- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
133

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Beton (fr.; eng. concrete), en ved Kunst tilvejebragt Sten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forløb kan Formen tages bort, og B. bliver nu i
nogen Tid beskyttet imod Fordampning som
Følge af Blæst og Sol ved at vandes, ligesom
den bør være tildækket.

B. er et forholdsvis nyt Bygningsmateriale,
vistnok første Gang anvendt her i Landet i
større Omfang ved Anlægget af Esbjerg Havn
i Slutningen af 1860’erne, men paa Grund af
dets i mange Henseender fortrinlige, man
kunde næsten sige ideale Egenskaber, har
det hurtigt fundet Anvendelse paa de
mangfoldigste Omraader. Dets Holdbarhed og
Brandsikkerhed, dets Formbarhed og monolitiske
Egenskaber gør det baade som alm. B. og
sammen med Jern som Jernbeton (s. d.), vel
egnet til Husbygning, i Fundamenter, Gulve,
Trapper, Hvælvinger, Søjler, Piller, til
Forsiringer, Gesimser, endvidere til Mure, støbt
paa Stedet ell. opført af Cementsten o. s. v. B.
anvendes desuden til Brobygning,
Beklædningsrum, Vandbeholdere m. v.

Ganske særlig Bet. har B. faaet ved Funderings-
og Vandbygningsarbejder (Havnemoler,
Bølgebrydere, Kajmure, Sluser, Bolværker
m. m.), hvor Byggepladserne meget ofte er
dækkede af Vand. Ved at indeslutte Pladsen med
Fangedæmninger (s. d.) og udpumpe
Vandet, kan B. anbringes paa Plads uden
videre Foranstaltninger. Men ofte er denne
Fremgangsmaade for bekostelig og omstændelig
og tillige, f. Eks. i aaben Sø forbundet med stor
Risiko. Man kan da enten støbe B.-Legemet i
Form af Blokke paa Land og bringe dem paa
Plads fra svømmende Kraner, ell. man kan
fremstille den under Vand værende Del af
Bygningsværket ved at sænke B. gennem Vand
ned paa sin Plads, altsaa uden Tørlægning.
Efter at Grunden ved Opmudring er planeret i
den rette Dybde, tilvejebringes blot en let
Indfatning for B. (af Træ ell. Jern), og B.-Sænkningen
kan da foretages. Hertil benytter man
sig enten af en »Tragt« ell. en »Kasse«.
Tragten er et Rør af Træ ell. Jern, mindst lige
saa vidt forneden som foroven, der naar fra
noget over Vandets Overflade omtr. ned til
Bunden; den fyldes med B., og idet den
bevæges hen over Grunden og stadig fyldes efter,
faar man efterhaanden en Skive af B. udstøbt.
For at hindre, at B. under Passagen gennem
Vandet udvaskes, maa Tragten hele Tiden
holdes fyldt, og der maa arbejdes uafbrudt Dag
og Nat. Kasserne er ligeledes af Træ ell. Jern;
de fyldes med B., sænkes ned til Bunden og
tømmes der enten ved at vendes om, ell. ved
dertil indrettede Klapper i Bunden; ved de
bedre Konstruktioner af saadanne Kasser er
man ikke slet saa udsat for Udvaskning af B.
som ved Brug af Tragten. B. kan ogsaa sænkes
i en Sæk, der ved en Snoremekanisme kan
aabnes og tømmes. Da Udvaskning dog aldrig
fuldstændig kan undgaas, maa man ved denne
Anbringelsesmaade anvende stærke Blandinger
som 1:2:4, maaske 1:3:6. Ved Udstøbning af B.
i Vand dannes der en Del Kalkslam, som man
maa være meget omhyggelig med at fjerne, da
den kan gøre B. stor Skade, hvis den faar Lov
til at lejre sig i Hulhederne.

Ved den saakaldte »Sækkebetonering« forbliver
B.-Massen i Sækkene, idet disse udkastes ell.
nedsænkes. Derved beskyttes B. imod Udvaskning,
medens paa den anden Side Sækketøjet
er af saa aaben Kvalitet, at to Sække ved at
trykkes imod hinanden, binder sammen.
Sækkene kan være af Størrelse fra alm.
Cementsække op til 100 t ell. derover. Ved denne
Metode, der kan benyttes paa meget udsatte
Steder, undgaas desuden ganske Slamdannelser.

Den eng. Ingeniør Kinipple har angivet en
særlig Metode til Støbning af B. under Vand
paa udsatte Steder: Først udlægges et Lag af
løse Skærver ell. Ral og Singels over Havbunden.
Gennem Rør, der er stukket ned i
Stenlaget, tilføres der derefter i roligt Vejr en
Vælling af Cement, udrørt i Vand. Cementvællingen
føres ud mellem Stenene og danner
sammen med disse et fast Legeme. Metoden er
her i Landet bl. a. benyttet ved Knippelsbro,
ved Læmolerne ved Hirtshals, Vorupør og
Hanstholm paa Jyllands Vestkyst o. fl. St.

B. maa anses som et overordentlig holdbart
Materiale, men er dog i mere ell. mindre høj
Grad udsat for Beskadigelser paa forsk. Maade.
Den kan sprænges af Frost, idet Vandet
trænger ind i dens Indre og fryser; det er noget
lgn., der sker, naar det salte Vand trænger
ind og udkrystalliserer de i Havvandet indeholdte
Salte. Ogsaa Mosevand, Kloakvand, selv
alm. fersk Vand kan angribe B. Det gælder
derfor om ved Anvendelse af fed og rigelig
Mørtel at gøre B. tæt og saa lidt porøs som
muligt. En ret alm. Antagelse er det desuden,
at B., foruden disse »fysiske« Angreb,
angribes »kemisk«, idet visse i Vandet værende
Salte indgaar ny opløselige Forbindelser med
den fri ɔ: ikke af bundne Kalk i B., hvorved
denne dekomponeres. Som et Middel herimod
tilsættes et saakaldt »Puzzuolan«, der er en
fælles, Betegnelse for en Jordart, hvis
overvejende Bestanddel er Kiselsyre, der ved at
blandes med Cementen antages at afbinde en
Del af den frie Kalk. Af saadanne kan nævnes:
»Puzzuolan«, en vulkansk Tufart, der brydes i
Appeninerne ved en lille By, Puzzuoli, imellem
Rom og Neapel. Et lgn. Stof er »Santorin« fra
Øen Santorin, ligesom ogsaa Tras, der brydes
forsk. Steder i Tyskland og har været anvendt
ved adskillige Vandbygningsarbejder her i
Landet. Der anvendes i B.-Blandingen lige Dele
Cement og Tras, formalet sammen. En lgn.
Virkning i B. siges ogsaa Mo-Ler, en af
Skallerne fra Infusionsdyr bestaaende Jordart at
have; det bestaar næsten udelukkende af
Kiselsyre. Af andre Metoder til at beskytte B. imod
Havets og andre Vædskers Angreb kan nævnes
Tætning af Overfladen ved Paastrygning med et
beskyttende Stof, saasom Kultjære, »Siderosthen-Lubrose«,
»Inertol«, Asfalt o. a. Fluatering af
Overfladen (Magniumsfluat, Fluociment m. m.)
synes af ringere Virkning. Ved at indblande grøn
Sæbe i Mørtelvandet kan hele B.-Massen gøres
tættere ved Dannelse af en uopløselig Kalksæbe.
Da det er den Del af B.-Overfladen, der
ligger paa begge Sider af daglig Vandstandsbæltet,
som er mest udsat for Ødelæggelser,
forsyner man ofte Overfladen af B. fra c.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0145.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free