Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Betleri er den danske, legale Benævnelse for det strafbare Tiggeri - Betogabra, se Eleutheropolis - Betol, Naftalol, Naftosalol, Salinaftol, Salicylsyre - Naftylæter - Beton (fr.; eng. concrete), en ved Kunst tilvejebragt Sten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Maaneder for Løsgængeri, i hvilket Tilfælde
Paatalemyndigheden i Dommen kan bemyndiges
til hans Indsættelse i Tvangsarbejdshus for
indtil 18 Maaneder, 3 ell. 6 Aar efter de
nærmere Omstændigheder.
A. Gl.
Betogabra [-↱bra.?], se Eleutheropolis.
Betol, Naftalol, Naftosalol,
Salinaftol, Salicylsyre - Naftylæter,
C6H4OH.COO.C10H7, anvendes undertiden i
Medicinen som Middel mod Blærekatarr, særlig
den gonorrhoiske, samt mod sygelige Gæringer
i Tarmkanalen og mod akut Ledreumatisme, i
Dosis af 0,3—0,5 gr 4 Gange daglig, hvilken
Dosis dog uden Fare kan forøges til 1—2 gr. Ved
Pankreassaften og Fermenter i Tarmkanalen
spaltes det i Salicylsyre og Naftol. B. fremstilles
fabrikmæssig i stor Mængde og fuldstændig
rent, ved at man opheder en Blanding af
salicylsurt Natron og 3 Naftolnatrium med
Fosforoxyklorid til en Temp. af 120—130°, udvasker
med Vand og omkrystallisexer af Alkohol. B.
er et hvidt, krystallinsk Pulver, uden Lugt og
Smag, næsten uopløseligt i Vand og Glycerin,
men let opløseligt i kogende Alkohol, i Æter
og Benzol; det smelter ved 95°.
(A. B.). E. K.
Beton [-↱tåŋ] (fr.; eng. concrete), en ved Kunst
tilvejebragt Sten. Massen, hvoraf Stenen
dannes, fremstilles af Smaasten med en ell. anden
Mørtel som Bindemiddel. Man har saaledes
Kalk-B., Cement-B., Tjære-B., Gips-B., Tras-B.
m. m.; men efter Portlandcementens Opfindelse
(se Cement) og dette Materiales langt
overvejende Anvendelse ved B.-Fremstillingen
forstaar man ved B. saa godt som altid
Cement-B. Saadan B. er i Stand til at hærdne lige saa
vel i Luft som i Vand. Den bestaar af
Cementmørtel ɔ: Cement og Sand samt Sten; disse
sidste kan være Skærver ɔ: Smaasten, frembragt
ved Sønderdeling af større Sten, ell. Ral og
Singels ɔ: naturligt forekommende Smaasten.
Skærve-B. giver det stærkeste Materiale, men
er som Regel ogsaa dyrere end B. af Ral og
Singels, der ofte, f. Eks. ved vore Kyster ell. i
Grusgrave, findes nær ved Haanden.
Man har ogsaa B., i hvilken der i St f. Sand
og Sten indgaar Grus. Saadan B., der altsaa
kun bestaar af Cement og Grus, kaldes
Konkret ell. Grus-B.
De i B. indgaaende Bestanddele blandes i et
bestemt Blandingsforhold, der hyppigst opgives
efter Rumfangsmaal med Cementmængden som
Enhed. Paa Land, hvor B. ved Anbringelsen og
under Hærdningen kan behandles med langt
større Omhu, end naar den nedsænkes i Vand,
er flg. Blandingsforhold alm.: 1 Cement + 3
Sand + 6 Sten, der skrives 1:3:6. ell. magrere
Blandingsforhold som 1:4:8 ell. 1:5:10. Skal B.
være vandtæt, maa Mørtelen ikke alene udfylde
Stenenes Mellemrum, men desuden maa
selve Mørtelen være tæt, hvad der vil sige det
samme som, at Cementen skal udfylde
Mellemrummene imellem Sandkornene, hvortil kræves
et Blandingsforhold af 1:2 1/2:5 ell. endnu federe
Blandinger. Udstøbes B. under Vand, udvaskes
en Del af Cementen, ligesom ogsaa en Del af
Sandet skylles bort; derfor maa altid anvendes
Overskud baade af Mørtel og Cement ɔ: mere
Mørtel end nødvendigt til at udfylde Skærvernes
Mellemrum og mere Cement end svarende
til Sandkornenes Mellemrum. Det magreste
Blandingsforhold er da: 1:3:5 1/2, hyppigst 1:1:2,
1:2:4, 1:2:3 ell. 1:2 1/2:5.
