Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Betaling, navnlig i jur. Skr. - Betalingsstandsning - Betalingstid - Betalingsværneting - Betania, en ved Vejen fra Jerusalem til Jeriko - Betanzos, By i det nordvestlige Spanien, Prov. Goruna - Beta-Straaler (*beta*-Straaler), se Radioaktivitet - Bet-Djibrin, se Eleutheropolis - bête (fr.), ufornuftigt Dyr, Dumrian - Béteigeuze, *alpha* i Orion - Betel, By ved Vejen mellem Jerusalem og Sikem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Modregning, under Medvirkning af Banker og
clearing-houses ved Hjælp af Veksler, Checks,
Girobetaling, Skontration etc. — Ved
indirekte B. forstaas B. gennem en Trediemand,
f. Eks. ved Hjælp af en Anvisning.
E. T.
Betalingsstandsning omtales fl. Steder i
dansk Lovgivning og da navnlig som Kriterium
paa Insolvens.
Saaledes bestemmer f. Eks. Konkursloven i sin
§ 43. at, naar en Handlende, Fabrikant eller
Skibsreder har standset sine Betalinger, har
enhver af Vedk.’s Kreditorer, saa længe B. varer,
Ret til at forlange Skyldnerens Bo taget under
Konkursbehandling uden at behøve at føre
andet ell. videre Bevis for Skyldnerens Insolvens.
Lovgivningen indeholder i Reglen ingen
Definition af Begrebet. For at B. kan statueres,
maa der foreligge en fra manglende økonomisk
Evne hidrørende Undladelse fra Skyldnerens
Side af at efterkomme sine Gældsforpligtelser
ell. dog en ikke uvæsentlig Del deraf. At B. for
at komme i Betragtning skal have varet en
bestemt længere Tid, kan efter dansk Ret ikke
kræves. Begrebet B. vil i Reglen referere sig
til Handelsgæld, men maa i øvrigt ogsaa kunne
forekomme ved anden Gæld.
Den norske Konkurslovs § 4 indeholder en
lgn. Regel om B. som den ovf. omtalte danske,
hvorimod den sv. Konkurslovs § 4 kun lægger
Vægt paa den B., der varer mindst en Uge.
Den tyske Konkurslovs § 102 siger i al Alm.,
at Forudsætning for Konkurs-Indtræden er
manglende Betalingsevne hos Skyldneren, og at
saadan »især maa antages at foreligge, naar
Skyldneren har standset sine Betalinger«,
hvorimod Code de commerce Art. 437 overhovedet
kun hjemler Indtræden af Konkurs, naar der
foreligger B. (cessation de paiements); men
Bestemmelsen af, om der foreligger B., er ogsaa
i Tyskland og Frankrig overladt til Rettens
Skøn over det enkelte Tilfælde. (Litt.:
Deuntzer, »Den danske Skifteret« [Kbhvn 1885. S.
98—100]).
E. T.
Betalingstid bet. rettest den Tid, da
Debitor er berettiget til at betale, altsaa det samme
som »Frigørelsestid«. Denne Tid kan saaledes
være forsk. fra »Forfaldstiden« ɔ: den Tid, da
Kreditor er berettiget til at kræve Betaling,
saavel som fra »Handlingstiden« ɔ: den Tid,
da det er Debitors Pligt at betale. I Mangel af
anden Aftale ell. bestemt Forudsætning vil B.
(Frigørelsestiden) gerne være kommet straks
efter Fordringens Stiftelse. Naar en Mand f.
Eks. laaner 100 Kr. paa det Vilkaar, at Laangiveren
ikke maa kræve dem tilbage før om et
Aar, maa Formodningen være for, at
Laantageren har Ret til at betale dem tilbage, saa
snart han kan og vil; altsaa er B. kommet
straks; Forfaldstiden kommer, saa snart Aaret
er omme, Handlingstiden endelig, saa snart
Kreditor efter et Aars Forløb virkelig forlanger
sine Penge. Er derimod Forholdet det, at der
fra først af er fastsat en bestemt Dag med den
Aftale ell. Forudsætning, at Kreditor ikke
behøver at modtage det Skyldige før denne, men
paa den anden Side ogsaa skal have det paa
den Dag uden særligt Paakrav, vil denne
samme Dag i sig rumme samtlige tre ovenn.
