Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bevægelser, Planters
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
søger lodret opad; baade Kimrod og
Kimstængel stiller sig saaledes i Tyngdekraftens
Retning. Lægges en saadan Kimplante
horisontalt, saa at Tyngdekraften kommer til at virke
vinkelret paa Plantens Akse, ser man, at den
yderste Del af Roden i Løbet af nogle faa
Timer bøjer sig nedad, saa at den paa ny
kommer til at pege i Tyngdekraftens Retning,
og at Stænglen samtidig bøjer sig opad. Disse
B. fremkaldes af Tyngdekraften, og man taler
om en positiv geotropisk B., naar B. som hos
Roden foregaar ned mod Jordcentret, og om en
negativ geotropisk B., naar B. som hos
Kimstænglen foregaar bort fra Jordcentret.
At det virkelig er Tyngdekraften, der
fremkalder disse B., er godtgjort af Knight (1806),
som viste, at Centrifugalkraften, der er af
samme Natur som Tyngdekraften, kan fremkalde
de samme B. Anbringes spirende Kimplanter
paa Randen af et Hjul, der roterer hurtigt
rundt, ser man, at Roden vokser bort fra og
Stænglen hen imod Bevægelsens Centrum.
De geotropiske B. ophæves ogsaa, naar
Tyngdekraftens ensidige Virkning paa
Planterne ophæves, hvad der, som
Sachs har vist, kan ske ved paa
et særligt Apparat (en Klinostat) at dreje
Planten rundt om sin egen Akse i vandret
Stilling.
Som det er vist i en Række Undersøgelser,
er det kun den yderste Spids af Roden, som er følsom for
Tyngdekraftens Paavirkning, medens B. udføres
et Stykke bag ved Spidsen i den stærkest
voksende Del af Roden. Der maa derfor
foregaa en Ledning af Pirringen fra Spidsen til
det Sted, hvor B. foregaar.
Man har ogsaa Eksempler paa Plantedele,
der ikke stiller sig i Tyngdekraftens Retning,
men vinkelret paa den, f. Eks. Rodstokke, der
ligger vandret i Jorden. Man taler i dette
Tilfælde om transversal Geotropisme.
Ved Fototropisme forstaar man paa
tilsvarende Maade B., der fremkaldes af
ensidig Paavirkning af Lyset. Udsættes saaledes
en Sennepskimplante, der er vokset i Mørke
paa et Net af Gaze, som er spændt over et
Glas med Vand, for ensidigt Lys, ser man, at
Kimstænglen bøjer sig hen imod, og Roden bort
fra Lyset (Fig. 2). Kimstænglens B. kaldes
positiv, og Rodens negativ fototropisk. Meget
stærkt Lys fremkalder ogsaa hos Stænglen en
negativ fototropisk Krumning.
Fototropiske B. spiller ogsaa en stor Rolle
hos Blade, som gennem saadanne B. orienterer
sig saaledes, at Bladpladen kommer til at staa
vinkelret paa Lysets Retning. Hos Tropæolum
kan man endogsaa iagttage, at Bladpladerne i
Løbet af Dagen følger Solens Gang.
Kimbladskeden hos Havre udfører stærke
fototropiske B. Følsomheden for Lysets
Paavirkning ligger fortrinsvis i Spidsen, og man kan
ved alene at belyse denne ogsaa fremkalde en
Krumning i den basale Del, selv om denne er
formørket. Der maa i dette Tilfælde foregaa en
Ledning af Pirringen fra Spidsen til Basaldelen.
Af andre Tropismer skal vi nævne Hydrotropisme
(fremkaldt af ensidig Fugtighed),
Termotropisme (fremkaldt af Varme)
og Kemotropisme (fremkaldt af kem.
Stoffer).
β. Ved Nastier forstaar man B., som ikke
er orienterede i Forhold til den ydre
Paavirknings Retning. Vi omtaler her kun de
Tilfælde, hvor B. fremkommer ved en Forandring
i Væksthastigheden.
Ved Termonasti forstaar man saaledes
B., som fremkaldes af en Forøgelse ell.
Formindskelse af Temp. Bringes en lukket Blomst
af Crocus ind i et varmt Værelse, vil den højere
Temp. bringe Blomsten til at lukke sig op, og
bringes den dernæst tilbage til et koldere
Værelse, vil den paa ny lukke sig. Disse B.
udføres ved, at en Temperaturstigning bringer den
basale Del af Blomsterbladene til at vokse
stærkere paa Over- end paa Undersiden, medens
en Temperatursænkning omvendt bringer den
til at vokse stærkest paa Undersiden.
Ved Fotonasti forstaar man paa samme
Maade B., der fremkaldes af en Forøgelse ell.
Formindskelse af Lysstyrken. B. foregaar altid
i et bestemt Plan og er ikke, som hos de
fototropiske B., orienteret i Forhold til Lysets
Retning. Herhen hører en Del af de saakaldte
Søvnbevægelser. Saaledes er der mange
Kurveblomster, f. Eks. Gedeskæg, der lukker sig om
Natten og aabner sig om Dagen.
Til denne Gruppe af B. plejer man ogsaa at
henføre B. hos Gribetraade (Haptotropisme).
Disse er, nogle kun paa een Side, andre
derimod paa alle Sider, følsomme for
Berøring med faste Legemer. Naar derfor en
saadan Gribetraad paa den følsomme Side
kommer i Berøring med en Pind f. Eks., medfører
dette, at der udløses en Vækstbevægelse i
Gribetraaden, idet den Side, der ligger modsat det
pirrede Sted, giver sig til at vokse hurtigere,
saa at Gribetraaden bøjer sig omkr. Pinden.
c. Ved autonome Variationsbevægelser
forstaar man B., der foregaar uden
nogen ydre Paavirkning, og som udføres ved
Forandringer i Størrelsen af Saftspændingen. B.
af denne Gruppe forekommer navnlig hos
Blade af Bælgplanter; disse er i Modsætning til de
fleste andre Blade forbundne med Bladstilken
ved et særligt »Led«. Hos Kløver f. Eks. kan
man iagttage, at Smaabladene i Mørke bevæger
sig langsomt frem og tilbage; disse B. foregaar,
 |
| Fig. 2. Fototropisk Bøjning af en Sennepsplante. n n Vandets Overflade. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
