- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
125

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Beta, b, det andet Bogstav i det gr. Alfabet - Beta L. (Bed e), Slægt af Salturtfam - Betain, Trimetylglykokoll, Oxyneurin - Betajern - Betaling, navnlig i jur. Skr.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Beta L. (Bede), Slægt af Salturtfam., en-
ell. toaarige Urter med en kraftig Pælerod, der
ofte er tyk, kødet ell. endog knoldformet.
Stængelen er ganske glat, ligesom de flade, udelte
og saftfulde Blade; dens Tykkelsesvækst er,
ligesom de fleste andre Salturters, abnorm; om
Rodens Bygning, se ndf. Blomsterne sidder i
smaa Nøgler, der atter er ordnede i enkelte
ell. sammensatte lange Aks; de har et oversædigt,
men som sædvanlig 5-talligt og grønt
Bloster, hvis Blade er kølede paa Ryggen, og
fem Støvdragere, hvis Traade forneden
smelter sammen til en ringformet Ophøjning. Arret
er trelappet, Frugtknuden fladtrykt og mere
ell. mindre trekantet; Frøet ligger vandret og
er glat, med en ringformet Kim og en temmelig
stor og melet Frøhvide. Blomster og Frugter
i hvert Nøgle vokser ofte stærkt sammen; ved
Opsvulmning (i Vand) og Tryk aabner Frugten
sig med et Laag. B. tæller 5—6 Arter fra
Europa og Asien. Den mest kendte Art er B.
vulgaris
L. (Alm. B.) med dens forsk.
Varieteter, alle vigtige Kulturformer (se Runkelroer,
Sukkerroer og Rødbeder). Den
menes at nedstamme fra B. vulgaris L. var.
maritima Koch (Strand-B.), der har
nedliggende Stængler og rude formede Grundblade;
den er perennerende og vokser (sjælden) ved
danske Strandbredder. Alm. B. er opret, dens
Rod er en tyk og kødfuld Pælerod. Skæres den
fulddvoksne Rod over, ses 6 ell. fl. Ringe, der
bestaar af Karstrenge; mellem dem findes
parenkymatisk Væv, der indeholder den
sukkerholdige Saft. Ringene er opstaaede derved, at
der i den unge Rod uden om den opr.
Karstrengsordning har dannet sig det ene
Kambium efter det andet, som har fungeret en Tid
og derefter standset sin Virksomhed. Mellem
Ringene vokser Parenkymet senere stærkt til,
det hele omgives af Kork. Blomsterne er
førsthannede og bestøves ved Vindens Hjælp.
A. M.

B. Cicla L. var. brasiliensis og chilensis
(Sir-Bede ell. Blad-Bede), anvendelig til
Bladgrupper og Rabatter, bliver 60—80 cm høj
og udmærker sig ved sine tykke Bladstilke og
Bladribber af hvid, gul, karmoisinrød ell.
skarlagenrød Farve. B. vulgaris L., Dells Superb.
Black, 30 cm høj, og sortrøde, glinsende Blade,
at anbefale til Indfatning af Bladgrupper. Frøet
saas i Marts-Apr. paa kold Bænk og udplantes
i Maj, ell. det saas paa Blivestedet. For at
fremme Væksten maa der vandes i tørt Vejr.
Afstanden mellem Planterne skal for B. Cicla
være 50—60 cm; for B. vulgaris 25—30 cm.
L. H.

Betain, Trimetylglykokoll, Oxyneurin, CH2
[N(CH3)3.OH].CO2H, findes i Runkelroen (Beta
vulgaris
) og ophobes ved Roesukkerfabrikation
i Melassen. Det dannes ved forsigtig Iltning af
Cholin og kan faas kunstig ved Ophedning af
Glykokoll med Jodmetyl, Kalihydrat og
Metylalkohol ell. af Monokloreddikesyre og
Trimetylamin. B. krystalliserer af Alkohol i store,
glinsende, henflydende Krystaller, danner Salte
med Syrer og afgiver ved Ophedning til 100°
ell. ved Henstand over Svovlsyre et Molekyl
Vand under Dannelse af et indre Ammoniumsalt;
ved stærkere Ophedning sønderdeles B.
under Udvikling af Trimetylamin.
(O. C.). R. K.

