Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bevogtning, Jernbanernes - Bevoksning kaldes i Skovbruget et Samfund af træagtige Planter - Bevoksningskappe, se Randkappe - Bevoksningspleje, se Skovpleje - Bevægelse, Forandring af en Tings Plads i Rummet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tyskland er den gamle Banevogterdeling
derimod for en stor Del bibeholdt, omend den egl.
Banebevogtningstjeneste paa Hovedlinierne
mere og mere skilles ud fra Ledbevogtningstjenesten
og der — som tidligere anført — ikke
mere gives Signal for »Linien i Orden«.
Grunden til, at Ledbevogtningen skilles ud som
noget for sig, er dels den tættere Toggang, der
ikke tillader Ledvogteren at fjerne sig fra sin
Post, og dels, at Ledvogternes Antal stadig
søges indskrænket og paa ny Baner ofte er
ganske ringe. Desuden har det Bet., at den
tidligere hyppige Afpatrouillering af Linien nu
anses for temmelig overdreven, og en Række
ganske tæt liggende Banevogterposter da ikke
længere er nødvendig. Efter de tyske Regler
synes Hovedbanerne tre og Sidebanerne to
Gange daglig. Paa de danske Statsbaner bliver
de indhegnede Linier om Hverdagen synet to
og om Søndagen een Gang daglig; de
uindhegnede derimod kun een Gang baade Søndag
og Hverdag. Under truende Forhold — f. Eks.
naar Dæmningsbrud kan befrygtes — er
Linierne dog under stadigt Tilsyn ved en særlig
»Farevagt«.
De daglige Istandsættelsesarbejder paa
Linien udføres »mellem Togene«, og Anvendelsen
af Vogtersignal ved disse Arbejder er almindeligvis
blot en Sikkerhedsforanstaltning, der har
Henblik paa de farlige Muligheder. Skal
saaledes en Skinne udveksles, dækker man
Stedet ved Stoppesignal (en Standskive, et Flag ell.
en udposteret Signalmand). Og vil man sikre
sig yderligere, udlægger man Knaldsignaler
foran Stedet. Men Reglen er, at Arbejderne
bliver udført rettidigt, saaledes at Signalerne
er inddragne, naar det næste Tog kører frem.
(Litt. bl. a. v. Weikard, »Bahnaufsicht« i
Röll: Encyklopädie des Eisenbahnwesens, 2.
Udg. 1912).
J. F.
Bevoksning kaldes i Skovbruget et Samfund
af træagtige Planter, som udøver en kendelig
Indflydelse paa hverandre; B. opstaar, naar
Kulturen ell. Foryngelsen slutter sig, saaledes
at Arealet er helt overskygget, og B. ophører
at bestaa, naar Slutningen brydes saa stærkt,
at den ikke kan indtræde igen, før der
kommer ny Træer til. I udvidet Bet. taler man
dog ogsaa om en B. af spredte Træer. Ved en
ren B. forstaar man en saadan, som bestaar
af kun een Træart; Modsætningen er den
blandede B. — Medens Havebruget særlig
behandler den enk. Plante (Træ ell. Busk), har
Skovbruget B. som Enhed, idet man søger at bringe
enhver Afdeling til at bære een ensartet B., som
da behandles under eet ved Udhugning og
Foryngelse. Ved Udmaaling af en B.’s Vedmasse
regner man da ogsaa med B.’s Middeltykkelse
og Middelhøjde; de enkelte Træer
er nemlig ikke lige tykke ell. høje selv i en
regelmæssig, ren B.; men ordner man dem
efter Størrelsen, viser det sig, at de følger en
bestemt Lov, den eksponentielle Fejllov; derfor
bliver ogsaa B.’s Spredningstal
(Middelfejlen) paa Tykkelse ell. Højde et Udtryk for
B.’s Regelmæssighed. Undertiden afviger en
B. lidt fra den nævnte Lov, idet enkelte
uforholdsmæssig tykke ell. særlig lave Træer falder
uden for Reglen; Afvigelsen er dog sjælden
større, end at man med tilstrækkelig
Nøjagtighed kan udregne en sluttet B.’s Middeltykkelse
og Middelhøjde i Henhold til Fejlloven.
C. V. P.
Bevoksningskappe, se Randkappe.
Bevoksningspleje, se Skovpleje.
Bevægelse, Forandring af en Tings Plads
i Rummet. Et Legemes B. kaldes relativ,
naar man taler om Forandringer af Legemets
Plads i Forhold til et andet Legeme, medens
man ved en absolut B. forstaar en
Forandring af Legemets Sted i selve Verdensrummet.
Ved Omtalen af B. i Nærheden af Jordens
Overflade tænker man i Reglen paa B. i Forhold til
denne Overflade, der da selv betragtes som
hvilende, skønt den bevæger sig i Forhold til
Solen og Stjernerne. Om et Punkts absolutte
B. kan man intet vide, ja man kan næppe
forbinde noget Begreb med dette Udtryk, naar
man kun tænker paa selve det tomme Rum uden
noget Indhold. — Man kan tænke sig et Legeme
sammensat af Dele, Partikler ell. Massepunkter,
der er saa smaa, at man ved Undersøgelser
over et Legemes B. kan betragte hver Partikels
Masse som samlet i et geometrisk Punkt. Ved
en saadan Partikels Bane forstaar man den
Linie, Partiklen beskriver under B. Efter som
Banen er en ret ell. en krum Linie, kaldes B.
retliniet ell. krumliniet. I første Tilfælde er
Bevægelsens Retning uforandret, i sidste angives
den i hvert Øjeblik af Tangenten til det Punkt af
Banen, hvor Partiklen netop er. Hastigheden
kaldes jævn, naar Partiklen i lige
lange Tider tilbagelægger lige store Vejlængder;
i modsat Fald er den ujævn. Den jævne
Hastighed maales ved den Vej, der gennemløbes
I Tidsenheden, angives altsaa ved et vist Antal
Meter i Sekundet, Kilometer i Timen o. s. v.
Ved den ujævne Hastighed finder man
Middelhastigheden i en vis Tid ved at
dividere den gennemløbne Vej med det Antal
Tidsenheder, der er brugt. Hastigheden i et Punkt
af Banen maales ved den Vejlængde,
Partiklen vilde gennemløbe i Tidsenheden, hvis
den ikke forandrede sin Hastighed; man finder
denne Hastighed ved at beregne Middelhastigheden
for et Banestykke, der indeholder
Punktet og er saa kort, at Hastigheden ikke kan
lide nogen kendelig Forandring, medens det
gennemløbes. Om Forandringer i B. se Kraft
og Acceleration. En B. kan være
sammensat af fl. Rejser man f. Eks. 4 km mod N.
paa en Ismark, der i samme Tid driver 3 km
mod V., saa har man i Forhold til Jordoverfladen
flyttet sig 5 km i en Retning, der er lidt
mere nordlig end NV. Har de to førstnævnte
B. været jævne og retliniede, saa vil den
resulterende B. ogsaa være det. Ligesom en B.
kan være sammensat af fl., kan den ogsaa altid
tænkes opløst i fl.; ved en saadan Opløsning faar
man ofte simplere Forhold at behandle (smlg.
Kastebevægelse). — Et Legemes
forskellige Punkter kan have forsk. B., der dog ikke
er uafhængige af hinanden. Er Legemet fast, og
holdes to af dets Punkter fast, vil ethvert andet
Punkt i Legemet være bundet til at bevæge sig
paa en Cirkel, der har sit Centrum paa de
to faste Punkters Forbindelseslinie, og hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
