Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Betel, By ved Vejen mellem Jerusalem og Sikem - Betelnødpalmen, se Areca - Betelskib, et Skib, som er særlig indrettet Gudstjeneste - Beteltygning, se Areca - bête noire, se bête - Betesda (»Barmhjertighedens Hus, Sted«), en i Joh. Evang. 5, 1. ff. omtalt Dam i Jerusalem, - Betfage (aramaisk bet fagge »Figenhus«), Landsby paa Østsiden af Oliebjerget - Bet Haram, en israelitisk By i den østlige Jordandal - Bethesda, By i det eng. Grevskab Carnarvon i Wales - Bethlehem, By i U. S. A., Stat Pennsylvania - Bethlen, Gabriel, oftest kaldet B. Gabor, Konge af Ungarn, (1580-1629) - Bethmann Hollweg, Moriz August von, tysk Retslærd og Politiker, (1795-1877) - Bethmann Hollweg, Theobald von, tysk Statsmand, (1856- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Josija Templet. Efter Eksilet sluttede B.’s Beboere
sig til den jød. Menighed. Paa Makkabæer-Tiden
befæstedes den af Bacchides, under
Vespasian besattes den af Romerne; den er nu
en Landsby, betin.
J. P.
Betelnødpalmen, se Areca.
Betelskib, et Skib, som er særlig indrettet
til, og hvori der afholdes Gudstjeneste,
Bibellæsninger og opbyggelige Foredrag for Søfolk.
I Reglen findes tillige Læsestuer m. m. til gratis
Afbenyttelse for alle Søfolk uden Hensyn til
Nation ell. Trosbekendelse. B. er i Reglen gl.,
aftaklede Sejlskibe, der oplægges i større
Trafikhavne, særlig amer. I Kbhvn oprettedes
1881 et B. ved frivillige Gaver, men dette er
nu nedlagt. I Sverige brugtes tidligere
Benævnelsen Betelkaptajn om Føreren af et
Koffardiskib, der havde Ret til at føre Betelflag
(et hvidt Flag med en gylden Sol i Midten og
kantet med en gul og blaa Stribe), og hvem
det paahvilede i fremmede Havne, hvor fl.
skandinaviske Skibe traf sammen, at holde offentlig
Gudstjeneste om Bord i sit Skib om Søndagen.
P. Gr. a. at der nu i de fleste Søstæder findes
skandinaviske Kirker og Kapeller, er denne
Institution blevet ophævet. Navnet stammer fra
det hebr. Betel ɔ: Gudshus.
H. E.
Beteltygning, se Areca.
bête noire [↱bæ.t-↱nwa.r], se bête.
Betesda (»Barmhjertighedens Hus, Sted«), en
i Joh. Evang. 5, 1. ff. omtalt Dam i Jerusalem,
hvis Vand til Tider kom i boblende Bevægelse
og da havde lægende Kraft (Joh. Evang. 5, 4.,
hvor dette tilskrives en Engels Nedstigen, er
en Tilføjelse, som mangler i alle de ældste
Haandskrifter af Ny Test.), hvorfor der omkr.
den var bygget 5 Søjlehaller til Ophold for de
mange Syge, som opholdt sig ved Dammen.
Man har søgt B. forsk. Steder; men næppe
nogej. af disse er det rigtige.
(V. O.). J. P.
Betfage (aramaisk bet fagge »Figenhus«),
Landsby paa Østsiden af Oliebjerget mellem
Betania og Jerusalem, hvorfra Jesus holdt sit
Indtog. B. vistes paa Korsfarertiden, og
formodes af nogle at være det nuv. kefr et-tur.
J. P.
Bet Haram, en israelitisk By i den østlige
Jordandal, identisk med Bet Haran, hos Syrerne
nævnet Bet-Ramta, nu Ruindynge Tell-Rame ved
Sydranden af Vadi Hesban. Herodes ombyggede
og udvidede Byen og kaldte den til Ære for
Augustus’ Gemalinde Livias (senere efter
hendes andet Navn Julias).
(V. O.). J. P.
Bethesda [be↱þezda], By i det eng. Grevskab
Carnarvon i Wales, 8 km fra Bangor, nær ved
Penrhyn-Skiferbrudene, har (1911) 4716 Indb.
Bethlehem [↱beþ£ihem ell. -£iəm], By i U. S. A.,
Stat Pennsylvania, ligger 80 km N. f. Filadellia
ved Lehigh River. (1910) 12800 Indb. B., der er
Sæde for det 1866 grundlagte Lehigh University,
har desuden stor Jern- og Zinkindustri
samt Garverier. Byen er grundlagt 1741 af
Herrnhuterne, der her endnu har et teol.
