Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Besztercze (Bistritz), kgl. Fristad og Hovedstad i det ung. Komitat B.-Naszod (s. d.) - Beszterczebánya, tysk Neusohl, kgl. Fristad og Hovedstad i Komitatet Zolyum (Sohl) i det nordvestlige Ungarn - Besztercze-Naszod (Bistritz, ogsaa tidligere kaldet Nösnerland), ung. Komitat i Transsilvanien - Besæt - Besætning, i Alm. i Krigskunsten - Besætning (Søv.) - Besætning, det til et Landbrug hørende Husdyrhold - Besætning, i Musikken - Besætning, - 1) Forladning ved Sprængning af Stene og Klipper - 2) kaldes bueformet bøjede Blikstrimler, der anbringes i en Laas - Besættelse af fremmed Territorium, se Okkupation - Besættelsesret, se Ansættelse og Kaldsret - Besøgelse, Jomfru Maria's, fejres 2. Juli til Minde om Maria's Besøg hos Elisabeth - Bet (saaledes i Sammensætninger, ellers bájit), hebr. og fællessemitisk Ord, arab. beit, bet. Bolig, Opholdssted, Slægt - bet (fr.), i Kortspil, d. s. s. bête - Beta, b, det andet Bogstav i det gr. Alfabet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gotisk, protestantisk Kirke (fra Beg. af 16.
Aarh.) med et 72 m højt Taarn og (1910) 11966
Indb., mest protestantiske Tyskere, som driver
Mølleindustri og en Del Handel, især med Træ,
mest paa Bukovina; men Handelen er dog intet
mod, hvad den var i Middelalderen, da B.
(Nösen) var den vigtigste Stabelplads for
Handelen mellem Levanten og Danzig. 1848—49
kæmpede Østerrigerne og Ungarerne om B.,
der dengang var befæstet.
G. Ht.
Beszterczebánya [↱bæstærtsæ↱ba.njå], tysk
Neusohl, kgl. Fristad og Hovedstad i
Komitatet Zólyum (Sohl) i det nordvestlige Ungarn,
ligger i en af høje Bjerge omgivet frugtbar
Dal, har (1910) 10776 Indb. (Slovaker, Magyarer
og Tyskere), Frugtavl og anselig Industri i
Jern, Tændstikker, Papir, Klæde, Øl og
Brændevin, samt Bjergværksdrift (Jern og Kobber).
B. er Sæde for en rom.-kat. Biskop, har et
Bjergværksraad, en biskoppelig Læreanstalt og
fl. Gymnasier; af Bygninger mærkes et gl.
Kastel, en Domkirke og en protestantisk Kirke.
G. Ht
Besztercze-Naszód [↱bæstærtsæ-↱nåso.d]
(Bistritz, ogsaa tidligere kaldet Nösnerland),
ung. Komitat i Transsilvanien, begrænset
mod Ø. af Bukovina og Rumænien, ellers
omgivet fra N. over V. til S. af Komitaterne
Máramaros, Szolnok-Doboka, Kolosz (Klausenburg),
Maros-Torda og Csik, er 4333 km2 med
(1910) 127843 Indb., deraf 68,5 % Rumænere,
20 % Tyskere, 8,4 % Magyarer; 56,7 % er
gr.-kat., 13 % gr.-orientalske, 17,5 % Lutheranere,
4 % rom.-kat., 3 % reformerte og 5,7 % Jøder.
Hovedstaden er Besztercze (s. d.). Det meget
bjergfulde Komitat afvandes af Nagy-Szamos
m. fl. Bifloder. Af Arealet er 42,7 % Skov og
kun 17,7 % Agerland. Der dyrkes især Majs,
Havre, Hvede og Kartofler. Kvægavl (især Faar
og Hornkvæg), Skovhugst og Bjergværksdrift
er vigtige Næringsveje.
G. Ht.
Besæt. Et Skib siges at være i B., naar det
er blevet saa indesluttet i Is, at det ikke
længere er i Stand til at manøvrere.
H. E.
Besætning, i Alm. i Krigskunsten de
til Forsvar af et bestemt Punkt ell. en Stilling
afgivne Styrker og i Særdeleshed de til
Forsvaret af en Fæstning bestemte Tropper,
væsentlig bestaaende af Fodfolk og Fæstningsartilleri
samt Feltartilleri og Ingeniører, medens
Rytteri kun vil kunne finde Anvendelse i mindre
Udstrækning, særlig til Ordonnanstjeneste og
til Sikkerhedstjenesten i Forterrainet.