Tidspunkter. — I Praksis er i øvrigt Terminologien
paa dette Omraade ikke fast.
E. T.
Betalingsværneting. Naar en Debitor
udtrykkelig ell. stiltiende har forpligtet sig til at
erlægge en Formueydelse paa et nærmere
angivet Sted, kan Retssag til Opfyldelse af hans
Forpligtelse anlægges ved Retten paa det Sted,
hvor Opfyldelsen iflg. Vedtagelsen skulde
foregaa, uanset at St ikke er Debitors personlige
Værneting, D. L. 1. 2. 19. En Betingelse er det
dog, at Debitor ved Stævningens Forkyndelse
opholder sig paa Opfyldelsesstedet. For Sø- og
Handelsretten i Kbhvn gælder en særlig Regel,
idet Debitor i Sø- og Handelssager kan stævnes
for denne Ret, naar han, under et Ophold i
Kbhvn har paadraget sig en Forpligtelse, som
skal opfyldes der, hvorimod det ikke kræves,
at han ved Sagens Anlæg skal være til Stede i
Byen, L. 19. Febr 1861 § 20.
K. Hch.
Betania, en ved Vejen fra Jerusalem til Jeriko
paa Østskraaningen af Oliebjerget i en Afstand
af 4 km (15 Stadier, Joh. Evang. 11., 18.) fra
Jerusalem liggende By, Lazarus’ og hans
Søstre Marthas og Marias Hjemstavn, hvortil
fl. Begivenheder i Ny Test. knytter sig; bl. a.
nævnes B. som det Sted, hvor Jesus boede efter
Indtoget i Jerusalem, og hvor han til sidst tog
Afsked fra Disciplene. Nu er det en lille Landsby,
el-Azarijje (af Lazarium, Lazarus-Stedet),
hvor Lazarus’ Grav og Hus vises.
J. P.
Betanzos [wæ↱tanþås], By i det nordvestlige
Spanien, Prov. Coruña, ligger 34 km SØ. f.
Coruña paa højre Bred af Mandeo, der udmunder
i Ria de B. (1900) 8900 Indb. B. driver Vin-
og Kornhandel samt Fiskeri. B. er Oldtidens
Flavium Brigantium.
H. P. S.
Beta-Straaler (β-Straaler), se
Radioaktivitet.
Bet-Djibrin, se Eleutheropolis.
bête [bæ.t] (fr.), ufornuftigt Dyr, Dumrian; i
Kortspil (L’hombre) Indsats, navnlig for et tabt
Spil; b. er den, der har tabt. b. noire (»sort
Dyr«), »Syndebuk«.
Béteigeuze [betæ↱зø.z], α i Orion, Fiksstjerne
af første Størrelse i Orions østlige Skulder.
Den er rødfarvet med Spektrum hørende til
Klasse M.
J. Fr. S.
Betel, By ved Vejen mellem Jerusalem og
Sikem paa Grænsen mellem Efraim og Benjamin,
erobredes af Josef-Stammerne fra
Kananæerne ved Forræderi. Byen spillede en stor
Rolle p. Gr. a. sin gl. Helligdom. Jeroboam I
ophøjede den til Rigshelligdom og opstillede et
Jahvebillede (en Tyr) i den, men allerede før
Kongetiden dyrkedes Jahve i den. Israelitterne
grundede dens Helligdom paa Aabenbaringen,
som her er blevet Fædrene til Del. Abraham
rejste et Alter i den, Jakob et Alter og en
hellig Sten (1. Mos. 12.28), under en Eg var
Rebekka’s Amme, Debora, begravet. Navnet B.
(»Gudshus«) anvendtes opr. om det hellige Sted
(Stenen, 1. Mos. 28), men overførtes paa Byen,
som tidligere hed Luz. Et Profetsamfund holdt
til i B. Til Helligdommen ydedes der Tiende,
og dens Kultus havde et rigt Præg, men
fordømtes fuldstændig af Amos og Hosea som
Frafald. 621 ved Kultuscentralisationen ødelagde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
