Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Beton (fr.; eng. concrete), en ved Kunst tilvejebragt Sten - Betonica, se Betonie - Betonie (Betonica L.), Slægt af Læbeblomstrede (Galtetand-Gruppen) - Betoning, se Accent - Bet-Ramta, se Bet Haram - Betriacum (ell. Bedriacum), i Oldtiden en Landsby ved Oglio mellem Cremona og Mantua - betroet Gods, se Bedrageri - Betræk, Indbegrebet af samtlige de til et Strengeinstrument hørende Strenge - Betsaida, »Fiskerbyen«, By i Gaulonitis, ligger noget oven for Jordans Indløb i Genesaret Sø - Betschuaner, Bechuaner, et til Bantu-Gruppen hørende Negerfolk i det indre Sydafrika - Betschuanerland (engelsk Bechuana), Landskab i det indre Sydafrika - Betschwa (Beczva), en 144 km lang Biflod til March i Mähren - Bet-semes, d. s. s. Betshemesh - Betshean, kananæisk By, som først sent erobredes af Israel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1/2 m under daglig Vandstand og opefter med
et Parement (d. v. s. Beklædning) af Sten, der
indmures i B.-Overfladen. Stenen kan være af
Granit ell. Klinker (haardbrændte Sten).
J. M.-P.
Betonica, se Betonie.
Betonie (Betonica L.), Slægt af Læbeblomstrede
(Galtetand-Gruppen), fleraarige Urter, af hvilke
Rank B. (B. officinalis L.) vokser vildt enkelte
Steder i Danmark i Skove og Krat. Stænglen er
stift behaaret og ender foroven med talrige
Blomsterkranse i Aks. De aflangt ægdannede
Blade er rundtakkede, de nedre med meget
lange Stilke, de øvre kortstilkede ell. siddende.
Den udpræget tolæbede Krone er purpurrød.
Denne Art, som vokser alm. i Sydeuropa,
havde i Oldtiden stort Ry som Lægeplante, god
endog for 47 Sygdomme; ogsaa anvendtes den
som Tryllemiddel, efter Sigende meget virksomt
over for Slanger.
A. M.
Betoning, se Accent.
Bet-Ramta, se Bet Haram.
Betriacum (ell. Bedriacum), i Oldtiden
en Landsby ved Oglio mellem Cremona og
Mantua, er kendt ved Kejser Otho’s Nederlag
over for Vitellius’ Tropper og Vitellius’ over for
Vespasian’s, 69 e. Kr.; nu Calvatone.
H. H. R.
betroet Gods, se Bedrageri.
Betræk, Indbegrebet af samtlige de til et
Strengeinstrument hørende Strenge; saaledes
omfatter et fuldstændigt B. til Violinen en g,
en d′-, en a′- og en e″-Streng.
S. L.
Betsaida, »Fiskerbyen«, By i Gaulonitis,
ligger noget oven for Jordans Indløb i Genesaret
Sø ved den østlige Flodbred; af Tetrarken
Filip blev den ophjulpet og fik en Bys
Rang og blev til Ære for Julia, Augustus’ Datter,
kaldet Julias. Dette B. er sikkert ikke forskelligt
fra Evangeliernes B., Andreas’, Peter’s
og Filip’s Hjemstavn, som man undertiden
henlægger til den vestl. Side af Søen.
(V. O.). J. P.
Betschuaner, Bechuaner, et til
Bantu-Gruppen hørende Negerfolk i det indre
Sydafrika, hvor de, omend overordentlig spredt,
bebor Omraadet fra Kalahari i V. til
Katlamba-Bjergene i Ø. og fra Oranje-Floden i
S. til Zambesi i N. Tidligere har B. beboet
endnu sydligere Egne, hvor de fortrængtes af
Hottentotter og Kaffere. Endelig grundlagde
Boererne deres Stater inden for selve B.-Omraadet,
og til sidst har Englænderne yderligere
indskrænket B.’s Omraade. B. falder i et stort
Antal (nogle regner 23) Stammer, der atter
deles i en vestlig og en østlig Gruppe. Til V.-B.
hører Stammer som Batlapi, Barolong, Bakatla,
Bakalahari, Bameri, Bakuena, Bamangvato og
Bokolobo (Makololo); bl. Ø.-B. nævnes: Batsetse,
Batlung, Batau og Basuto. Det samlede Antal
af B. overskrider maaske næppe 1/2 Mill., der
tilmed er spredt over et Omraade paa henved
300000 km2. De mest bekendte af Stammerne
er Basutoerne, Bamangvatoerne
og Makololoerne, der alle har spillet en
Rolle i Sydafrikas Historie og dannet Riger,
der tidvis har omfattet udstrakte Egne. Nu er
B. alle Vegne under britisk Herredømme, og
deres Levevis er europ. paavirket. Opr. drev
B. baade Planteavl og Kvægavl, men Kvægavlen
var dog af størst Vigtighed, forsaavidt
som det var Mændenes Hovedinteresse.