Medens B. kan taale et Tryk af op imod 300
kg pr cm2, inden det knuses, er det derimod
meget lidt modstandsdygtigt imod Træk. I Alm.
sættes den tilladelige Trykpaavirkning til 10—25
kg og Trækpaavirkningen til c. 3 kg pr cm2;
dette sidste Tal gælder dog kun for meget god
B. Meget ofte tør man slet ikke regne med
Trækpaavirkning.
Tilberedningen af B. foregaar enten
ved 1) Haand- ell. ved 2) Maskinkraft. 1)
Samtlige Bestanddele udmaales hver for sig, Sandet
ell. Gruset enten i de Børe ell. Vogne, hvori
det transporteres, ell. i Bræddekasser, ofte uden
Bund. Først tillaves Mørtelen: Oven paa
Sandet ell. Gruset lægges den udmaalte Cement,
og Blandingen foretages af 2 ell. 4 Mand, 2 og
2 over for hinanden. Materialerne skovles nu 3
Gange frem og tilbage, hvorpaa der tilsættes
Vand, indtil Massen faar Konsistens som stiv
Grød og skovles saa atter 3 Gange frem og
tilbage under Vandtilsætning. Mørtelen skovles
derefter hen over den udmaalte Skærvemængde,
efter at denne er afvandet med en Bruse, og
hele Massen skovles nu 3 Gange frem og
tilbage og er saa færdig til at anbringes paa
Arbejdsstedet. En Blanding udgør i Reglen
1/2—1 m3 B. 2) Enten blandes (ligesom ved
Haandblanding) først Mørtelen for sig, ell. ogsaa,
hvad der nu er almindeligst, blandes Mørtel
og Sten paa een Gang under Tilsætning af
Vand. B.-Blandemaskiner bestaar som
Regel af en Beholder i Form af en Tromle ell.
et Kar, hvori de udmaalte Bestanddele indbringes.
Beholderen, paa hvis indvendige Side der
er anbragt Skovle, bringes til at rotere omkr.
en vandret ell. skraatliggende Akse. Materialierne
bringes som Regel ind i den ene Ende
af Tromlen, medens den færdigt blandede B.
tømmes ud af den anden Ende, hvorpaa der
atter tilføres en ny Blanding o. s. fr. Disse
saakaldte »periodiske« arbejdende Maskiner
foretrækkes i Reglen fremfor de »kontinuerlige«,
ved hvilke Tilførelse og Afgang sker
uafbrudt, idet der ikke opnaas en saa god og
sikker Blanding, som ved de periodiske. De her i
Landet mest brugte Maskiner er: Ransome’s
Smith-Milwaukee’s og Gauhe, Gocket & Co.’s
B.-Blandemaskiner. Maskinblandet B. er bedre
end haandblandet, dels fordi Blandingen
foregaar hurtigere, dels fordi Materialierne under
Blandingen er i uafbrudt Bevægelse, dels
endelig fordi Materialierne blandes bedre sammen.
Den færdige B. bringes nu hen til Arbejdsstedet,
hvor den alt efter Forholdene anbringes
i Forme af Træ ell. Jern, ell. simpelt hen i
Afgravninger. Naar B. tilberedes nogenlunde
tør, maa den stampes med særlig indrettede
»Stampere«, idet B. lægges ud i Lag af 15—20
cm Tykkelse. Denne saakaldte »Stampe-B.« er
den tætteste og bedste B. Naar Stampningen
ikke lader sig udføre, anvendes »Støbe-B.« med
stort Overskud af Vand og Mørtel. Den er ikke
saa god som Stampe-B., men dog bedre end
slet stampet Stampe-B. Efter nogle Timers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