Seminarium.
H. P. S.
Bethlen [↱bætlæn], Gabriel, oftest kaldet
B. Gabor, Konge af Ungarn, f. 1580, d. 15.
Novbr 1629, blev 1613 valgt til Fyrste af
Siebenbürgen. Selv Kalvinist sluttede han ved
Trediveaarskrigens Beg. Forbund med Böhmerne,
og, stolende paa sit Venskab med Tyrkerne,
vendte han sig 1619 imod Habsburgerne; det
lykkedes ham at erobre hele Ungarn, og i
Pressburg blev han paa en Rigsdag valgt til
Konge (1620). Hans Forbundsfællers Nederlag
paa det hvide Bjerg ved Prag undergravede
dog hans Stilling, og skønt han modstod det
første østerrigske Angreb, fandt han det
rigtigst at slutte Fred; han mistede sit ny
Kongerige, men fik sit Herredømme i Siebenbürgen
udvidet med nogle ung. Komitater. Da han
1626 havde ægtet Katharina, en Søster til
Kurfyrsten af Brandenburg, kom han paa ny i Krig
med Kejseren, denne Gang som Forbundsfælle
af Christian IV; denne blev dog slaaet, Mansfeld
maatte flygte til B., og Fyrsten sluttede
Fred. Han døde barnløs.
Kr. E.
Bethmann Hollweg [↱be.tman-↱hålve.k],
Moriz August von, tysk Retslærd og Politiker,
f. 8. Apr. 1795 i Frankfurt a. M., d. 14. Juli
1877 paa sit Slot Rheineck, Dr. jur. 1818 i
Göttingen, 1819 Privatdocent, 1820 ekstraordinær
Prof., 1823 ordinær Prof. i Berlin, 1829 i
Bonn, 1842—48 Kurator ved Univ. smst. Savigny,
Niebuhr og Göschen var B.’s videnskabelige
Forbilleder, han var Savigny’s Yndlingsdiscipel,
stod ham ogsaa nær i pol. og kirk. Henseende,
og indførte den hist. Skoles kritiske Metode paa
Udforskningen af Procesinstitutterne, saaledes
i det grundlæggende, omend ufuldendte Værk:
»Der Civilprozess des gemeinen Rechts in
geschichtlicher Entwickelung« (I—VI, 1864—74),
hvis Forløbere var »Grundrisz zu Vorlesungen
über den gemeinen und preuszischen Civilprozess,
mit einer Vorrede zu Einleitung in die
Civilpraxis« (1821, 3. Udg. 1832), »Versuche
über einzelne Theile der Theorie des
Civilprozesses« (1827) og særlig det mesterlige
»Gerichtsverfassung und Prozess des sinkenden
Römischen Reichs« (1834). Foruden forskellige
mindre, politiske og kirkelige Skrifter offentliggjorde
B. endnu »Ursprung der Lombardischen
Städtefreiheit« (1846), »Über die Germanen vor
der Völkerwanderung« (1850), »Erinnerung an
Friedrich Carl von Savigny als Rechtslehrer,
Staatsmann und Christ« (1867) og »Ueber
Gesetzgebung und Rechtswissenschaft als Aufgabe
unserer Zeit« (1877). Frederik Vilhelm IV
udnævnte 1845 B. til Medlem af Statsraadet; baade
der og i Lovgivningskommissionen, i
Kirkekonferencen og i Generalsynoden af 1846
udfoldede han stor Virksomhed; i Landdagen,
hvori han havde Sæde, i Førstekammeret
1849—50 og 1851—52, i Andetkammeret 1852—55,
var han en af Lederne af det saakaldte
»Ugebladsparti« og søgte i sin maadeholdne
Konservatisme at styre midtstrøms mellem Partierne.
1858—62 var B. preuss. Kultusminister. (Litt.:
Walther Schmidt: »Die Partei B.-H. und
die Reaktion in Preussen 1850—58« [Berlin
1910]).
Fz. D.
Bethmann Hollweg [↱be.tman-↱hålve.k],
Theobald von, tysk Statsmand, f. 29. Marts
1856, ovenn.’s Sønnesøn, studerede bl. a. ved
Univ. i Strassburg og tog juridisk Doktorgrad.
Han blev 1886 Landraad i Ober-Barnim, 1896
Overpræsidialraad i Potsdam og 1899
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
