Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides / 155 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bevægelsens Skønhed - Bevægelser (milit.), se Evolutioner - Bevægelser, Planters

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved Erfaring, Vane og Association kommer
enhver Bevægelse til at repræsentere en Følelse,
en Bevidsthedstilstand, der er i os, men som vi
uvilkaarlig indføle i Genstanden; det ydre
Liv bliver for os en Aabenbaring af det indre.
Det er en Følelse af Lykke og Harmoni, der
her udgør det aandelige Indhold, den Værdiernes
Verden, vi tyder i den skønne Form.
Den kantede og kejtede Bevægelse derimod
mishager os ikke blot fysiol. og psykologisk,
men væsentlig fordi den tydes som et Udtryk
for et ufrit Sind, et Sind, der er bevæget af
Ulystfølelser, fordi Individet ikke er i Harmoni
med sine Omgivelser, det være nu af Mangel
paa Herredømme over sit Legeme ell. af
Forlegenhed, af Frygt ell. Vrede (smlg. en Hund
i Glæde, hvor Udtryksbilledet viser os bløde,
afrundede Former, og i Vrede, hvor Udtrykket
bliver kantet og strittende). Det er altsaa den
Livsglæde og Livsharmoni, for hvilken B. S.
er et Udtryk, der behager os gennem Association
og vor Sympati med Livet. Og hvor vi
altsaa ser regelmæssige, harmoniske, rytmiske
Bevægelser i det organiske, tyder vi dem
saaledes, og derfra overfører vi disse Følelser paa
de uorganiske Bevægelser og endelig ogsaa paa
Linien, der vurderes efter den Bevægelse, ved
hvilken den er frembragt. I disse Bestemmelser
ligger Nøglen til Dansens og den legende
Bevægelses Æstetik, til Behaget ved det fuldkomne
Arbejde, »der gaar som en Leg«, og den
fuldkomne Teknik, til Behaget ved det
menneskelige Udtryk (Miner og Fagter) og til den
simple Linies Skønhed. (Litt.: Schiller’s
Afh., »Ueber Anmuth und Würde«; H. Spencer’s
Afh., Gracefulness [Essays, Bd II]; P.
Suriau, L’estétique du movement [1889]).
Cl. W.

Bevægelser (milit.), se Evolutioner.

Bevægelser, Planters. De hos Planterne
forekommende B. kan inddeles paa følgende
Maade:

I.	Fysiske B.
II.	Vitale B.
		1.	B. hos selvbevægelige Organismer.
		2.	B. hos fastsiddende Planter.
			A.	Vækstbevægelser.
				a.	autonome Vækstbevægelser.
				b.	inducerede Vækstbevægelser,
					α. Tropismer.
					β. Nastier.
			B.	Variationsbevægelser.
				c.	autonome Variationsbevægelser.
				d.	inducerede Variationsbevægelser.

I. Ved fysiske B. forstaar man B., som
foregaar uafhængigt af Livsvirksomheden i
Planterne. Som Eksempler paa saadanne B.
kan vi nævne, at mange Kapsler aabner sig ved
Indtørring, at Kurvene hos Evighedsblomsten
(Acroclinium) aabner sig i tørt og lukker sig i
fugtigt Vejr, og at Smaafrugterne af Tranehals
i tør Tilstand snor »Næbet« i Form af en
Skrue, medens det i fugtig Tilstand er lige
(Fig. 1). Disse B. fremkommer ved, at de
bevægelige Dele under Udbulningen ell. Indtørringen
udvides ell. sammentrækkes ulige meget
paa forsk. Steder.

II. De vitale B. foregaar under aktiv
Medvirkning af levende Celler.

1) B. hos fritbevægelige Organismer
(Lokomotoriske B.). Mange lavere
Organismer (Amøber, Slimsvampe, mange
Bakterier, Diatomeer, Sværmesporer o. s. v.) er
fritbevægelige. Hos nogle foregaar B. ved, at
hele Organismen glider hen over Underlaget
(amøboid B. f. Eks.), hos andre, som bevæger
sig frit i den Vædske, hvori de lever, ved særlige
Bevægelsesorganer, der kaldes »Cilier«. Nær beslægtet med
de lokomotoriske B. er de Protoplasmabevægelser, som
kendes fra Cellerne af højere Planter.

2) B. hos fastsiddende Planter deles
igen i to Grupper, efter som B. fremkommer ved en
uensartet Vækst i den paagældende Plantedel
(Vækstbevægelser) ell. ved Forandringer i
Størrelsen af Saftspændingen i Cellerne
(Variationsbevægelser). Og hver af disse Grupper
deles igen i to Undergrupper, idet B. enten
udføres uden nogen ydre Paavirkning (autonome
B.) ell. som Følge af en ydre Paavirkning
(inducerede B.).

a) Ved autonome Vækstbevægelser
forstaar man iflg. det ovf. nævnte B., der
foregaar uden nogen ydre Paavirkning, og som
udføres ved en uensartet Vækst i den paagældende
Plantedel. Naar Ærter, Bønner, Sennep
o. m. a. Planter spirer, ser man, at Kimstænglen,
naar den kommer frem over Jorden, er
krogformet ombøjet; senere hen, naar Kimplanten
har naaet en vis Alder, retter den sig
uden nogen ydre Paavirkning ud. Endvidere
iagttager man, at Kimstænglen hos mange
Planter ikke vokser lige i Vejret, men er svagt
bøjet, snart til den ene og snart til den anden
Side, saa at Spidsen af Stænglen kommer til
at kredse omkring en Midterstilling. Disse
saakaldte nuterende B. foregaar, selv om de ydre
Kaar holdes fuldkommen konstante; de maa
altsaa hidrøre fra indre Aarsager i Planten.

b. Ved inducerede Vækstbevægelser
forstaar man B., der fremkaldes af en
ydre Paavirkning, og som udføres ved en
uensartet Væksthastighed. B. af denne Gruppe
deles atter i to Undergrupper: B., hvis Retning
er bestemt af den ydre Paavirkning, kaldes
Tropismer, B., som altid foregaar i et bestemt
Plan, kaldes Nastier.

α. Ved Tropismer forstaar man B., der
er orienterede i Forhold til den ydre Paavirkning.
B. kan foregaa hen imod ell. bort fra ell.
danne en bestemt Vinkel med den Retning,
hvorfra den ydre Paavirkning kommer.
Tropismerne inddeles nærmere efter Arten af den
ydre Paavirkning, som fremkalder B.

Ved Geotropisme forstaar man saaledes
B., der fremkaldes af Tyngdekraftens
Indvirkning paa Planterne. Hos en Kimplante, der
vokser under normale Forhold, vil Kimroden
søge lodret nedad i Jorden, medens Kimstænglen

Fig. 1. Smaafrugt af alm. Tranehals, tør, svagt forstørret.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>