Endvidere hører der til en Fæstnings B. forsk. særlige
Afdelinger og Institutioner, saasom Telegraf-,
Jernbane- og Ballonafdelinger, Personale til
Sundheds- og Forplejningstjenestens Bestridelse,
Arbejderafdelinger, baade militære og civile,
til Jordarbejder, til Tjeneste i Værksteder,
Lazaretter og Magasiner samt et organiseret
Brandkorps m. v. B.’s numeriske Størrelse
afhænger af Fæstningens strategiske Bet.,
Beliggenhed, Udstrækning og øvrige Beskaffenhed,
men kan anslaas til 1 à 1,5—2 Mand pr løbende
m og til 10 Stkr Kampskyts og 10 Stkr
Kaponiereskyts pr løbende km af Fortliniens
Omkreds. Til Besætningstropper kan anvendes
Hærens mindre feltdygtige Afdelinger,
Forstærknings- og Reserveafdelingerne, ligesom
der ogsaa af den civile Befolkning kan ydes en
værdifuld Assistance ved Oprettelse af borgerlige
Korps. Under Fredsforhold vil Fæstningen,
naar den ikke ligger meget udsat, i Alm. kun
have en mindre B., Sikkerheds-B., der
ved truende Krig forøges til den ovenfor
omtalte Kamp-B. Denne deles atter i
Front-B., der besætter Fortlinien og
Enceinten, Fæstningsbyens B. eller
Fæstningspikettet, der benyttes til Overholdelse af
Orden og Sikkerhed i Byen, og endelig i
Hovedreserven, der bestaar af de bedste
Tropper, og som er bestemt til Udfald samt
til Forstærkning paa Angrebsfronten. For
Frontbesætningens Vedk. sker atter en Inddeling i
Afsnits-B., der paa ny deles i
Distrikts-B. og Frontreserven.
Sch. P.
Besætning (Søv.). I et Koffardiskib:
Skibsføreren og alle Paamønstrede (Styrmænd,
Maskinpersonel og Mandskab). I et Orlogsskib: Alle
til Tjeneste om Bord Udkommanderede (Chef,
Officerer, Underofficerer og Menige). B.’s
Størrelse er i en alm. Fragtdamper c. 20 Mand,
i de største Panserskibe c. 900 Mand, i de
danske Kystforsvarsskibe c. 250 Mand og i
Undervandsbaade 10—20 Mand.
H. E.
Besætning, det til et Landbrug hørende
Husdyrhold, der holdes enten til Produktion af
Salgsprodukter, ell. til Afgivelse af den
nødvendige Trækkraft ell. til Fremskaffelse af den
dyriske Gødning.
H. H-l.
Besætning, i Musikken Arten, Antallet
og Fordelingen af de Instrumenter ell. Personer,
der overtager Udførelsen af et Musikstykke.
S. L.
Besætning, 1) Forladning ved Sprængning
af Stene og Klipper.
2) kaldes bueformet bøjede Blikstrimler, der
anbringes i en Laas for at forhindre dens
Oplukning med fremmede Nøgler, idet der til B.
maa svare bestemte Udskæringer (»Rejfer«) i
Nøglekammen.
(F. W.). E. Th.
Besættelse af fremmed Territorium, se
Okkupation.
Besættelsesret, se Ansættelse og
Kaldsret.
Besøgelse, Jomfru Maria’s, fejres 2. Juli til
Minde om Maria’s Besøg hos Elisabeth (Luk. 1.,
39.). Denne Fest kom i Brug i Vesterleden i
13. Aarh., særlig ved Franciskanerne, og Pave
Urban VI gjorde den 1389 til en alm. Kirkefest
for under det store Skisma at opflamme den
hellige Moders Iver for Kirken. Siden
Reformationen har denne Fest ikke været fejret i
Danmark og Norge; i Sverige fejredes den til
1772.
L. M.
Bet (saaledes i Sammensætninger, ellers
bájit), hebr. og fælle »semitisk Ord, arab. beit,
bet. Bolig, Opholdssted, Slægt, forekommer ofte
i palæstinensiske Stednavne.
J. P.
bet (fr.), i Kortspil, d. s. s. bête.
Beta (βῆτα), b, det andet Bogstav i det gr.
Alfabet, dannet efter det fønikiske Beth; som
Taltegn = 2. Videnskabsmanden Eratosthenes,
der paa intet Omraade var mere end Nr 2,
havde Tilnavnet B. Paa Fransk bet. bêta
Dumrian, Fæhoved (smlg. Spottenavnet grand bêta
om Gambetta).
K. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
