Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bevægelse, Forandring af en Tings Plads i Rummet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Plan er vinkelret paa denne Linie. Legemet
er da bundet til at rotere om Linien som
Akse. Holdes kun eet Punkt af Legemet fast,
er ethvert andet Punkt bundet til en Kugleflade
med det faste Punkt som Centrum; man
kan bevise, at Legemets B. da i hvert Øjeblik
kan betragtes som en Rotation om en bestemt
Akse gennem dette Centrum; men denne Akse
kan selv flytte sig saavel i Forhold til Rummet
som i Forhold til Legemet. Om Jordens Akse
ved man saaledes, at den i Tidernes Løb
ændrer sin Retning i Rummet og derved kommer
til at pege mod forskellige Punkter af
Stjernehimlen (Præcessionen, Nutationen), medens man
ikke ved af, at den, bortset fra nogle yderst
smaa Svingninger om en Middelstilling,
forandrer sin Beliggenhed i Forhold til Jorden selv.
Er endelig intet Punkt i Legemet fast, kan man
udvælge et passende Punkt af Legemet, f. Eks.
Tyngdepunktet (s. d.), undersøge dets B. og
Legemets B. i Forhold til Punktet. Man vil da
i ethvert Øjeblik kunne opfatte Legemets B. som
sammensat af en Fremadskriden (Translation),
hvorved alle Legemets Punkter bevæger sig i
samme Retning og med samme Hastighed som
det valgte Punkt, samt af en Omdrejning
(Rotation) om en Akse gennem dette Punkt. I et
faldende Legeme f. Eks. kan Tyngdepunktet
beskrive en ret Linie, medens Legemet samtidig
roterer om en Akse gennem dette Punkt. Paa
et Legemes Translation og Rotation er der i
øvrigt den væsentlige Forskel, at Translationen
aldeles ikke paavirker Legemets Tilstand og
kun kan opfattes ved Hjælp af Flytningen i
Forhold til Omverdenen, medens Rotationen
kan opdages ved dens Indvirkning paa Legemet
selv. At Solen med alle sine Planeter bevæger
sig c. 20 km i Sek. gennem Verdensrummet i
Forhold til Fiksstjernernes Middelstillinger, er
ganske uden Bet. for os, medens Jordens
meget langsommere Rotation om sin Akse griber
ind i mange Forhold, navnlig i Atmosfærens B.
Den rent mat. Beskrivelse af B.-Fænomenerne
kaldes Kinematik (ogsaa Foronomi). I
Modsætning til Kinematikken søger
Dynamikken efter B.’s Aarsager, altsaa efter
Sammenhængen mellem Legemernes B. og de fys.
Forhold, hvorunder Legemerne befinder sig. Hele
Dynamikken kan udvikles paa Grundlag af
Newton’s tre Bevægelseslove.
Første Lov (Inertiens L.): »Ethvert
Legeme forbliver i sin Tilstand af Hvile ell. af
jævn, retliniet B., medmindre det bringes til at
forandre denne Tilstand ved ydre Kræfter«.
Anden Lov: »Forandring af B. er
proportional med den indvirkende Kraft og finder
Sted i den Retning, hvori Kraften virker«.
Tredie Lov: »Reaktion er altid lig
og modsat Aktion, det vil sige, to
Legemers Virkninger paa hinanden er altid
lige store og gaar i modsatte Retninger«.
I den anden Lov forstaas ved et Legemes »B.«
Produktet af Massen (Stofmængden) og
Hastigheden, og ved »indvirkende Kraft« Produktet
af den ydre Kraft, der virker paa Legemet, og
den Tid, hvori den virker. Loven kan derfor
skrives: »Den Forandring, en ydre Kraft
frembringer i et Legemes Bevægelsesmængde, er
proportional med Produktet af Kraften og den
Tid, hvori den virker, og den finder Sted i
Kraftens Retning«. — Ved de to første Love
bestemmes Begreberne Kraft (s. d.) og
Masse (s. d.). — En Hest, der sætter en
tung Jernbanevogn i Gang, illustrerer paa en
slaaende Maade Newton’s to første Love. Den
tredie Lov udsiger den rent fysiske Sætning,
at Kraft kun eksisterer som to Legemers
gensidige Indvirkning, at altsaa al Kraft kan
opfattes som en Spænding mellem to Legemer ell.
mellem to Dele af samme Legeme. Den gælder
ikke alene for to Legemer, der berører
hinanden, men ogsaa, naar der findes Virkninger
paa Afstand (magnetiske, elektriske Kræfter,
alm. Tiltrækning) mellem dem. P. Gr. a. denne
Lov kan to Legemers Virkning paa hinanden
ikke forandre Legemernes samlede
Bevægelsesmængde; da Kraften virker i modsatte
Retninger paa de to Legemer, lige stærkt paa begge
og i lige lang Tid, maa det ene Legeme tabe
lige saa meget i Bevægelsesmængde, regnet
i en bestemt Retning, som det andet i
samme Tid vinder. Af samme Grund kan
indre Spændinger ikke fremkalde nogen
som helst Forandring i et Legemes Bevægelse,
uden for saa vidt de kan forandre Legemets
Form ell. helt sønderbryde det. Kræfter, der
virker mellem de forskellige Led af et System
af Legemer, kan vel forandre de enkelte Legemers
Bevægelsesmængder, men Summen af alle
Bevægelsesmængderne forandres ikke ved disse
»indre Kræfter«, og paa B. af Systemets fælles
Tyngdepunkt har de ingen Indflydelse.
Hvis et Legeme kun paavirkes af en enkelt,
konstant Kraft, der er anbragt saaledes, at den
kun kan frembringe en simpel Fremadskriden,
men ingen Rotation, kan man let beregne den
Hastighed, Legemet vil opnaa i en vis Tid. Hvis
nemlig Legemet faldt frit, kun paavirket af sin
egen Vægt, vilde dets Hastighed vokse med
omtr. 9,81 m i Sek. Paavirkes det derimod af
en Kraft, der f. Eks. er 1/10 af Legemets Vægt,
vil Hastighedstilvæksten være proportional
hermed, altsaa 0,981 m i Sek., og Legemet vil være
10 Sek. om at opnaa den Fart, som det ved det
fri Fald naar i 1 Sek. Bremser man et
Jernbanetog, hvis Hastighed er 20 m i Sek., og
frembringer Bremsningen en Modstand mod
Bevægelsen, der er 1/7 af Togets Vægt, vil Toget
tabe 9,81:7 ell. 1,401 m’s Hastighed i hvert Sek.,
og der vil gaa 20:1,401 ell. omtr. 14 Sek., inden
Toget standser. Var Hastigheden kun 10 m,
vilde B. kunne standses i den halve Tid, og
i denne Tid vilde den gennemløbne Vej kun
være 1/4 af Bremsevejen i første Tilfælde,
eftersom ikke blot Tiden, men ogsaa
Gennemsnitshastigheden kun var halv saa stor. Af
Newton’s anden Lov, der angiver Forbindelsen mellem
Kraft, Tid, Masse og Hastighed, kan udledes
en ny Sætning, der forbinder Kraft, Vej, Masse
og Hastighed med hinanden. Sætningen siger,
at Produktet af Kraften og den Vej, dens
Angrebspunkt i en vis Tid gennemløber i Kraftens
Retning (Kraftens Arbejde), er lig Tilvæksten i
samme Tidsrum af Legemets levende Kraft,
hvorved forstaas det halve Produkt af Legemets
Masse og Hastighed. Denne Sætning er det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