Beta (β) jern. Ligesom Kulstof kan optræde
som Diamant og Grafit, har Jern tre Tilstandsformer,
der hver for sig kun er stabile inden
for et bestemt Temperaturinterval. Mellem 0 og
790° haves α-Jern, mellem 790 og 900° β-Jern,
mellem 900 og 1500° γ-Jern. Evnen til at opløse
Kulstof stiger i den nævnte Orden.
E. Su.

Betaling bruges undertiden, navnlig i jur.
Skr, som Betegnelse for Erlæggelse af en
skyldig Præstation af hvilken som helst Art. I Alm.
forstaas dog ved B. Opfyldelse af en Forpligtelse
til at erlægge Penge, ell. hvad dermed kan
sættes i Klasse. Hovedreglen er, at B. skal
erlægges til den opr. Kreditor, saa
længe Debitor ikke har modtaget Underretning
om, at Fordringen er overdraget til Trediemand.
Herfra gøres dog i dansk Ret den meget
betydelige Undtagelse, at, hvor Talen er
om Gældsbreve og lgn. negotiable Papirer,
frigøres Debitor ved — ligesom han paa den
anden Side ogsaa er pligtig til — at betale til
den, der møder med Papiret med en i Formen
behørig Adkomst, om hvis Ægthed Debitor ikke
har nogen rimelig Grund til at tvivle. Mere ell.
mindre vidtgaaende Regler af lgn. Art findes i
fremmed Ret.

Ved Pengeskyld er Debitor i Reglen pligtig
at betale paa det Sted, som, da
Fordringen stiftedes, var Kreditors Bopæl ell.
Forretningslokale, og afsender Debitor Pengene dertil
pr Bud ell. Post, foregaar Forsendelsen paa
hans egen Regning og Risiko. Flytter Kreditor
ell. overdrager han sin Fordring til en anden,
kan der med bindende Virkning opgives
Debitor et nyt Betalingssted, for saa vidt dette
ligger i samme By som det tidligere. Kun ved
saadanne Gældsbreve, der, som f. Eks. Veksler,
i særlig Grad gaar fra Haand til Haand, er
Debitor ikke pligtig at gøre noget Forsøg paa
at betale hos Kreditor, men kan vente, til
Dokumentet præsenteres ham. — Har Debitor
betalt, er han berettiget til af Kreditor at
forlange skriftlig Kvittering. — Iflg. den danske
Møntlov af 23. Maj 1873 i Forbindelse med den
skandinaviske Møntkonvention er de af
Danmark, Norge ell. Sverige prægede Mønter lovligt
Betalingsmiddel i samtlige 3 Lande. Imidlertid
er ingen pligtig i een B. at modtage et højere
Beløb end 20 Kr. i 1- og 2-Kronestykker, 5 Kr.
i mindre Sølvmønt og 1 Kr. i Bronzemønt. Dog
skal i Danmark Stat og Kommune i B. for
Skatter og Afgifter modtage ethvert Beløb af
1- og 2-Kronestykker. De i et af de tre nævnte
Lande udstedte Pengesedler er ikke
tvungent Betalingsmiddel i de to andre; dog
hedder det i en Bekendtgørelse af 26. Novbr
1901, at da Nationalbanken fra 15. Septbr s. A.
modtager de af Sveriges Rigsbank og Norges
Bank udstedte Sedler til pari Kurs, vil saadanne
Sedler fremtidig ogsaa kunne anvendes til
Udbetaling saavel ved Finanshovedkassen, som
ved alle de øvrige kgl. Kasser i Danmark.

I en-gros-Handelen og i det hele i den større
Forretningsverden vil i øvrigt i Nutiden kun en
meget ringe Del af, hvad der skyldes, blive
afgjort ved egl. Pengebetaling, hvorimod uhyre
Summer daglig dækkes, navnlig paa Grundlag
af de jur. Begreber: Fuldmagt, Transport og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0137.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free