Planteavlen paahvilede Kvinderne og bestod
væsentligst i Dyrkning af Hirse, Bønner og Hamp
paa skiftende Markpletter, der bearbejdedes med
Hakken. Boligen var en Straahytte, der
nedbrødes og rejstes paa ny, naar Landsbyen
flyttedes.
H. P. S.
Betschuanerland (engelsk Bechuana),
Landskab i det indre Sydafrika, mellem
Kaplandet i S., Tysk SV.-Afrika i V., Rhodesia i
N., Oranje-Kolonien og Transvaal i Ø. Det
bestaar af en mindre sydlig Del, der tidligere
var Koloni, nu en Del af Kaplandet og en større
nordlig: Betschuana Protektorat,
(1911) 712000 km2 med 126000 Indb., kun 0,2
paa 1 km2, da den største Del af Arealet
udgøres af Kalahari-Ørkenen. Dannelsen af de
smaa Republikker Stella-Land og Gosen, af
Udvandrere fra Transvaal, gav 1884 Englænderne
Anledning til at skride ind, og Landet
blev 1886 erklæret for Koloni og Protektorat.
For at lette Gennemførelsen af Jernbanen N.
paa fra Kimberley blev Kolonien B. 1895 paa
Cecil Rhodes’ Foranledning indlemmet i
Kap-Kolonien, og samtidig var det hans Mening, at
det britisk-sydafrikanske Kompagni skulde
overtage Forvaltningen af Protektoratet B.
Herimod protesterede dog 3 af de fornemste
Høvdinger, navnlig Khama, der siden 1875
havde hersket over Bamangvatoerne og med
Dygtighed ledet sit Folks Overgang til
Kristendommen og vænnet det til Agerbrug samt
havde forbudt al Brug af Spiritus. Planen blev derfor
opsat og fuldstændig skrinlagt efter Dr.
Jameson’s Indfald i Transvaal fra Protektoratets
Territorium. Dette staar stadig under direkte
britisk Kontrol, idet de indfødte Høvdinger i
øvrigt regerer deres Omraader efter Stammernes
Skik og Sædvaner. Hovedbyen i Kolonien
er Mafeking ved Molopo-Floden; den er
trods sin Beliggenhed i Kolonien ogsaa Sædet
for Administrationen af Protektoratet; længere
S. paa ved Jernbanelinien ligger Vryburg,
grundet af Boererne, og den meget store
Negerby Taungs. Ved Oranje-Floden ligger
Upington og midt i Landet Kuruman.
Den vigtigste By i Protektoratet er Serowe,
anlagt 1903 af Khama, Hovedby for
Bamangvatoerne, efter at først Shoshong, senere
Palapye, er blevet nedlagt.
C. A.
Betschwa (Beczva), en 144 km lang
Biflod til March i Mähren, opstaar i de vestlige
Beskider af øvre og nedre B., gennemstrømmer
en frugtbar Dal og udmunder ved Kremsier i
Marchs venstre Bred.
Bet-semes, d. s. s. Betshemesh.
Betshean [-∫e-], kananæisk By, som først sent
erobredes af Israel; den regnedes da til
Manasse, skønt den laa i Issakars Omraade, paa
en frugtbar Slette Ø. f. Gilboa-Bjergene, ved
Floden Djalud, som løber ud i Jordan. Efter Saul’s
Død besatte Filisterne Byen og ophængte hans
og hans Sønners Lig paa dens Mure. I den gr.
Tid kaldtes den Skytopolis, »Skyterbyen« og var
en af »Tistæderne« (Dekapolis), beboet af
mange Ikke-Jøder. Der findes mange Ruiner af den,
bl. a. et Amfiteater og Templer. S. f. disse
ligger nu Landsbyen besán.
J. P.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
