1651; Tysk: Nürnberg 1653).
Kritisk Udg. med lat. Oversættelse af P. v.
Bohlen: Bhartriharis sententiae (Berlin 1853;
Varianterne ved A. Schiefner og A. Weber,
Berlin 1850); endvidere af Häberlin i hans
Sanskrit anthology (Kalkutta 1847), (Bombay 1888)
m. fl. Tankesprogene er indlemmede i O.
Böhtlingk’s »Indische Sprüche« (2. Udg. Petrograd
1870—74, 3 Bd); tysk Oversættelse af P. v.
Bohlen (»Spräche des B.«, Hamburg 1835);
enkelte Stykker er oversatte af Rückert i
»Zeitschrift für die Kunde des Morgenlandes«, Bd 1
(Göttingen 1837). B. er et i de ind. Folkesagn
fejret Navn, og Efterretningerne om ham er
sagnagtige og indbyrdes modsigende; han gøres
til en Broder af den ligeledes i Sagnene,
navnlig ogsaa som Litteraturven, berømte Kong
Vikramāditya og skal ikke mindre end 7 Gange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
