Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bevægelse, Forandring af en Tings Plads i Rummet - Bevægelse (psykol.) - Bevægelsens Skønhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
simpleste Tilfælde af det store Energiprincip,
der først er udviklet inden for Bevægelseslæren
og siden er fundet gyldigt paa alle andre
Omraader af Fysikken. Om Modstande mod et
Legemes B. se især Gnidning. Om
Bevægelseslærens Litt. og Historie se Mekanik.
K. S. K.
Bevægelse (psykol.). Opfattelsen af B. er
et meget kompliceret Fænomen, der kommer
i Stand ved Samvirken af fl. forsk. Sanser.
Mindst sammensat er Forholdet ved B. af
Legemets enkelte Dele, hvorved dog mindst tre
Sanser er medvirkende: 1) Trykfornemmelser
hidrørende fra Hudens Foldning, paa beklædte
Legemsdele desuden fra Klædernes Gnidning
mod Huden. 2) Ledfornemmelser, der udløses
fra de i Ledkapslerne liggende Vaterske
Legemer, hvori Sansenerver ender. 3)
Spændingsfornemmelser i Muskler og Sener, hvor
talrige Forgreninger af Sansenerver findes; herfra
hidrører Fornemmelsen af den større ell. mindre
Kraftanvendelse, hvormed B. udføres. Naar
Øjnene er lukkede, kommer kun disse tre Sanser
i Betragtning; ellers kan ogsaa Synet virke med,
og da vi saa ofte har set vore Lemmers B.
samtidig med, at Bevægelsesfornemmelserne er
komne i Stand, saa kan vi til sidst med
lukkede Øjne danne os et Skøn om Lemmernes
Stillinger under B. Dette gælder dog ikke for
saadanne Organer som Tungen og Tæerne, netop
fordi man i Alm. ikke har Lejlighed til at se
disse bevæge sig. Ved Opfattelsen af hele
Legemets B. har først og fremmest alle de nævnte
Sanser Bet., saafremt B. udføres aktivt, d. v. s.
ved Hjælp af Lemmernes B. som f. Eks. i
Gang, Løb o. s. v. Bevæges Legemet derimod
passivt, som f. Eks. under Kørsel, saa vil B.,
saafremt den er helt jævn, slet ikke mærkes,
hvorimod enhver Forandring i B.’s Retning og
Hastighed fornemmes, hvilket skyldes det i
Ørets Buegange liggende Sanseapparat. (Litt.:
Nagel, »Handbuch der Physiologie«, Bd 3
(Braunschweig 1905]; Lehmann, »Psychophysiologie«
[Leipzig 1912]).
Alfr. L.
Bevægelsens Skønhed. Iblandt de forsk.
Bevægelser er der nogle, der synes os skønne,
det vil sige: umiddelbart vækker en Følelse af
uinteresseret (begærfri) Glæde i os. Den
psykologisk-æstetiske Analyse, der søger at forstaa
det sammensatte skønne ved at opløse det
i dets enkelte Bestanddele, fører B. S. tilbage
til visse formale og reale Elementer. Fra
Formens Side er det æstetisk-behagende her: 1)
Lysten ved Forskel og Forandring
og den rigere Pirring af Sanserne,
som Bevægelse giver. Fuglenes Flugt, Fiskenes
Svømmen i Vandet, Skibets Gliden hen over
Havet, Dyrets Løb over Marken fylder vort Øje
med vekslende sanselige Billeder, idet hvert
Bevægelsesmoment bringer Genstanden i ny
Forhold til Omgivelserne; der er stadig
Vekslen og Forandring, og »Forandring fryder«.
Derved gør Bevægelsen, alle andre Forhold
lige, altid større æstetisk Virkning end Hvile.
Men ikke enhver Bevægelse er skøn; for at vi
skal kunne tillægge Bevægelse dette Prædikat,
maa den 2) tiltale os ved Enhed i
Mangfoldighed; der maa være Regelmæssighed,
Orden ell. Rytme i Bevægelsen. Mangfoldigheden
ell. Forskellen i Hastighed ell. Retning
maa fremkalde Forestillingen om det
mangfoldiges anskuelige Underordning under en
Enhed, en Bevægelsens Lov. Her, som overalt i
det skønne, gælder det, at Forskel uden Enhed
i det højeste kan virke som »pittoresk« for til
sidst dog at overpirre og oprive, Enhed uden
Forskel virker sløvende og trættende; jo større
Forskellen, Mangfoldigheden, Rigdommen er
under Bevarelse af den overskuelige Enhed,
desto større er Behaget. Derfor staar den
forskelløse retliniede Bevægelse saa langt tilbage
for den krumliniede (f. Eks. Bølgelinien). Idet
disse Fordringer opfyldes, vil Bevægelsen
formelt æstetisk behage os ikke blot fysiologisk
ved at lette den sanselige Opfattelse (Øjets
Bevægelser), men væsentlig psykologisk ved at
vække og opfylde en Forventning. Under
Iagttagelsen af Regelmæssigheden og Rytmen (f.
Eks. ved Betragtningen af Dansen) opstaar der
en bestemt Forventning: den kommende
Bevægelse foregribes, og idet Forventningen
opfyldes — maaske paa fri, individuel Maade,
hvilket forhøjer den æstetiske Virkning —
føler Bevidstheden en Tilfredsstillelse, der
uvilkaarlig lægges ind i Genstanden som en
Fortjeneste ved denne. — Men denne Formside
viser nu dybere set tilbage til et Indhold,
der tydes i Formen gennem Association. 1)
Først maa nævnes Kraften: under Livets
Erfaringer har vi lært at tyde Bevægelsen som
Udtryk for Kraft (ɔ: Villie), og Kraft fornøjer
altid; selv et Lokomotivs Bevægelse faar en vis
streng Skønhed ved Kraftens Sikkerhed. Da der
knytter sig Lystfølelse til enhver normal
legemlig Kraftøvelse, føler vi Glæde ved med Held at
udfolde vor Energi, og vi føler den samme
Glæde i ren æstetisk Form ved at se
andre gøre det; vi kan ikke opfatte Kraft
uden ved gennem Bevægelsesfornemmelser
og Bevægelsesimpulser at eftergøre Kraft. Og
nu er det saaledes, at de Villies- og
Kraftøvelser, der har været særlig regelmæssige,
harmoniske ell. rytmiske (som under fri Lege, i
Dans, i Skøjteløb og gymnastiske Bevægelser),
ogsaa har været dem, under hvilke vi har følt
os særlig glade, fri og lette og har udøvet
Bevægelsen med det mindste Krafttab ɔ: med den
største Hensigtsmæssighed. Denne Følelse af
Energi ell. Lethed og Frihed er det skønne
Indhold i Bevægelserne. Den Bevægelse, som mest
gør Indtryk paa os af Glæde og Skønhed og
Ynde, naar vi ser den ell. selv udøver den,
er den, ved hvilken enhver Kraft- og
Muskelanstrengelse synes at være forsvundet, hvor
Bevægelserne synes et Udtryk for en fri Leg, hvor
Lemmerne saa at sige leger som frit baarne
af Luften. Og det skønne i Bevægelserne er
os altsaa 2) Udtryk for et sjæleligt Indhold,
det være nu Villiens Energi og
Konsekvens (ved den strengere B. S.) ell. for
den Lystfølelse, som den fuldkomne Frihed,
Lethed og Harmoni med Omgivelserne vækker,
efter at Villien har naaet dette Maal (som ved
Ynden). Vi er vænnede til at se denne
Bevægelse som den stadige sanselige Ledsager af
ell. Udtryk for en fri og lykkelig Følelse, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
